forsideNyheder om kvindelandsholdet Forsiden
News in English
linje

Tema om:
EM 2006
VM 2005
EM 2004
OL 2004
VM 2003
EM 2002
VM 2001
EM 2000
OL 2000


2002
2001
2000
1999
1998

Forside
Resultater

Bruttotrup
Links
Jeres oplevelser
Litteratur
Andre Medier

Gæstebog
English pages

 

 

 

[2008]

EM mini oversigt kan ses på temasiden

GF World Cup 08

14.10 DK - Rusland 32-27
15.10 DK - Frankrig 31-21
16.10 DK - Ungarn 36-33
18.10 Semifinale DK - Tyskland 35-32
19.10 Finale DK - Norge 18-30

Der øjnes interessante muligheder, når ungdommen bliver trukket ind på det skrantende landshold her til GF World Cup. Pytlick har bl.a haft held med at udtage 19-årige Lærke Møller fra Aalborg, som gjorde det flot. Ud ryger Berit Christensen og Christina Krogshede. Andre nye navne er stregspiller Susan Thorsgaard fra Ikast/Brande, Mie Augustesen og Camilla Dalby fra Randers. Spillerne fra U-landsholdet er vant til at vinde, og med den selvtillid har de slet ikke haft tid til at mærke, at modstanderne nu er af en hel anden karat. Det var helt oplivende for de danske håndboldfans at se de første minutter af kampen mod Tyskland, hvor det bare skøjtede derudaf. Selvom glæden var kort, så gav det dog håb for fremtidens hold.

Nu er "de gamle" fløje tilbage, nemlig Josephine Touray (tilbage efter skade) og Henriette Mikkelsen (tilbage efter en anden slags skade, nemlig barsel).

Truppen til GF World Cup:
Karin Mortensen SK Aarhus
Christina Pedersen FCK Håndbold
Henriette Mikkelsen Viborg HK
Mie Augustesen Randers HK
Gitte Aaen Viborg HK
Rikke Skov Viborg HK
Trine Troelsen SK Aarhus
Mette Sjøberg Ikast/Brande EH
Lærke Møller Aalborg DH
Lotte Grigel Team Esbjerg
Camilla Dalby Randers HK
Louise Mortensen Aalborg DH
Josephine Touray SK Aarhus
Majbritt Kviesgaard GOG
Lene Lund Nielsen Viborg HK
Kamilla Kristensen GOG
Susan Thorsgaard Ikast/Brande EH

All-star holdet kunne mønstre Henriette Mikkelsen og Touray.

Det er lidt interessant at sammenligne med GHF cuppen sidste år:

[2007]

GHF World Cup 07- Danmark tabte bronzekamp til Norge

Rusland vandt GF World Cup 07. Gro Hammerseng blev kåret som turneringens bedste spiller. Truppen havde en masse unge og ukendte spillere med.

Christina Pedersen, født 15.12.82, FCK Håndbold
Karin Mortensen, 26.09.77, SK Aarhus
Gitte Brøgger Led, 21.09.83, SK Aarhus
Line Jørgensen, 31.12.89, BK Ydun
Nikoline Nielsen, 03.10.87, GOG
Mie Augustesen, 19.07.88, Randers HK
Mette Sjøberg, 19.04.82, FCK Håndbold
Camilla Dalby, 15.05.88, Randers HK
Louise Mortensen, 11.12.79, Aalborg DH
Rikke Skov, 07.09.80, Viborg HK
Louise Lyksborg, 17.01.88, FCK Håndbold
Anette Bonde Christensen, 02.03.82, Randers HK
Lene Lund Nielsen, 08.06.79, Viborg HK
Berit Kristensen, 02.08.83, Randers HK
Mia Falk, 16.04.84, FCK Håndbold
Ann Grete Nørgaard, 15.09.83, Randers HK
Kamilla Kristensen, 02.09.83, GOG
Josephine Touray, 06.10.79, FCK Håndbold
Trine Troelsen, 02.05.85, SK Aarhus

Jan Pytlick havde følgende bemærkninger til truppen:
”Denne unge, utroligt spændende trup er startskuddet til en ny æra for kvindelandsholdet. Der er en masse lovende spillere, som har vundet flere store mesterskaber. De skal sammen med de etablerede spillere skabe en
vinderkultur, som skal være grundstenen for holdet i de kommende år. Jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med det her landshold.”

