Forside
Slægten
Strays
Linker
Kilder

Luxdorphs Vaaben (Dansk Adels Årbog 1924)

 

Slægten Luxdorph, der har taget Navn af sin Stamgård Løgstrupgaard, Fiskbæk Sogn, Nørlyng Herred, ved Viborg, kan følges tilbage til Christen Pedersen, Bonde paa Løgstrupgaard, der levede i 2. Halvdel af det 16. Århundrede, og som i Ægteskab med Kirsten Bollesdatter ( 1588) havde Sønnen Bolle Christensen (f. 1574 1623), der arvede den fædrene Gaard og var gift med Else Bertelsdatter ( 1653). 
Dette Ægtepar havde Sønnen Christen Bollesen, der i Aarene 1635-42 var Slotsskriver, hvorefter han kom i Renteriet; 1646 var han Forpagter af Abrahamstrup og blev 1651 Forstander paa Herlufsholm. Han døde 1669 og havde i Ægteskab med Maren Staphrophski (
1689, begr. 22 Jan. 1690 i Trin. K.), Datter af Superintendent paa Gulland, Mag. Oluf Fochsen Staphrophski af russisk Adel, blandt flere Børn følgende: Ordenssekretær og Ceremonimester Bolle Luxdorph til Sørup, Vicelandsdommer Peder Luxdorph, Ritmester Holger Luxdorph og Else Luxdorph, der alle 1679 fik tildelt Vaabenbrev med følgende Vaaben: Skjoldet firdelt med purpurfarvet Hjerteskjold, hvori tre opadvendte, gennem en Guld Krone stukne Guld Pile, i 1. og 4. Felt et fra Venstre frembrydende Elefanthoved i Blaat; i 2. og 3. Felt 2 Guld Bjelker mellem 3 pælvis satte (seksoddede) Guld Stjerner i Rødt. Paa Hjelmen 2 jernklædte Arme, holdende den af 3 Guld Pile gennemstukne Krone. 
Af de ovennævnte Søskendes Æt uddøde Bolle Luxdorphs i Mandsstammen med hans Sønnesøn Gehejmeraad Bolle Willum Luxdorph (
1788) og Peder Luxdorphs med Sønnen Henrik ( 1738).
(Dansk Adels Årbog 1924 s. 475-8)
Counter Dagmar Thorisdottir - [email protected]
Hosted by www.Geocities.ws

1