Kreidler og musik? Joh, mon ikke? Læg mærke til det noget specielle, korte forrør i højre side af billedet! Ligesom dæmperen bliver udstødningen monteret med en fjeder, og det letter nu engang adskillelse og montering; desuden ser det egentlig ret cool ud :o)

Lidt om udstødningen...

    Ja, jeg må jo nok indrømme, at udregningerne, der ligger bag konstruktionen af denne udstødning ikke er inden for min beregningssfære, men der er tale om en expansionspotte, der er speciallavet til det cylinder-kit jeg kører rundt med nu. Hele projektet har taget over et år, da der har været leveringsproblemer med fabrikken, der lavede foringen i cylinderen osv. osv.
    Udstødningen er lavet ud fra et kompromis, således at omdrejningerne ikke kan overksride 15.000 omdrejninger, og der er faktisk ingen antydning af kræfter efter 13.000 omrdejninger, så det er altså påtvunget at skifte gear omkring de 12.000! :o) Egentlig er hele kittet i stand til at levere op mod 14HK, men i kraft af udstødningen, og det dagligdags brug maskinen skal benyttes til, var dette altså ikke i overenstemmelse med mine ønsker. Effekten skønnes til at være omkring de 10-11HK ved 11.000 omrdejninger, og jeg klager så sandelig ikke!

Når man nu kigger lidt nærmere på udstødningen, så kunne den jo godt ligne en, der larmer en ufatteligt masse. At det så overhovedet ikke passer, ja det er en ganske anden side af sagen! Der er ikke mere lyd i denne potte, end der er i en lovlig udstødning til en Vespa Ciao! Kunne jeg så bare sige det samme om indsugningen!!! Dog vil jeg have lov til at pointere, at dæmperen er MEGET effektiv, på trods af den ikke er andet end et rillet rør indvendigt. En hurtig afmontering mens maskinen kørte i tomgang (4.000 omdrejninger!) afslørede en ganske forfærdelig larm, der kunne få selv den værste brian-tosse til at blive flov under kørslen!
 


(Tilbage)

Hosted by www.Geocities.ws

1