Danmark - Brasilien: 29-24 (17-14)
Topscorer: Rikke Skov 7

Danmark - Rusland: 22-22 (11-11)
Topscorer: Ann Grete Nørgaard 7

Danmark - Ukraine: 31-25 (14-11)
Topscorer: Rikke Skov 6

Semifinale: Danmark - Frankrig: 23-25 (10-11)
Topscorer: Ann Grete Nørgaard 6

Bronzekamp: Danmark - Norge: 28-30 (16-16)
Topscorer: Mie Augustesen 5, Trine Troelsen 5

Fireholds turnering

Danmark - Serbien: 33-25 (18-11)
Målscorere: Rikke Skov 6, Ann Grete Nørgaard 6, Mette Sjøberg 5, Maibritt Kviesgard 3, Kamilla Kristensen 3, Berit Kristensen 2, Lene Lund Nielsen 2, Anette Bonde 2, Louise Mortensen 2, Gitte Brøgger Led 1, Trine Troelsen 1.

Danmark - Holland: 35-20 (15-10)
Målscorere: Maibritt Kviesgaard 6, Malene Dahlgaard 5, Rikke Skov 5, Louise Svalastog 4, Lene Lund Nielsen 4, Anette Bonde 4, Ann Grete Nørgaard 3, Berit Kristensen 2, Louise Mortensen 1, Gitte Brøgger Led 1.

Danske A hold - Danske U hold: 31-21 (13-11)
Målscorere: Kamilla Kristensen 7, Rikke Skov 7, Mette Sjøberg 4, Louise Mortensen 3, Malene Dalgaard 3, Anette Bonde 3, Ann Grete Nørgaard 2, Lene Lund Nielsen 1, Kristina Bille 1

Møbelringen Cup, Norge

Danmark - Rusland: 25-24 (12-6)
Målscorere: Ann Grete Nørgaard 6, Maibritt Kviesgaard 4, Mette Sjøberg 4, Rikke Skov 3, Kamilla Kristensen 2, Line Jørgensen 2, Gitte Aaen 1, Louise Mortensen 1, Lene Lund Nielsen 1, Kristina Bille 1.

Norge - Danmark: 34-20 (18-11)
Målscorere: Rikke Skov 6, Line Jørgensen 5, Mette Sjøberg 2, Ann Grete Nørgaard 2, Mia Falk 1, Gitte Aaen 1, Louise Mortensen 1, Lene Lund Nielsen 1, Kristina Bille 1.

Angola - Danmark: 25-31 (10-16)
Målscorere: Mette Sjøberg 9, Anette Bonde Christensen 8, Kamilla Kristensen 4, Gitte Aaen 3, Ann Grete Nørgaard 3, Kristina Bille 2, Maibritt Kviesgaard 2

Landskampe mod Kina

Tre kampe mod Kina. De endte henholdsvis:

41-19 (21-12)
27-24 (14-13)
26-24 (12-14)

Diverse

Susanne Munk - også kendt som fru Wilbek - er blevet fyret fra Viborg som assisterende træner efter uoverensstemmelser med cheftræner Thomas Ryde. Nu har husbond Wilbek også afbrudt forbindelsenn til klubben, hvor han ellers skulle have deltaget i træneruddannelsen. Ingen udtaler sig yderligere om hændelsen. Susanne fortsætter indtil videre med at træne mændenes målvogtere.

