De fleste knallertkørere vil på et eller andet tidspunkt gerne køre lidt hurtigere, og det kan da, som regel, også lade sig gøre.
Hvis man kun er interesseret i lidt bedre træk, er der masser
af tricks, der virker selv om plomben stadig er i cylinderen. Faktisk virker
alle de nedenstående ganske fortræffeligt både med, og
uden plomb medmindre andet er angivet!
Ved alle hastighedsforøgelser er der taget udgangspunkt i den
lovlige motor, hvor der ikke er foretaget nogle andre tuningsindgreb!
Skyllekanalerne:
Kan man komme til, er det altid en fordel at polere kanalerne forholdsvis
blanke (gælder også for indsugnings- og udstødningskanalerne!).
Det er ret besværligt på Kreidleren, da der ikke er meget plads
til hverken fil, finger eller smergellærred, men det kan lade sig
gøre, at forbedre dem en anelse. Kanalerne skal dog ikke skinne
som et spejl, da en anelse ru-hed er med til at forstøve benzinen
ordentligt, og så brænder skidtet altså hurtigere!
Dette giver en renere motorgang, bedre økonomi og lidt flere
omdrejninger. Desuden reagerer maskineriet hurtigere på gassen!
Mellemområdet kan hjælpes lidt på vej, ved at tage
en fil, og køre den fra side til side i skyllekanalens top (inde
i cylinderen) indtil kanalen er blevet 0,5 - 1,5mm højere. Hvis
man kan komme til, er det en fordel også at udvide kanalen ca. 1mm
i retning af indsugningen! Det hjælper med at sprede benzin-/luftblandingen
ordentligt i trykkammeret.
Som sagt giver dette trick noget i mellemområdet, men det
giver også fra 2-5km/t. Indtil videre har trick'et hjulpet en lovlig
Kreidler op fra 38km/t til 60km/t sammen med et planet topstykke og hakket
stempel! Se i øvrigt billedet herunder... NB! Det er MEGET
VIGTIGT at man ikke ændrer på den originale vinkel længere
inde i kanalen, da dette kan ødelægge kølingen i cylinderen!
Man hæver KUN 0,5-1,0mm indad; aldrig mere!

(Her kommer et besværligt trick, der kan være halv-svært at få til at fungere på tilfredsstillende vis, men bliver det gjort godt, såeh...!)
Få fat i noget Plasticpadding, flydende metal eller lignende,
og så fylder man ca. 2mm ud i skyllekanalens bund i cylinderen, så
den bliver ca. 2mm smallere hele vejen rundt, ned mod krumtaphuset (sørg
for det er plant hele vejen op gennem skyllekanalen!) og derefter udligner
man i krumtaphuset. Bare sørg for, der er tale om noget varmebestandigt
og benzinfast materiale som kan blive hængende!!!
Det virker måske lidt åndssvagt at gøre skyllenakalerne
mindre, men trækket bliver forbedret en del, og hvis man holder sig
fra at hakke stemplet, så falder tophastigheden ikke på en
knallert med plomb i cylinderen. Husk på, at hvis stemplet er hakket,
er indsugningskanalen åben i længere tid, også når
stemplet er på vej ned igen! Derved bliver en masse benzin skubbet
tilbage gennem karburatoren fremfor gennerm skyllekanalerne!
Udstødningskanalen:
Efter evt. blankpolering af udstødningskanalen, kan man file
den ca. 1mm bredere i hver side og, hvis man har filet skyllenakanalerne
1mm opad, kan man give udstødningskanalen samme tur. (Værd
at huske, hvis man monterer en 18mm kraburator eller derover: På
en velfungerende 6,25'er, er der 8,5mm's afstand fra udstødningskanalens
øverste kant til skyllekanalernes øverste. Vil man køre
med 10-17mm karburator skal forskellen være 6,0mm) Er man interesseret
i et smalt trækområde, kan man tillade sig at udvide udstødningskanalen
op til 60% af cylinderens diameter (24mm på en Kreidlercylinderens
40mm. Originalt er den ca. 18mm). Tegningen herunder er ikke helt præcis;
der hvor der i siden af kanalen kun er to "hakker" udad, skal der altså
files næsten hele vejen ned til bunden af kanalen og ellers lade
den nederste krumning være som den er!
