forside
 
linje.gif

Dream Team Reportage fra Roskilde 2000
side 2 af 10

Introduktion

"Hvis tøserne en dag kommer til byen, skal jeg nok være der!", har jeg altid sagt. Og det gjorde de så - det var tillige min sidste chance for at se Anja Andersen som spiller. Eftersom jeg allerede havde set den ene kamp, TV gad sende, kunne jeg nok gætte mig til, at jeg ikke fik hende at se på banen andet end i et par sekunder - det var noget skuffende, men selvfølgelig skal hun passe på sit helbred. Inderst inde syntes mit ego nu godt, at hun ku' ha' stået stille og roligt inde på banen og sendt bolden frem og tilbage i angrebet - bare for et syns skyld... Nå, men lidt er også godt, det var dejligt at se hende og mærke hendes tilfredshed med at se livsvisionen udfolde sig omkring hende.

anja11knap

Dette var Anjas kamp først og fremmest - hendes måde at sige farvel til os på efter et langt håndboldeventyr, som ofte var Hollywood værdigt (pressen gjorde ihvertfald sit til dramatiseringen og omskrivninger af manuskriptet). Der var ikke meget, vi publikummer kunne give hende tilbage andet end vores højlydte støtte.

Jeg fik mig placeret et strategiskt godt sted midtfor (nu sku jeg rigtigt fotografere) - åh gud, lige i tvkameraernes synsfelt. Og endnu værre, jeg sad omgivet af en skov af de der forb. latterlige plasticklapstænger med skrigende reklamer på.. jeg fatter ikke at folk gør det frivilligt!

Jeg vil allerførst undskylde kvaliteten af mine billeder (jeg har ellers gjort meget for at sylte dem ind i alskens Photoshop filtre bagefter for at skjule elendighederne). Og for at gøre det endnu mere vellykket, så døde batterierne inden jeg nåede til ande halvleg, hvor alle de bedste fotomuligheder selvfølgelig pludseligt stod i kø ligeforan snuden på mig! Det var måske meget godt, for så blev jeg tvunget til at se kampen gennem mine egne sanser istedet for en linse som en anden japansk turist. Billeder på nethinden er også meget smukkere, men dem kan jeg desværre ikke dele med jer! Men alligevel - har I nogle gode billeder: Del ud!

haandboldskoleFør selve kampen var der kamp mellem to af Anjas håndboldskolehold for børn. Det ene hold var fra Bækkelaget, mens jeg ikke fik fat på, hvor det danske hold kom fra. De havde sandeligt set godt efter hos instruktøren, for den fik ikke for lidt både med skudformer og show. Begejstringen var dejlig og smittende.

Dommeren havde en hel speciel tomrumsforlænger på, som man kan se her. Ikke særlig aerodynamisk! Men måske god til at transportere gule og røde kort rundt i?

Side 3 -->

<- Dream team reportage side 1

 

lineNyheder | Links | Litteratur | Resultater | Spillerinfo | Andre Medier | Camilla Andersen | Gæstebog/Forum
Jeres oplevelser | English pages | Forside MHH

[Mettes Håndboldhjørne]

Hosted by www.Geocities.ws

1