Trin for trin

Projektguiden

Trin for trin

Trin for trin
Trin for trin - opgaveskrivning
Emneguide
Emneguide - viser vej
Biblioteket
Tips om brug af biblioteket
Søgning
Søg - og find
Internet
Kend dit Internet

 

Trin 3 – udforske emnet og formulere et fokus

Formål: Finde og formulere en vinkel for din opgave og din research

Dette trin er et af de vigtigste i arbejdsprocessen med at lave opgaven – det her trin tager tid og er nok også det sværeste!.

På forrige trin forsøgte du at få et overblik. På dette trin er det nødvendigt at analysere nærmere hvad du har fundet indtil videre og begynde at læse og opbygge en grundig forståelse for emnet. Det er her en god ide at begynde at tage noter om det du finder ud af. Fx skriv kort ned om indholdet i artikler, bøger eller kapitler i disse, bestemte hjemmesider osv. Alt sammen er det med til at give dig en ide om hvilket aspekt du er mest interesseret i.

Gennemgå dine materialer og udvælg de bedst egnede. Måske er artiklerne du har fundet for overfladiske og i stedet er det bøger du vil bruge, eller måske er det omvendt?

Gennemgå dine søgeresultater og find ud af om du har søgt på de helt rigtige søgeord. Som regel, i forbindelse med at man "graver" sig ned i emnet, er det nødvendigt at man søger igen, både med andre søgeord og forskellige steder.

Gennemgå din mindmap og se på den igen med friske øjne. Hvor kan der skæres væk og hvor skal der uddybes? Det er også på dette trin at du kan forsøge dig med den første problemformulering, altså finde de spørgsmål du vil have svar på.

I stedet for at straks at gå videre med informationssøgningen, er det her uhyre vigtigt at du giver dig tid til at læse det materiale du har fundet, igennem. Ellers kan du til slut ende op med en uoverskuelig mængde af information, der stritter i alle retninger.

Det kan være svært at udtrykke den vinkel man har inde i sit hoved, til søgeord som databasen kan acceptere. Hvis det er et problem, kan du vise en bibliotekar hvad du allerede har fundet og spørge vedkommende om andre søgeord eller andre steder, du kan søge efter information.

Følelser: Det er meget normalt på dette trin at man oplever en stigende forvirring, usikkerhed og tvivl. Mange er bange for at de måske enten ikke når at finde den helt rigtige vinkel, eller at den vinkel der er valgt, måske ikke er den rigtige alligevel. Nogen gange vil man bare hoppe direkte over i mere informationssøgning i stedet for at sætte sig ned og læse det man allerede har fundet, for at komme til endemålet – at blive færdig! Bare rolig, det er normalt! Tag en snak med din lærer og evt. dem i din gruppe – det tager tid at blive klogere på et emne og det er vigtigt at læse det man har fundet, for at opnå et godt resultat til slut.

Trin 2 - vælge emnet og formulere et fokusForrige side

Næste sideTrin 4 - indsamle information

Hosted by www.Geocities.ws

1