Anja Andersen har efterhånden været en del i gennem for at gennemføre sine drømme for dansk håndbold. Først karantæne, retslig fribrydning med DHF, nedskydning af hendes piratliga, forlig og senest planerne om at sætte "noget" i gang i Roskilde, som nu synes aflyst. Senest har hun kommenteret nedgangen i antal af tv seere til kvindehåndbold med, at den udvikling har hun advaret mod i årevis. "Produktet" er ikke blevet udviklet godt nok mod mere underholdning og flere penge til klubberne. Hun henviser stadig til sine ideer om privatligaen som en god løsning.

Nu lader det til, at DHF giver sig i et forlig, og parterne igen er på talefod. At Anja vinder dysten betyder også, at truslen om at forlade dansk håndbold er lagt på hylden. Selv Carsten Thybo er vendt om og trækker i land.

Tidligere på året blev Anjas karantæne som bekendt halveret af DHF fra et år til det halve. Klubben ville gå videre for at afprøve sagen ved en civil domstol. Sagen blev sendt til Brøndby byret og appeleret til DIF's Appeludvalg, der efterfølgende sløjfede den, så den reelt kun blev på en uge. Nu slipper DHF altså for byretten, og forbundet har senere ændret deres lovpraksis på opfordring fra Anja, så det samme ikke sker igen. Her er et "læserbrev" fra en Slagelsefan, der fuldt ud støttede Anja i sagen med karantænen.

Den bedste nyhed for tiden er den at Lene Rantala har lovet at gi en hånd til det trængte landshold til junis kvalifikationskampe - de altafgørende. Hun stoppede ellers på landsholdet i 2002, men var tilbage for en kort bemærkning i 2004. Vi glæder os til at se hende igen!

Brian Lyngholm tvunget til opsigelse

Efter godt et år på den udsatte post er det slut med Brian Lyngholm som landstræner. På et møde har spillerne udtrykt så stor en utilfredshed med Brian Lyngholms ledelsesstil, at han selv har valgt at sige op. Hvad der ligger bag utilfredsheden vil ingen udtale sig om, men der må være mere på spil end det famøse EM nederlag.

Jan Pytlick stillede først op som midlertidig træner under de to vigtige VM kvalifikationskampe samt de to kampe mod Sverige. Dernæst bestemte han sig til at blive landstræner igen, og det er jo den bedste løsning for alle - vi har jo savnet manden!

Pytlick indrømmer dog, at det er problematisk, at halvdelen af spillerne ikke vil være i god træning efter liga sæsonens slut i marts, mens andre, f.eks. Viborg spillerne, vil være møre efter Champions League og slutspillet i april og maj.

[December 2006]

Rikke Schmidt stopper karrieren

Rikke Schmidt ønsker at stoppe med håndbolden efter dette EM. I stedet for vil Ikast-Bording kunne fremvise den herlige franske målvogter Valerie Nicholas.

EM 2006 i Sverige

Guldet gik ganske velfortjent til Norge, sølvet til Rusland og bronzemedaljen til Frankrig. Næste års VM værter Tyskland måtte nøjes med en fjerdeplads, som de til gengæld er ret glade for. Danmark skal nu kvalificere sig den lange vej og lodtrækningen faldt på Ukraine som modstander. Et valg der ligger midt imellem godt og skidt. Ukraine endte på en 13. plads, men vi vandt senest over dem i World Cup.

Der er måske ikke så megen grund til at spilde plads på det danske hold, der er så pinligt og ubrugeligt, at man helst vil glemme alt om dem. Heldigvis har jeg ligget i sengen med en feber, der måske kan overbevise mig om, at dette kun er et mareridt og ikke virkeligt. Landstræneren kommer med undskyldninger om dårlig moral og gejst. Undskyld mig, der er ikke noget større for tiden end et EM. Det er måske manglende trænerevner, manglende spillerevne og manglende erfaring - eller hvad er diagnosen? Spillerne er åbenbart smittet af klubbernes esklarende egoisme, og regner ikke landsholdsresultater for noget som helst. Det giver jo ingen kæmpe løn eller plads i Champions League, kun den sølle ære for nationen, der er på spil. Jeg havde ikke regnet med så langt som en semi-finale for holdet, absolut ikke. Men bare en smule vilje og værdighed ville gøre meget. Der er simpelthen ingen ord, der er slemme nok og alligevel undslår injurieloven, så jeg holder mund.

