Michael Strunge og hans forfatterskab

Michael Strunge blev f�dt i 1958 i Hvidovre. Han n�ede i alt at skrive 11 digtsamlinger inden sit selvmord i 1986.
      Da han i 1978 debuterede med digtsamlingen �Livets hastighed�, startede en ny epoke i dansk litteratur.
      Strunge og andre digtere, der debuterede omkring slutningen af 70`erne, skulle senere hen f� pr�dikater som �postmodernister�, �de bl� poeter� og �punk-generationen�. F�lles for disse nye digtere var deres aggression og lede ved den politiske korrekthed og den temmelig uinteressante �bekendelseslitteratur�, som  dominerede 70`erne.  
      For den nye generation af digtere drejede det sig nu om at vende tilbage til nogle af livets store temaer og udforske sprogets muligheder.
      Digterne begyndte igen at tage udgangspunkt i jeg�et, hvilket stod i kontrast til 70�ernes litteratur, der ofte generaliserede de menneskelige problemer s� meget, at de blev intetsigende. 
       Den nye referenceramme var ikke supermarkedet og de dagligdags problemer, men derimod byen, natten, kosmos, liv, d�d, angst, visioner og dr�mme.
        Strunge blev fra begyndelsen af sin digterkarriere  udr�bt som talsmand for punk- generationen, men det var dog en betegnelse, som han ikke selv var s� glad for.
Digtsamlingen �Skrigerne!� (1980)  erkl�rede han derfor som sin definitive afsked   med punkmilj�et.
      Om sit forhold til punken udtalte Strunge: �Jeg vil ikke have  pr�dikatet punkdigter, for det er jeg ikke. Men punk har betydet meget for mig. Da jeg var punker erkendte jeg mig selv som afviger, outsider, opr�rer og affald. Punk-bev�gelsen var pr�get af et st�rkt livsforbrug og livsbeg�r efter en smukkere verden�.1   
     Hans forfatterskab var utrolig produktivt, men de personlige omkostninger var store.  Allerede i gymnasiet havde han psykiske problemer, og hans konstante svingning fra opstemthed og gl�de til angst og dyb depression resulterede flere gange i, at han m�tte indl�gges p� psykiatriske afdelinger.
       Hans liv og digtning var  n�rmest filtret ind i hinanden. I lange perioder af sit liv f�lte han sig kun lykkelig, n�r han sad og skrev.  Derved kunne han � til dels i hvert fald - holde de indre d�moner lidt p� afstand.
      Bag hans gr�nsel�se livsappetit  og rastl�se ut�lmodighed, som lyser ud af digtene, l� en lige s� gr�nsel�s angst,  som i sidste ende f�rte til, at han valgte at beg� selvmord.

                                                                                                                 
tilbage|frem
Hosted by www.Geocities.ws

1