| Strunge og samfundet Michael Strunges samfundskritik er ofte rettet imod den materialisme, fremmedg�relse og afh�ngighed af medierne, som er blevet en realitet i det moderne samfund. Som baggrund for stort set alle hans digtsamlinger er der en kritik af det moderne samfunds misantropi og fremmedg�relse. Dette er ikke ensbetydende med, at han forn�gter det moderne samfund, men man er aldrig i tvivl om, hvor hans gl�de og sympati ligger. Strunge var en opr�rer, der �nskede at g�re op med samfundets tomme v�rdier og kunstige overflade. Men hans revolution skulle ikke vindes ved hj�lp af vold eller magt. Hans v�ben var poesien og troen p� alle menneskers iboende trang til frihed. Visionen som han ville udtrykke igennem sin digtning var et samfund, hvor mennesket i h�jere grad kunne f�lge deres spontanitet og hans definition p� frihed: natten, dr�mmen, drifterne og muligheden for hele tiden at skifte identitet. I starten af sin karriere var Strunge overbevist om, at punkgenerationen sammen kunne forandre samfundet, ligesom 68-generationen havde gjort det. Digtene fra de f�rste digtsamlinger er derfor meget vision�re og udadvendte og indeholder et klart politisk budskab. Men i takt med at punkbev�gelsen og b�ndene mellem den nye digtergeneration gik i opl�sning, og intet i samfundet var forandret, blev han stadigt mere desillusioneret og mistede til sidst troen p� et forandret samfund. Digtene fra de sidste digtsamlinger er derfor indadvendte, opgivende og koncentrerer sig udelukkende om hans egen f�lelse af splittelse, tomhed og l�ngsel efter den ultimative frig�relse, i form af d�den. Inspirationskilder: �Det g�lder om at afsl�re skjulte sammenh�nge, ikke bare i samfundet og den m�de, det fungerer p�, men ogs� i bevidstheden. Der er metafysisk, �ndelig sammenh�ng bag den ydre virkelighed�, 2 sagde Michael Strunge i 1981. Med ord som disse lagde han klart afstand til bekendelseslitteraturen eller �kn�kprosaen�, som dominerede dansk litteratur i 70erne. Den st�rkt social-realistiske litteratur gjorde p� ingen m�de folk klogere p� livet, tv�rtimod, mente han. Strunge ville noget helt andet med sit skriveri: Han ville bryde med klicheerne. G�re noget med sproget, som man hidtil ikke havde fors�gt. Hans digteriske forestillingsverden handlede om noget st�rre - dr�mme, kosmos, himmellegemer, krystaller, engle osv. Strunge lod sig inspirere af b�de udenlandske og danske modernister. S�rlig st�rkt forbundet f�lte han sig med den franske symbolist og modernist Arthur Rimbaud (1854-91). Nogen af Strunges digte kan l�ses som direkte paralleller til Rimbauds digte. F.eks. er der mange lighedstr�k mellem Strunges digt �Krystalskibet� og Rimbauds �Den berusede B�d�. �For Strunge er Rimbaud den store seer. Hans poesi b�res af vilde gr�nsespr�ngende syner, der skaber forbindelse til skjulte bevidsthedsstr�mme � til lag �dybt tilbage i tid og rum�3, skriver Vibeke Blaksteen i �v�bnet med ordenes vinger�. Ligesom hos Rimbaud er Strunges digte p� �n gang fyldt med st�rk livslyst og d�dsdrift. Herhjemme er han is�r under indflydelse af �ldre kolleger og modernister som Rolf Gjedsted, der gendigtede Rimbaud i dansk overs�ttelse, Klaus H�eck, Ole Sarvig og Poul Borum (hans l�rer p� Forfatterskolen). Blandt de j�vnaldrende kolleger hentede han opbakning og inspiration hos is�r vennerne F.P. Jac, S�ren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup. Rock-musikken har spillet en st�rre rolle som inspirationskilde for Strunge end hos nogen anden dansk digter. I punk-perioden var han vildt optaget af den engelske kult-gruppe Sex Pistols. Men den helt store, gr�nseoverskridende oplevelse for ham var m�det med David Bowie og hans musik. Allerede i 1974 sled han n�rmest �Ziggy Stardust�-pladen op. Det blev hurtigt til noget, der mindede om en bes�ttelse. En del af hans tidlige digte er st�rkt inspireret af Bowies sangtekster. Det var Bowie, der pr�gede Strunge i retning af det �kam�leonagtige� � trangen til hele tiden at skifte identitet. �ndre p� skrivestilen, skifte tema osv. tilbage|frem |