Kroatien - Danmark: 26-22. Det vil sige en 11. plads.

Rusland - Danmark: 32-27. Forudsigeligt. Ikke værd at spilde plads på.

Sverige - Danmark: 27-22. At citere Fruelund: Det var fandeme ringe.

Danmark-Spanien: 27-24 (17-12)
Holdet kan ånde lettet op efter dagens prøvelse, hvor selv dumme finske dommere ikke kunne standse vores fremmarch. Bonde fik rådet en smule bod på hendes omdømme som holdets bundskraber, og med Mortensen ude (via rotationsprincippet) kunne Rikke Schmidt bevise, at hun også stadig kan. Første halvleg gik det derudaf, mens Spanierne langsomt rykkede ind i anden halvleg, dog uden at komme op. Få tekniske fejl denne gang og et godt forberedt dansk hold med gnist.

Danmark: Rikke Skov 6, Henriette Mikkelsen 6 (1), Anette Bonde Christensen 5, Kristina Bille-Hansen 4, Kamillla Kristensen 2, Katrine Fruelund 2 (1), Mette Sjøberg 1, Lene Lund Nielsen 1.

Danmark-Holland: 30-23
Se, nu går det meget bedre, især når modstanderen ikke er skræmmende.

Danmark: Rikke Skov 6, Katrine Fruelund 6 (3), Mette Sjøberg 5, Henriette Mikkelsen 5 (1), Lene Lund Nielsen 4, Lene Thomsen 2, Kristina Bille-Hansen 2.

Danmark-Frankrig: 20-24 (10-8)
Om ikke andet, kan vi huske første halvleg, hvor det så nogenlunde ud, og især Louise Bager gjorde det godt. Derefter var den eneste tænkende spiller Katrine Fruelund, der trods en hård kamp ikke havde kræfter til at erstatte alle de andre zombier. Nicholas fik selvtillid af alle fejlskudene. Desuden vred tv-kommentatorerne sig i undren over, at Lyngholm holdt fast i den dårlige opstilling. De spillere, der svigtede mest var også de mest urutinerede, men det var også flertalletl. Ingen ville tage ansvaret men spillede sidelæns. Resultatet betyder nok et farvel til en plads i semifinalerne, hvis vi også taber kampen mod Holland.

Rikke Nielsen blev skadet under træningen og bliver erstettet af Trine Troelsen.

Danmark: Katrine Fruelund 7 (2), Henriette Mikkelsen 5 (1), Lene Thomsen 3, Rikke Skov 1, Lene Lund Nielsen 1, Kamillla Kristensen 1, Kristina Bille-Hansen 1, Anette Bonde Christensen 1.

Se oversigt, der i år er i den skrabede version pg.a sygdom.

[November 2006]

GF World Cup

Turneringen finder sted i Århus fra 14. til 19. november.
Gruppe A: Danmark, Sverige, Polen og Rumænien.
Gruppe B: Ukraine, Rusland, Holland og Brasilien.

Danmarks første kamp var mod Sverige, som vi vandt 33-27 (17-14).
Kampen var acceptabel. Anette Bonde kom nærmere en fast plads på højre back og Karin Mortensen var oppe på neglene igen for at sikre sin EM billet. Min favorit, Rikke Skov lavede gode opspil (+ egne 5 mål) og styrede som sædvanligt tropperne i forsvaret med hård hånd - og mund. Henriette Mikkelsen blev topscorer med 7 mål.

