Mega CD

Mega CD – Et fremtidsprojekt

I 1990 stod Sega svagt i deres hjemmeland Japan. NES havde stadigvæk en relativt stor opbakning, SNES stod for døren, og Mega Drive havde aldrig rigtig slået igennem. Sega var nødt til at styrke deres flagship konsol, men hvordan?

Det så ud til at svaret lå i en ny teknologi, som lige var ankommet på pc markedet. Den ny CD-ROM var ved at blive introduceret, også havde pc ejerne en storage media, som var i stand til at opbevar over 500 MB. Det lyder ikke som meget i dag, men når man tænker på at gennemsnits størrelsen af en harddisk var ca. 200 MB, var det ret imponerende. Den nye medie imponeret mange, inklusive de kloge hoveder i Sega of Japan. Udover det havde NEC udgivet PC Engine CD, som var den første cd baseret konsol, og den havde opnået en relativ stor succes, og var ved at presse den japanske Mega Drive endnu mere.

CD-ROM blev så valgt. Men det var ikke nok, bare med at tilføj et CD-ROM drev til den eksisterende Mega Drive hardware, da SNES havde fået diverse ekstra pift i 3D grafik området. Nogen af de nye muligheder med Mega CD var biaxal sprite rotation, graphics scaling og understøttelse af full motion video (FMV). CD-ROM teknologien betyd at man teoretisk set kunne have over 150 gange så meget data som en cartridge.

Den største ulempe med Mega CD var at den stadigvæk brugte den begrænset farve teknologi fra Mega Drive - det betyd at Mega CD kun var i stand til at vise 64 farver på skærmen samtidig. Men Sega så det ikke som noget forhindring, og at tilføje flere farver vil kun presse prisen endnu højre op.

Mega CD blev lanceret i Japan på den 1. December 1991, med en pris på 49 800 Yen ($380). Sega solgte mindre end 100 000 maskiner i det første år, ikke ligefrem den "SNES killer" Sega havde håbet. Prisen var for høj for en add-on, og softwaren var bestemt ikke noget specielt. Et begrænset antal spil, som har ikke meget nyt at byde på udover en lille intro film, og en cd soundtrack, i forhold til Mega Drive spil.

Men JVC var imponeret nok med Sega's eksperimental konsol, at de købte licens til teknologien. Og dermed kom Wonder Mega på det japanske marked i april 1992. Den var en all-in-one Mega Drive og Mega CD konsol. Den larmede ikke så meget som Sega's maskine, og cd drevet var 15% hurtigere. Det lyder måske ikke som meget, men den gang var der altså tale om single speed cd drev, og det gjorde en hvis forskel. Udover det kunne havde man også mulighed for karaoke. Den skuffede lidt salgsmæssigt, men det skyldes nok mest den høje pris 81 000 Yen ($600).

Salget fik først en skub i den rigtig retning i juni ´92, da en lille ukendt Role Playing Game (RPG), ved navnet Lunar: The Silver Star udkom. GameArts' spil var i den samme genre som Zelda, og derved ramt den det store japanske marked lige på stedet. Salget steg kraftigt, og man kan kun forstille sig hvordan det ville havde gået hvis spillet havde vært klar til Mega CDs lancering.

Men Sega var ved at blive mere bekymret for Nintendo's SNES. Sony var ved at udvikle et CD-ROM drev til maskinen, ved navnet PlayStation. Sony var altså i gang med noget som skulle være i stand til slå Mega CD helt ud. Den blev skrevet op til en udgivelse i sidste halvdel af 1993. Men Nintendo og Sony blev uvenner hen af vejen, og cd drevet blev videre udviklede til den PlayStation vi kender i dag.

Mega CD fik sin udgivelse i USA på den 15. oktober 1992, under navnet Sega CD. Den solgte overraskende godt, selv om softwaren var noget begrænset. Det amerikanske publikum var meget interesseret i FMV titler som Night Trap og Sewer Shark, og det skubbede den ny add-on i den rigtig retning. Efter den amerikanske udgivelse fik Mega CD også sin første og sidste Sonic titel, Sonic CD. Den blev modtaget godt, og er noget af et kult spil i dag.

