|
Søgemaskiner
Fx Thor, Albot og Google.
Fordele og ulemper:
- Formålet
med søgemaskiner er at registrere så mange hjemmesider som muligt.
Derfor er de baseret på automatisk robotindeksering. Til forskel fra mennesker,
registrerer robotten kun ordene og ikke deres mening eller sammenhæng. Som bekendt kan
ord have mere en én betydning, som fx fyr (en mand, et træ), eller fx kort (et
spillekort, geografisk kort) osv. Resultatet er derfor at søgning i søgemaskiner ofte
givet et meget højt antal hits.
-
- For at råde bod på dette problem, er søgemaskinerne ofte udstyret med en funktion,
der vægter relevansen i de enkelte dokumenter. Robotten tæller hvor mange gange ord
forekommer i dokumenterne, jo flere gange et ord forekommer, des højere er relevansen.
Rent praktisk betyder det at hvis du fx interesseret i at finde et kort over Nordjylland
og bruger søgeordet kort, kan de første mange hits handle om spillekort,
kortbølger, kortfilm osv.
-
- Søgemaskiner er derfor generelt bedst til at søge efter specifikke emner, som du kan
afgrænse med nogle få og dækkende søgeord. Søg og find
giver dig nogle tips til hvordan du kan søge bedre på Internet.
Nogle eksempler på søgemaskiner:
Thor
http://www.danielsen.com/thor
Thor er en dansksproget søgemaskine, der baserer sig på AltaVistas
søgeteknologi. Der er mulighed for at afgrænse til de nordiske lande. Indeholder også
emnekategorier, der ikke er så omfattende som søgemaskinen.
Google - http://www.google.com/intl/da/
Google er en af de nye internationale søgemaskiner, og dette er den danske version af
den. Den er blevet berømt på sin præcise bedømmelse af vigtigheden og den er enkel at
bruge. Hjælpefunktionen er gemt under om Google.
Albot - http://albot.tv2.dk/
Albot er også en af de nyere danske søgemaskiner, produceret af TV2. Man kan bruge
avancerede søgemuligheder i det enkle søgefelt og desuden giver den mulighed for at
søge fonetisk, dvs. at den finder ord der lyder som det ord man har søgt på. En meget
praktisk søgemaskine.
Altavista http://www.altavista.com/
Altavista er en af de mest brugte internationale søgemaskiner. Den har en stærk
søgefunktion, som gør det muligt at søge meget præcist. Derudover har den særlige
muligheder for at søge efter billeder, lyd eller video. Prøv også at bruge Altavista
til at søge på danske ord den kan finde sider som de danske søgemaskiner har
overset. Den indeholder også et emneindeks.
HotBot http://www.hotbot.com/
HotBot er en udmærket international søgemaskine. Den er ikke så fleksibel som
Altavista, men til gengæld behøver man ikke huske koderne for at kunne bruge den
avancerede søgning, idet man får en lang liste med muligheder præsenteret. Den
indeholder også et emneindeks.
Se også Emneindekser
Til forsiden
Kend dit Internet Søg
og find
Trin for trin Tips om
brug af biblioteket
Emneguide |