Her er der tale om mere bundtræk og en lidt mere "vågen"
knallert. Dette virker bedst i forbindelse med hakkede skyllekanaler! 1mm
er en pæn mellemvej, og så længe man ikke overskrider
2,0mm, så går det nok. man kan eksperimentere videre, men man
må finde sig i, at man får et smallere trækområde,
hvis man da ikke monterer en større karburator, så man kan
få et ordentligt kick!!!

Topstykket:
Hvis man ikke er bange for at smadre lejerne i motoren, kan man plane
topstykket. Det gøres bedst på en drejebænk, men hvis
man har mulighed for det, kan man fastmontere et ark sandpapir (korn 60
og opefter) på en 100% plan flade og derefter køre topstykket
i cikrelbevægelser indtil der kun er en halv mm tilbage af forhøjningen.
Man skifter da til sandpapir korn 500 (mindst) og bliver ved indtil fladen
er pæn og glat.
Rens topstykket indvendigt, og monter det på motoren. Brug ikke
en toppaking af aluminium, men en af den blødere papirtype :-) Man
kan også anvende et stykke pap, der er blevet malet med benzin- og
varmefast lak, men det optimale er en pakning lavet af dertil fremstillet
papir. Vil man skåne lejerne, er det en MEGET god ide at få
en fagmand til at indstille tændingen, så den står 1,0-1,2mm
før top, hvis man har planet topstykket! Sidder plomben i cylinderen
skal tændingen stå ca. 1,4-1,6mm, mod de oprindelige 2,0mm
før top!
Her kommer effekten især ved bundtrækket, og det kan
også give 2 - 5km/t på toppen. Det uheldige ved dette trick
er, at lejerne bliver belastet enormt meget, og man skal ikke regne med,
at de holder halvt så længe, som de ville med det oprindelige
kompressions-forhold!
Et trick, der svarer nogenlunde til det ovenstående, er et der
er svært at afsløre for smølferne (Politiet, selvfølgelig
:-), og desuden er det mere effektivt! Man fjerner simpelthen 1 - 1,5mm
af anlæggerfladen fra bunden af cylinderen!
Hvis man undlader at pille ved skyllekanalerne, så er bundtrækket
endnu mere markant ved dette trick. Nu bliver kanalerne rykket længere
tilbage, og eksplosionen opholder sig også længere tid i forbrændingskammeret
= mere tryk på stempel og krumtap ved lave omdrejninger = bundtræk!
I øvrigt åbner indsugningskanalen også 1 - 1,5mm tidligere,
og det kan give et par km/t på toppen på en LOVLIG cylinder...
Stemplet:
Stempeltuning vil jeg generelt ikke anbefale, da man forskyder stemplets
balance, og at både det og cylinderen derved slides skævt,
så man i sidste ende taber effekt. Jeg taler af erfaring, men jeg
har da fundet frem til det bedste for Kreidleren, m.h.t. at tune stemplet.
Her er der et væld af muligheder. Stemplet farer jo frem og tilbage
og åbner og lukker derved for indsugningsporten. Hvis nu den holder
åbent for indsugningsporten lidt længere, så er der en
chance for, at der kommer lidt mere saft ned i motoren. "Jamen, så
saver vi da bare den del af skørtet af, der spærrer for porten..."
NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!! Det er det mest tåbelig man kan gøre,
og gevinsten er mere eller mindre ikke-eksisterende! Istedet markere man
på stemplet, hvor skørtet er i forhold til indsugningporten
(bredden). Man tager en fil og filer et rektangel i opadgående retning
de første 3mm. Herefter markerer man stemplet således, at
man nu filer efter at få lavet en trekant i de resterende 2-3mm.
Overskrid aldrig 6mm, da du så risikerer at skulle vente noget tid
før motoren reagerer på at få gas.
