Cylinderen
- et spændende sted og der hvor tingene SKER! -

Ja, det er så de famøse Boston-kanaler (eller booster-kanaler, som de fejlagtigt kaldes)... Egentlig giver de ikke det helt store, da der jo er grænser for, hvor meget benzin, der kan trykkes igennem dem, og deres primære opgave er faktisk at lede benzin ud til cylinderforingen, så den kan blive afkølet mere effektivt end ellers! Læg i øvrigt mærke til, at indsugningskanalen er blevet udvidet 6-7mm mod skyllekanalen til venstre! Den anden side af indsugningen er der IKKE pillet ved!


Det ser nu ikke ud af meget... Faktisk er der taget en del materiale af, hvor studsen slutter til, men der er ikke fjernet noget længere nede i kanalen! Der er kun pillet ved de først 15-20mm! Og så er kanalen temmeligt glat, men primært i venstre og øverste side, hvor det meste af benzinen og luften suser forbi.


Indsugning, boston- og skyllekanaler. Her ser man især den lidt "sært" formede indsugningskanal! Læg desuden mærke til, at der er fjernet ganske lidt fra yderkanterne af skyllekanalerne ned mod krumtaphuset for at forbedre flow'et! Desuden ses den varierende højde i bostonkanalerne og i selve cylinderen kan man ane, at skyllekanalerne (tydeligst t.h.) er blevet udvidet en anelse i hjørnerne, men kun i hjørnerne! Skørterne på cylinderen er heller ikke gået uberørt forbi; hullerne er ganske enkelt gjort større for at lade mere benzin slippe forbi stemplets underkant og over i skyllekanalerne!


Udstødningen... Ja, man kan jo ikke rigtig se noget som helst, men jeg kan da fortælle, at kanalen nærmest er spejlblank og den er hævet noget henad 4-6mm i forhold til den originale 6,25'er! En blank udstødningskanal afhjælper fremtidige koksproblemer, og endvidere får udstødningsgasserne virkelig fart på!


Udstødningskanalen ses til højre, og det ses, at den er temmeligt tæt på cylindertoppen! Den virker ikke videre stor, men i og med den
åbner så tidligt, som den gør, er det uden betydning. Læg forresten mærke til, at cylinderens tolerance er ridset ind i cylindertoppen
øverst t.v. Det indkøbte stempel havde en tolerance på 39,98, hvilket af fabrikken (Mahle) blev misforstået som om, at cylinderen skulle være 39,98mm... Derfor måtte der drejes 0,04mm af stemplet.


Stemplet...

...Er der ikke så meget at sige til. Der er selvfølgelig lavet udboringer i stemplet, der passer med de to bostonkanaler og ved indsugningssiden er der filet ca. 4-5mm af, for at holde åbent for indsugningskanalen i længere tid. På krydspindssiderne sidder der faktisk kun 2,5mm aluminium og holder fast i krydspinden, og det er ene og alene af den grund, at benzinen skal presses fra stemplets sider over i skyllekanalerne! Stempelringen er selvfølgelig en L-ring, og der er ikke noget som helst andet end den til at holde kompressionen på plads! Det er i øvrigt en hårdforchromet af slagsen, og den skulle altså aldrig bliver slidt, da den kun er lidt "blødere" end nicasil-foringen! Desuden er den lige så glat som foringen, og derfor glider den ubesværet i cylinderen.
Krydspinden er blevet lettet ved at blive boret "konisk" op, altså på den måde at man nærmest borer krydspinden op, med et bor der er formet som en kegle og således er krydspinden tykkest på midten, hvor nålelejet hviler.

(Se stemplet her)

(Tilbage)

Hosted by www.Geocities.ws

1