De forskellige smagsvarianter

De forskellige smagsvarianter

Der findes to varianter af den standard Mega Drive. Den første MD konsol var lidt firkantede, med nogenlunde den samme udstråling den original Master System. Den blev udgivet i 1988, og er den eneste model med en headphone jack og volume styring. Mega Drive II er nok den meste kendte herhjemme. Den holder en kvadratisk lav profil, med en mindre case design og ingen headphone jack. Den så først dagens lys i 1993. I USA findes der også en Genesis 3, som er en bargin basement model, som blev produceret under licens af Majesco i 1998, og ligner nok mest CD Walkman. Til tider bliver den, med en hvis nedladenhed, refererede til som en "hockey puck", pga. maskinens kompakte udseende og begrænset muligheder i forhold til sine forgængere. Genesis 3 mangler den expansion port som andre modeller havde, og derved kan man ikke bruge en Sega CD med den.

Nomad er en transportable Mega Drive, som kun blev udgivet på de japanske og nordamerikanske markeder i oktober 1995. Den havde en indbygget LCD skærm ligesom den på den 8-bit Game Gear. I nogenlunde samme retning finder man Mega Jet maskinen fra 1994. Det var en japanske version af Nomad som manglede den indbyggede skærm. Den blev udviklede til japanske luftfarts selskaber, fordi mange flyver i Japan Air Lines (JAL) havde en lille LCD skærm installeret i armlænene af sæderne. Man kunne selv medbringe sine egen spil, men JAL havde også et udvalg af titler. I blandt dem var Sonic the Hedgehog, Super Monaco GP II og Virtua Racing. En tredje "transportable" Mega Drive så dagens lys, i form af Multi Mega (kendt i USA som CD-X), som var både en Mega Drive og Mega CD, for mindsket til størrelsen af en heftig CD Walkman. Det at den havde ingen skærm, sammen med dens høje pris, gjorde at den aldrig rigtig slå igennem.

Måske den sejeste Mega Drive version var WonderMega (kendt som X-Eye i USA), som igen var både en Mega Drive og en Mega CD. Den blev lidt kult i Japan, pga. dens karaoke muligheder og smart design. Den blev faktisk ikke produceret af Sega, men under licens fik JVC/Victor lov til det. Desværre kom den først til det vestlig verden i slutning af 1994, på et tidspunkt hvor Mega CD teknologien tydeligvis var forældet. Af de mere bizar variationer, finder man en laserdisc afspiller, som med hjælp af en særlig modul kunne afvikle Mega Drive og Mega CD spil. Dertil kommer Aiwa CSD-GM1, en transportable ghettoblaster med indbyggede Mega Drive og Mega CD kompatibilitet.

Den var også nogen enkelte pc'er som blev udgivet med en cartridge slot til Mega Drive spil. Den meste kendte var Amstrad Mega PC, som var på markedet til £999.99 i UK, i 1993. PC delen var en 386 SX 25 MHz med 40 Mb harddisk. Men allerede så tidligt som 1991 var der nogen enkelte pc'er med Mega Drive kompatibilitet, i form af den 286 baseret Terra Drive.

Den mest mystisk og eftersøgte Mega Drive variation er Neptune. Den var både en Mega Drive og 32X, og skulle havde udkommet i slutning af 1995, sammen med 32X versionen af Virtua Fighter. Men Sega indså at det ville være helt galt at udgive sådan en maskine, når Mega Drive var en veteran og 32X var et flop fra start. Dermed med så den aldrig dagens lys, og der blev kun produceret en enkelt prototype.

Fra tid til anden dukker der også andre Mega Drive varianter op på Internet auktioner, som den joypad formede Mega Drive 3, med tyve indbyggede spil. Den kunne tilsluttes fjernsynet, men det var et lukkede system, hvilet vil sige at den ikke tog imod cartridges. Endnu en halv kedelig bootleg. Klik her for mere information om bootleg maskiner.