Jo mere stemplet fylder (jo mindre du fjerner fra det!) desto mere
benzin kan det skubbe op gennem skyllekanalerne! Giver fra 2 - 7km/t
Ovenstående sætning er jo egentlig ret logisk, men hvad
kan man bruge den til? Stemplet er jo "hult" indvendigt, hvilket vil sige,
at der også ligger en masse benzin/luft og gemmer sig på den
forkerte side af stempeltoppen. Der findes flere måder at udnytte
den på. Den første er langt den sikreste, men desværre
den mindst effektive. Man køber et tykt stykke kork og klipper et
stykke til, så det passer i stemplet. Sørg for at rense stemplet
ordentligt og få fat i noget lim, der kan holde til en meget høj
temperatur. Kom en god klat i stemplet indvendigt, og tryk korken på
plads (Husk, det skal sidde stramt. Limen alene er ikke nok!) Tag herefter
et stykke køkkenrulle eller lignende og prop det op i stemplet.
Vend herefter stemplet om, og fil i skørtet på den side hvor
krydspinden sidder så denne forhøjning bliver 1 - 1,5mm højere.
Sørg for at afrunde kanten! Gentag på den modsatte side.
Når stemplet nu går i bund, vil korken skubbe mere benzin
nedad, og da skørtet i siden er kortere, vil benzinen kunne komme
ud til siden og over i skyllekanalerne. Det er logik for burhøns,
men er mest effektivt, når man kører med en stor karburator
og tilsvarende indsugning. Giver ca. 2km/t og lidt til til trækket.
Det skuller efter sigende være mest effektivt på motorer med
membranindsugning, men hva' fa'en ka' vi bruge det til?!.

Mulighed nummer to i denne sammenhæng er lidt farligere. Man skal
her udvide skyllekanalen nedad, så der kommer en åbning under
stempelringene. Denne " ekstra kanal" skal være ca. 3-4mm bred og
7-10mm lang. Herefter markeres på stemplet, hvor hakket i skyllekanalerne
er i forhold til stempelsiden, og der bores derefter et hul ind i siden
på stemplet! (Sørg for at bore hullet så langt væk
fra stempelring og krydspind som overhovedet muligt!!!). Tricket udføres
bedst, hvis man har en Dremel Multi (et dejligt stykke værktøj
:o).
Herved udnyttes al den benzin, der før blev lukket inde i
stempeltoppen. Som i det foregående bliver resultatet heftigere,
hvis man kører med en ordentlig karburator.

Hullet bør være rundt, og med så "bløde", afrundede kanter som muligt.

Den "store firkant" (øverst på billedet!) er den originale
skyllekanal. Bostonkanalen laves i siden op mod indsugningen!
De to bostonkanaler skal man passe en del på med! Især
skal man sørge for, at der ikke er nogle skarpe kanter, stempelringene
kan få fat i, så afrund kanterne! Endvidere skal man være
sikker på, at disse to små-kanaler ikke ligger således,
at stempelringenes "åbninger" glider henover på anden vis end
LIGE MIDT I KANALEN! Ellers griber stempelringen med 100% sikerhed fat
i kanalen, og så har man altså en smadret cylinder!!! Man kan,
med brug af det rette værktøj, flytte den spit, der sidder
på stemplet og sørger for at ringene ikke rykker sig. Bedst
er det at sørge for, der er minimum 3-4mm cylindervæg til
at presse på ved stempelringenes åbning!
Med en Dremel kan man desuden lave en eller to ekstra skyllekanaler
(eller boosterkanaler, som de fejlagtigt kaldes; navnet er faktisk "Boston-kanaler"!)
i toppen af cylinderen, men det kræver, at man har en cylinder (eller
anden skabelon) og nogle mål for deres placering og derefter borer
man et par tilsvarende huller nær stempelringen. Sørg for
at lave kanalerne i cylinderen således, at stempelringene IKKE kan
få fat i dem og sørg for, at hullerne mindst er 2mm fra stempelringen!
