![]() |
| Trin 2 vælge
emnet og skaffe sig et overblik Formål: finde det generelle emne du vil lave research på Her er det en god ide at starte bredt og se emnet ovenfra. Meningen er at forsøge at få et overblik over emnet og dets forskellige aspekter. Prøv fx at finde information om emnet i encyklopædier (længere artikler), leksikons (korte beskrivelser) og opslagsværker. Undersøg forskellige materialer, fx trykte (bøger, tidsskrifter, aviser, opslagsværker), online (forskellige databaser), på Internettet (søgemaskiner og emneindekser), personer osv. Her er det en rigtig god ide at spørge bibliotekaren på dit lokale folkebibliotek, han eller hun ved hvilke informationskilder der findes og hvilke der er oplagte at søge i, lige til dit emne. Anvend forskellige søgestrategier, fx boolsk logik og trunkering. Find på nogen gode og rammende søgeord. Overvej hvor mange og hvor omfattende dine materialer skal være. Er det bøger du går efter, eller er emnet fx så nyt at der kun findes information om det i avisartikler og på Internettet. Skimlæs teksterne for opnå en baggrundsviden og overblik. Følelser: Det er meget almindeligt på dette trin, enten at føle sig oversvømmet i al den information, eller optimisme fordi det overordnede emne endelig er fundet. |
||