Danmark - Polen: 28-25 (15-15)
Dårligt forsvar, tekniske fejl, lallespil, panik. Det er ikke godt nok, men sker ofte, når man undervurderer en modstander for meget. Men tag jer dog sammen!! Så vil jeg hellere slå over og se stjernekrigen. May the force be with us!

Danmark - Rumænien: 24-25 (13-13). Problemer med angrebet og højre fløj. Eksperimenteren. Vi venter stadig på, at Touray bliver klar igen, der er ikke så meget at arbejde med.

Danmark - Rusland: 28-32 (14-17). Tæt på at ryste russerne, men danskerne blev trætte til sidst.Henriette Mikkelsen slog en rekord med 14 mål og var ikke til at styre på 14 tønder parketgulv. På trods af nederlaget var det en af de bedste kampe set i lang tid med det nye hold. Det virker med Skov på højrefløj, Fruelund som spilfordeler og Lene Thomsen på venstrekanten.

Danmark - Ukraine: 24-20 (15-7) I første halvleg blev ukrainerne nærmest ydmyget, især på målvogterposten. Men de har det med at komme igen, når den "sure gamle mand" på trænerbænken har truet med ingen aftensmad og tidligt i seng. Det danske forsvar er bedre end før (6:0). I anden halvleg bliver det mere løst og uigennemtænkt, ukrainerne arbejder sig op, og billedet vender..nu er vi pinlige. Brian eksperimenterer endnu mere

Finale mellem Rumænien og Rusland.

[August 2006]

Kampen om licensen

Det hold, som Anja vil bygge op i Roskilde, skal starte som førstehold, men Anja ser det gerne opgraderet til et ligahold. Derfor ønsker hun at leje licensen af Slagelse, der nok alligevel ikke får brug for den, nu holdet taber deres penge/spillermagnet. Det er Slagelse FH dog ikke interesseret i, selv ikke mod penge til et nyt herrehold, ifølge Jyllands-Posten. Slagelse vil stadig gerne selv være ligahold. Men bliver Anjas nye hold så ikke til Slagelse igen og ikke Roskilde?

Anja dropper også jobbet som Serbisk landstræner, ihvertfald efter udløbet af kontraktens to EM-kvalificerende kampe. Det er muligt at hun genoptager opgaven til næste år, når der er mere tid.

Roskilde bliver måske Slagelses efterfølger som Anjas by

Anja har dannet et nyt selskab Roskilde DT A/S med hende selv i bestyrelsen og på posten som forkvinde. Med sig bringer hun Brian Mollerup samt sin mor Vivi. Direktøren er taget fra Roskilde Håndbolds eliteudvalg, der dog ikke har den store indflydelse. Da der er 10 måneder til at Anja stopper jobbet i Slagelse, håber mange, at dette er et tegn på at hun fortsætter med at opbygge Roskildes hold som hun engang opbyggede Slagelse. I foråret gik DHF imod hendes planer om et samarbejde med Roskilde. Da Roskilde er rykket ned i 2. division trods ny træner (Peter Bruun Jørgensen), er der virkelig noget at arbejde med. Vi Roskildedensere krydser fingre og ser, hvad fremtiden vil bringe. Dog er der stadig lagt op til problemer med DHF, da Anja nu er med i bestyrelsen af to klubber.

Anja får fri rådighed over Roskildes to førstehold, det vil sige, at Roskilde Håndbold i realiteten sælger deres hold (nu med en stor del af Slagelse spillerne, der flytter med deres træner), fordi holdet ellers vil rykke længere ned i ligaen. Klubben kan så arbejde videre med "bredden". En usædvanlig situation, men ikke ulig den, der skete i Slagelse. Anjas hold bliver uafhængig af Roskilde Håndbold, også hvad angår økonomien. Borgmesteren lover dog, at amatørerne ikke vil blive smidt ud af Roskilde Hallerne, bare fordi Anja vil lægge beslag på lokalerne. Desunden pointerer han, at byen ikke har råd til at bygge en ny hal bare for hendes skyld.