De to ovennævnte ting er dog et par ret farlige operationer,
og man bør øve sig på en smadret cylinder eller to
først. Medmindre man altså har lyst til at smadre sin egen...
Tricket hjælper især, hvis man har problemer med for
megen varmeudvikling og det giver ensmule omdrejninger.
Udstødnings- eller Cross-tricket:
Hvis man vil have lidt mere til trækket, kan man da også
få det. Afmontér stemplet og tag stempelringene af dette.
Rens stemplet grundigt for sod, fedt og snavs og markér nu, hvor
udstødningskanalen er i forhold til stempeltoppen. Hold dig nu inden
for markeringerne og fil ca. 1,5mm at set fra toppen (sørg for at
runde af!!!) Herefter tager du et stykke fint sandpapir (korn 1000) og
polerer alle grove kanter af, hvor du har filet. Rens stemplet for metalspåner,
og montér stempelringen forsigtig (Hav altid et ekstra sæt
liggende! Hvis den ene knækker, så skift dem begge, da de kan
være blevet skøre og det kan smadre en motor, hvis en enkelt
knækker!)
Tricket skulle efter sigende give lidt til bundtrækket, men
har ikke nogen videre effekt på en "lovlig" motor. Der er nemlig
her tale om endnu et trick, der virker bedst på en motor med stor
karburator og er mest effektivt for gearknallerterne, der skifter omdrejningstal
oftere end andre maskiner!*

Karburator:
Der er jo ikke så meget at pille ved på den grimme, lille
10mm BING-karburator, men der kan da til nøds hives lidt mere ud
af den!
Man kan vælge at beholde den som den er, da det jo med 100% sikkerhed
virker, men hvis man beslutter sig for at file karburatoren op, kan man
altså herefter få den helt op på 13mm!
Man kan også vælge at bore den op til 11mm (HUSK! Du må
ikke ramme "bunden" af karburatoren (der hvor dyserøret sidder),
da du derved forstyrrer luftgennemstrømningen så meget, at
du har en ubrugelig karburator!) og derefter file opad, og kun opad til
ca. 13mm.*
Det bedste er nu at ofre et par håndører på en
15mm d'Ellorto og montere den! Den går nemerlig direkte på
den originale Kreidlerstuds! Opboring af karburator
er en farlig sag. Man risikerer at smadre en udmærket karburator,
eller også begynder maskinen bare at køre ad H...... til,
fordi benzin- og luftforholdet bliver fuldstænding forskruet. og
ret ofte hjælper det heller ikke at skifte dyse... Mit forslag? LAD
VÆRE!!!*
Studsen:
Når man nu har en karburator, der er lidt større, så
skal man jo også ha' en større studs, og den originale kan
da bores op til 13mm, og til tider kan den files 0,5mm mere op. Sørg
for, at den er helt glat indvendigt! DET ER IKKE NØDVENDIGT AT ÆNDRE
PÅ STUDSEN VED SELVE CYLINDERENS INDSUGNING! Hvis man forstørre
denne mister man med 100% sikkerhed bundtræk og i nogle tilfælde
også topfart!
En større studs kan tage noget af bundtrækket, og på
en lovlig cylinder vil man ikke kunne mærke ændringen i størrelsen,
så det er bedre at lade være! Man får dog en anden lyd
fra tilbagesmældet fra karburatoren, og motoren vil lyde dybere/tungere...
Husk følgende tommelfingerregel: Jo længere en studs er og
jo mindre den og karburatoren er i diameter, desto mere bundtræk
og bedre benzinøkonomi har maskinen.
Montér en indsugningsforstærker på studsen, helst
så tæt på cylinderen som overhovedet muligt!
"Så er bundtrækket i orden," siger de kloge, men man
mærker nu mest ved gasresponsen efter man har lukket ned for at gå
ind i et sving. Min vurdering: Ikke pengene værd!
Hvis man nu er rigtig dygtig med et svejseapparat, så kan det
betale sig at lave en studs, der muliggør brug af en membran. Så
bliver der ikke skubbet nær så meget benzin tilbage gennem
karburatoren, og du får altså udnyttet mere af den indsugede
benzin!