Night Trap var med til at skabe et stort debat verden over om vold i computer spil, og blev hævet frem i søgelyset af en official amerikanske undersøgelse. Den gik i korte træk ude på at man var med i et hus hvor en flok kønne piger blev jagtet af nogen vampyrer. Det lyder måske lidt komisk, og jeg synes personligt at det var uheldig at den skulle med søgelyset sammen med den ultra voldrige Mortal Kombat. Hvis der er nogen der ikke husker det spil, så var det altså den hvor der var diverse Fatalities, hvor den ene spiller dræbte den anden, ved at f.eks. rive rygraden ud af modspilleren.

Mega CD nået ikke til Europa før april 1993, hele fem måneder efter den kom til USA. Prisen var igen høj - £270, men den solgte relativt godt i England i de første ni måneder. Ellers levede Mega CD stille og roligt rundt i Europa, uden at nogen siden rigtig slå igennem. Omkring en million maskiner blev solgt i Europa, et tal som man må erkende er lidt skuffende.

I 1993 blev Mega CD 2 introduceret verden over, en ny mindre version af den original Mega CD, som blev udgivet sammen den ny version af Mega Drive. Der udkom også et hav forskellige varianter, dem kan du læse om her.

I slutningen af 1993 var Mega CD ved at se lidt svag ud. Antallet af virkelige gode og originale titler var forbavsende små. SNES var ved at tag kampen op mod Mega Drive, og der gik også rygter om nye Sega maskiner.

I løbet af 1994 havde folk indset Mega CDs svagheder, og salget svigtede endnu mere. Folk var mere interesseret i de polygon/texture mapped spil som var lovet på de nye maskiner, end de meget begrænset muligheder der var med FMV baseret spil. Hele begrebet interactive movie som man havde snakkede så meget om da konsollen blev udgivet var kørt tør - hardwaren var bare ikke i stand til at opfylde folks forventninger til den næste generation af spil.

"Skriften stod på væggen" i begyndelsen af 1995. Spil blev enten kasseret eller hastede igennem. Nogen af de bedst spil til systemet blev udgivet i 1995, titler som Keio Flying Squadron og Lunar 2: The Eternal Blue, men det var kun hardcore Sega tilhænger som stadig købte noget til maskinen.

I starten af 1996 stod der kun to spil på udgivelses listen - Myst og Brain Dead 13. Begge to blev så aldrig dagens lys på Mega CD, men kom senere til Sega's nye Saturn.

I konsollens leve tid, 1991 til 1995 blev solgt omkring 27 millioner Mega Drive maskiner verden rundt, hvor imod der kun blev solgt 6 millioner eksemplar af Mega CD. Det er langt fra det tal Sega havde ønskede, men trods alt meget i forhold til 32X. Man kan kun rose Sega for at prøve at udgive sådan en konsol så tidligt, men det viste sig bare at være for tidligt. Hardwaren var for svag, og software udviklerne var ikke i stand til at udnytte det der var der ordentligt. Men Mega CD fik sat gang i folks tanker verden over, og er grundlaget for de moderne cd baseret konsoller vi kender i dag.

Mega CD Facts

Sega of Japan udgav en karaoke modul til Mega CD 1, og Wonder Mega havde en indbyggede karaoke kapacitet. Man kan så diskutere om det var godt eller skidt at karaoke kulturen aldrig rigtig slå til i vesten...

Alle Mega CD spil kan brændes nemt, da de er helt uden nogen form for beskyttelse. Men jeg opfordrer ikke til det. Hvis du er den heldig ejer af en Mega CD, kan man find mange original Mega CD spil billigt på britiske Internet auktioner, og det er væsentligt federe at eje originalen.

Omkring Mega CDs udgivelse hørte man meget om Make My Video serien. Nogen kunstnere havde gået med til at være med i spil hvor selv kunne klip musik videoer sammen. Kun fire titler i serien blev udgivet, inklusive videoer var fra tvivlsomme navne som Marky Mark And The Funky Bunch og Kris Kross. Serien er kendt for at være nogen af de alle dårligste "spil" til maskinen. Men Sega havde faktisk kontaktede navne som The Spin Doctors, REM og Red Hot Chili Peppers. Men hen af vejen gik samarbejdet i vasken. Det endte med at REM toppede hitlisterne og Sega var bundproppen med Marky Mark og Kris Kross.