Anja ude med forlig til DHF

Anja er kommet med et forslag til DHF om et forlig i sagen om karantæne.Den skulle få DHF til at undskylde sagsbehandlingen samt give nedslag i bøden mod at Slagelse hæve retssagen mod DHF til gengæld. Det vækker dog ikke genklang hos målet for anstrengelserne, men vil dog blive diskuteret på et møde i forretningsudvalget. Anjas års-karantæne blev først nedsat til et halvt og år siden ophævet af DIF, så den kom ned på en uge. Men Slagelse vil sikre sig, at noget lignende ikke sker i fremtiden.

Det lader nu til, at forliget kommer i stand alligevel.

Junckers Scandinavian Open 2006

Danmark-Sverige: 23-25 (11-14) Topscorer: Katrine Fruelund, 5
Holland-Danmark: 18-40 (12-20) Topscorer: Louise Mortensen og J. Touray med 7.

Rikke Skov, Brødsgaard og Lise Knudsen blev hjemme med mindre skader. Som Pytlick før ham er Lyngholm bekymret over, hvor lidt spilletid de unge får i klubberne og i det hele taget den krig, der føres om spillernes tid og kræfter mellem landsholdet og klubholdene. Lyngholm udtaler til Politiken, at han mener at problemet også ligger i det hårde program med danmarksturering og mesterskaber så tæt på hinanden og forskellige træningsmetoder rundtomkring.

[Juli 2006)

Piratliga sænket men planerne gærer fra begge sider

Forhandlingerne med TV3 blev alligevel ikke til noget. I stedet har TV3 og TV2 lavet en et-årig aftale som giver førstnævnte rettighederne til 48 superliga kampe per sæson. Det bliver 26 kampe fra mændenes liga og 22 fra kvindernes. Dog vil de stadig gerne inddrage Anja, som dog ikke er videre interesseret efter sit nederlag til TV2. Stationen betaler 50 mio kroner til udviklingen af håndbold som medieprodukt. For eksempel vil stationen sende et ugentligt håndbold program og udgive et magasin. Udviklingen var allerede undervejs, men de takker Anja for at have indvirket på den.

Det betyder, at de bedste klubber vil få mere sendetid (og dermed penge) end andre. Taberne bliver de mindre klubber med færre ressourcer, som dermed bliver skubbet endnu længere ud i periferien i den stigende kommercialisering af sporten.

Anja har dog egne planer, som hun venter med at fortælle til den nye håndboldstruktur er fastlagt mellem DHF og Divisionsforeningen i august. Carsten Thybo vil kontakte hende for at indkludere hende i planerne, men der er ikke store chancer for et ja. Hun venter og ser om planerne bare er mere snak eller der virkelig sker ændringer, der går i nye retninger. Anja har heller ikke glemt at det netop var Thybo og DHF som gav hende karantæne og i hendes øjne ødelægger sporten ved ikke at udvikle den (før nu). Hvad Anja så vil lave, når hun stopper i Slagelse om et år, bliver spændende at høre.

[Juni 2006]

Anjas planer om piratliga afhænger af TV3 drøftelser

Anja har store planer om at lave et piratliga med 13 hold: otte fra Danmark og fem fra Europa. Den skal opdeles i en dansk liga DPHL og en Europæisk EPHL med sideløbende turneringer, der ender med fælles kampe for de beste hold. De skulle skydes til start fra henholdsvis august og september. Piratligaen skal holdes udenfor rækkevidde af DHF, hvilket forbundet selvfølgelig ikke bifalder. EHF klapper heller ikke i hænderne.

Ligaen står og falder med forhandlinger om tv-rettighederne med TV3.

