Hvordan hiver man en lille ekstra HK ud af en ORIGINAL 6,25'er?

Tjoh, operationen er i sig selv ret uskyldig, og der skal IKKE foretages nogle ændringer i skyllekanalerne! Og der skal heller ikke ændres på kompressionen!!!
 

Indsugningskanal:

Ændres fra 65mm ==> 67,5 målt fra top til åbningstidspunktet! Denne skal være ca. 27,5mm - 28mm bred og karburatoren udskiftes med en der er 24mm - 25mm i diameter.

Åbningstidspunktet må ikke overskride 67,5mm og bredden må IKKE blive større end 28,5mm!!!

Skyllekanaler:

Der skal være 33,5mm fra toppen af cylinderen til åbningstidspunktet! Ved enkelte cylindre åbner kanalen 33mm fra toppen og udstødningskanalen skal altså modficeres til at åbne 24,5mm fra top!

Forholdet mellem skylle- og udstødningskanaler SKAL være 8,5mm og der må IKKE ændres på skyllekanalernes åbningstidspunkt!!!

Udstødningskanal:

Bredden ændres til at være 26,3mm - 26,5mm åbningstidspunktet forbliver uændret ved 25mm fra toppen af cylinderen, medmindre skyllekanalerne åbner ved 33mm! I så fald skal udstødningskanalen som sagt hæves 0,5mm!
Der skæres 20mm - 30mm af forrøret (start med 10mm!!!)

Hvis udstødningskanalen åbner tidligere eller senere, så tjek om forholdet mellem udstødnings- og skyllekanaler passer!!!
 

Gearing:

Den evigt anbefalelsesværdige gearing er stadig 13/33 eller 14/35! Den første er den laveste af de to, men der er ikke megen forskel! 14/34 er  måske en mulighed, men den er ikke testet!

Indgrebet vil banke trækområdet op omkring 9.000 - 10.500 omdrejninger i minuttet og effekten vil ligge på ca. 7,5HK. Ved montering af et ordentligt luftfilter (K&N, Power eller andre høj-ydelsesfiltre), kan man godt nå op på 8,0HK og en tophastighed på 100km/t eller
derover uden det helt store besvær! Topomdrejningerne kan komme op på 11.000 omdrejninger i minuttet, såeh, kør med en effektiv dæmper, o.k.?! Og tjek det tændrør! Hvis det er brændt hvidt, skal du skifte dysen så hurtigt som overhovedet muligt!!! 11.000 omdrejninger med for lidt benzin til at køle og for lidt olie til at smøre er en god opskrift på motorhavari!
 

!NB! Der findes cylindre, der varierer med kanalernes placering, hvilket nødvendiggør en opmåling af disses placeringer inden et tuningsindgreb foretages! Eksempelvis åbner nogle skyllekanaler 64mm fra toppen og ikke 65mm, og derfor skal der tages 1mm af, når man tuner skidtet. Hmmm - Var der ikke noget med, at man ikke måtte ændre på skyllekanalerne? JO, så LAD VÆRE!
Ligeledes findes der forskellige varianter af 6,25'eren. Kræfterne varierer fra 6,25HK - 6,8HK og hvis de mål ens cylinder har, matcher nogenlunde til de ovenstående, så skal man altså bare investere i en større karburator og man får lidt mere spark i dyret! Det eneste, der evt. skal ændres vil være indsugningskanalen...

Nu er der måske en eller anden brian-tosse der vil påstå, at han ændrede på det ene og det andet i sin cylinder, og den kom da til at gå virkeligt hurtigt. det kan da også godt være, men følger man den ovenstående vejledning, så kan man også regne med at få en maskine med et forholdsvis bredt trækområde, der ikke nødvendiggør en nedgearing, så snart man kommer til en stigning, mens man bare er en anelse uden for trækområdet!
Det er da meget fedt at have en maskine, der kører vildt hurtigt, men det bliver den altså ikke ved med, hvis den konstant skal holdes på topomdrejninger!
Andre vil måske sige, at man også skal få fat i et topstykke med mere kompression eller plane det originale, og det er sikkert en god ide... Hvis man altså er glad for at skifte lejer! Lejerne belastes umådeligt meget når kompressionsforholdet ændres fra 8:1 til f.eks. 11:1, og det slider på motoren! Desuden er det vel ret logisk, at højere kompression giver en kraftigere eksplosion og dermed en højere varmeudvikling, og varme vil vi helst have så lidt af som muligt! Hvorfor har man ellers opfundet vand- og oliekølede motorer?!

(Tilbage)

Hosted by www.Geocities.ws

1