Hvorfor er Anja ikke tilfreds med den nuværende struktur? Hun mener at dansk håndbold er i krise, mens det etablerede system lukker øjnene for problemerne og deres løsning. Ideen til ligaen kom for mange år siden, da hun besøgte USA og så en NBA basketball kamp. Hun blev begejstret for både spillet selv og friheden til følelsesudbrud samt for selve strukturen i amerikansk basketball og sport i det hele taget. Der er de bedste hold opstillet i en speciel liga, lønnen er god og reglerne er fremadrettede. I det hele taget mere professionelle og hvad man roligt kan kalde kommercielle forhold end i Danmark. Underholdningen er i højsæde. Siden da har Anja arbejdet på at få nok viden om økonomi, organisation og strategi og nu føler hun, at tiden er inde til at prøve den gamle drøm af. Ifølge hendes mening har hun givet op overfor at influere DHF, der stadig lever i en amatørverden.

Håndboldsporten er bundet stærkt til medierne og dermed sponsorpenge. TV2 har monopol med en fem-årskontrakt men Anja vil lave en aftale med TV3, som kan etale flere penge til klubberne og udvikle sponsor håndteringen.

Der er dog problemer involveret, da ligaen er i konflikt med landsholdet og kan smadre dets eksistens. Noget som Anja ikke er ked af, da hun vægter klubholdene højere end det nationale og hellere vil spare spillernes kræfter til de pengegivende kampe. Hun mener at stillet overfor valget vil de fleste spillere vælge liga over landshold og dermed få en læ ngere karriere med større sundhed og mere indflydelse.Ligaen skal have tilknyttet læger,som før kampene kan godkende spillernes helbred, så de undgår udnyttelse af grådige trænere. Magten tilbage til spillerne er hendes motto. Der er dog tegn på opblødning i Anjas syn på landsholdets eksistens, så måske spillerne kan få fri i december til EM og VM o.s.v. (Alt andet ville også være skandaløst).

Hun ser også længere ud i Europa og drømmer om at gøre medierne interesserede i sporten på linje med fodbold og dermed tiltrække flere sponsorpenge og højere lønninger.Tillige vil Anja gerne udvikle en talentliga.

Indtil nu har Anja dog ikke fundet nok danske klubber, der vil være med til oprøret. Indtil nu er det kun Slagelse, Aalborg DH og FCK.

[April]

Anjas karantæne halveret

DHF har halveret Anja Andersen karantæne fra et år til det halve. Men Slagelse klapper ikke bare glade i hænderne og siger tak. Næ, de vil gå videre for at afprøve sagen ved en civil domstol. Sagen er allerede sendt til Brøndby byret og appeleret til DIF's Appeludvalg.

I næste sæson havde Anja bestemt sig til kun at være til stede ved Champions League kampene. Men nu hvor hun kan være hos sit hold hele sæsonen i ligaen, er hun ikke så sikker. Anja er ikke vild med at arbejde under DHF og IHF. Anja overvejer stadig, hvor hun skal arbejde for fremtiden eller om hun måske helt skal stoppe. Det kan så måske ses som en skjult advarsel til den danske håndboldverden, som har at behandle hende bedre, hvis de vil beholde hende og den ekspertise, hun har. En alternativ liga, en karriere fortsat i udlandet eller?

Slagelse optrådte senere i Champions League kvartfinalen uden Anjas ledelse fra bænken, og det var måske også grunden til, at det med nederlaget til Viborg er slut med drømmene om at vinde turneringen endnu engang. Nu skulle der i stedet være motivation nok til at gå efter DM mod Viborg samt arbejde videre med "piratliga" tankerne.. I det mindste udtaler Anja, at det eneste positive er, at hun nu kan afprøve tesen om, at spillerne sagtens kan undvære deres træner (en tanke hun selv ofte har haft som spiller!).

To venskabskampe mod Rusland

Verdensmestrene dukkede ikke op i den stærkeste opstilling, men det gør ikke noget mod et dansk hold i opbygningsfasen. Første kamp blev vundet i fin stil 36-29 (17-14) og fik holdet helt op at køre. De kom dog hurtigt ned igen i løbet af returkampen, der endte 24-32 (14-12). Efter en ellers frisk første halvleg løb danskerne trætte i anden og var mere klumsede end godt var. Trine Troelsen viste gode takter som ny i flokken med fem mål i første kamp. Henriette Mikkelsen er tilbage igen og viser sig som helt uundværlig.

[Marts 2006]

Mere Slagelse kontra det etablerede

Slagelse har trukket sig ud af divisionsforeningen, fordi klubben mente det tog for lang tid at komme med en udmelding omkring Anjas udelukkelse fra at arbejde i Europa. Divisionsforeningen er en brancheorganisation, der skal arbejde for klubbernes rettigheder, men i dette tilfælde mener foreningen ikke at sagen kræver indgriben, da Slagelse selv har optrådt forkert. Tidligere på året har både FCK og Aalborg DH udmeldt sig efter uenigheder med divisionsforeningen. Slagelse udmelder selv, at de ikke forventede medhold men blot en simpel og hurtig stillingtagen til sagen.

Anja Andersen har efter DHF's også mening for meget magt i Slagelse, bl.a. fordi hun automatisk er medlem af klubbens eliteudvalg og ikke er demokratisk valgt. Der er sat en frist til d. 3. maj til at ændre vedtægterne. I forbindelse med Roskilde samarbejdet gav det længe problemer, at Brian Mollerup var født medlem med ret til at udpege yderligere to medlemmer. Det var grunden til at det tog så lang tid at få aftalen godkendt, da vedtægterne først skulle laves om, så DHF var sikre på at ingen personer havde så stor en indflydelse i begge klubber.

Anja Andersen hård dømt

Det var forventet at Slagelses udvandring under en kamp ville give konsekvenser. Til manges overraskelse var dommen over Anja Andersen usædvanlig hård. DHF mente, at det var så skrækkelig en opførsel, at optrinnet takserer til et års karantæne fra danske kampe - og gerne også fra Internationale, hvis de kan få IHF med på vognen. Desuden skal Slagelse betale en bøde på 100.000 kr. En meget hård straf for fem minutters dumhed, synes mange. En demonstration, et vredesudbrud javel, men ikke noget med vold eller doping, som der ellers er nok af i sportens verden. Den slags er åbenbart mere acceptabelt. Man kan måske ligefrem tænke sig, at dommen er et resultat af mange års sammensparet vrede i DHF kredse mod Anja, der just ikke har været blandt deres største fortalere i medierne. At udbrede karantænen til udenlandske kampe vil måske være dråben, der kan få Anja til at skippe dansk håndbold for evigt?
Flere af de største Slagelse profiler siger, at de vil forlade Slagelse sammen med Anja. Hvorfor kan Anja få granvoksne mænd/autoriteter til at se rødt i den grad over episoder, der bliver forbigået i udlandet, bare det er mænd, der brokker sig?

[Januar 2006]

Ny landstræner

Den nye landstræner hedder - ikke overraskende - Brian Lyngholm. Han er tidligere assistent for Anja Andersen i Slagelse, men ville hellere bruge sin tid som økonomidirektør i SDC.

Den 42-årige Lyngholm har tidligere været træner for Viborg og Virum og har også papir på at have DHF's elitetræneruddannelse. Han har faktisk snuset lidt til jobbet allerede i 1995 som hjælper for Wilbek. Den nye landstræner har foreløbig kontrakt til og med OL 2008.

 

Forside | Arkiv: 2005 | 2004 | 2003 | 2002 | 2, 01 | 1, 01 | 3, 00 | 2, 00 | 1, 00 | 5, 99 | 4, 99 | 3, 99 | 2, 99 | 1, 99 | 2, 98 | 1, 98 |
Links | Bruttotrup | Resultater | Litteratur | Andre Medier
Gæstebog | Jeres oplevelser | Indhold



[Mettes håndboldhjørne]

Hosted by www.Geocities.ws

1