Ideen er stadigvæk på forsøgsstadiet, men mon
ikke det kan lade sig gøre? Det burde i hvert fald sikre en del
til bundtrækket!
Hvad studsen på den 3gears Kreidler angår (svingstudsen), så skal man IKKE file den større ved indsugningen! Lav istedet en skabelon efter, hvordan studsen ser ud og fil indsugningen til efter denne! Evt. kan man lade være med at hakke stemplet og istedet fil indsugningskanalen 3-4mm tilbage i cylinderen! Egentlig er det nok at bor hullet i indsugningen op til 10-15mm, men ved at file det hele til, får man en bedre fyldning af krumtaphuset og som følge deraf en hurtigere gasrespons...
Udstødning:
Hvis du har den originale, skrå udstødning (eller bare den originale), så kan du lige så godt beholde den. Den er bedre end nogen tunudstødning (den er beregnet for op til 4,5HK) og lyden er en del federe end de fleste andre udstødninger. Proma vil jeg generelt ikke anbefale, da den larmer og giver en pokkers masse omdrejninger, og trækområdet bliver for minimalt til, at maskineriet kører tilfredsstillende!
Men, et godt tip er følgende...:
Køb et nyt forrør og sav derefter et stykke af det gamle.
Tag 5mm af, montér udstødningen igen og kør en tur.
Sav 5mm af af gangen og bliv ved indtil motoren kører som du vil
have den til. Hvis der nu bliver savet for meget af det gamle forrør,
så har man jo mærket af på det nye forrør, hvor
maskinen kørte bedst, og så saver man jo bare et tilsvarende
stykke af!
Når en tilpas modstand i udstødningen leveres på
det rigtige tidspunkt, så vil den benzin, der uden at bliver forbrændt
normalt trykkes ud gennem udstødningskanalen, faktisk blive tvunget
tilbage i forbrændingskammeret! Derved udnytter man altså benzinen
bedre og i reglen burde økonomien forbedres. Desuden får man
flere HK ud af det :-)
Hvis man absolut VIL have en 32mm udstødning på, så
skal man enten svejse en bøsning på ens 28mm forrør,
så udstødningen kan spændes fast. Ellers kan man save
den øverste del af forrøret af (der flangen sidder!) og lade
ca. 30mm blive siddende. Sørg for at flangen sidder på den
lille stump forrør og svejs derefter et 32mm forrør sammen
med det på 28mm! Ellers er der plads til, at man drejer af "kanten"
i udstødningskanalen, så det 32mm forrør kan komme
op i kanalen. Flangen er nemlig samme størrelse! Igen, få
fat i en udstødning, der ligner standard'en... For det første
er der ikke så stor chance for, at politiet snupper den, hvis man
bliver stoppet, og desuden virker den altså bedre på Kreidleren;
det siger 5 års Kreidlererfaring mig i hvert fald!!!
Medmindre man har monteret en større karburator og har pillet
plomben ud osv., så er der ingen gevinst ved at montere en større
udstødning/forrør! Benzinforbruget vil dog stige noget, da
man skal også regne med at, man er nødt til at montere en
større dyse (2 - 4 numre større)!
Gearing:
Tandhjul kan skaffes i alle størrelser fra 10 tænder til
16 tænder (foran) og fra 29 tænder til 40 tænder (der
er dog et par undtagelser m.h.t. bagtandhjulet). På en lovlig maskine
vil jeg foreslå en gearing på 13/36 (eller 13/35) i stedet
for den originale på 11/36 og den gearing kan faktisk bruges op til
4HK, hvor man bør skifte til 13/34, men det er mest for at undgå
de opslidende omdrejninger.
13/33- eller 14/35-gearingen passer til en 6,25HK cylinder med 18mm
karburator. Dog kan man benytte en gearing på 14/33, hvis man har
monteret en 20mm karburator, vejer under 70kg, og er lavere end 170cm.
Desuden må man så se sig nødsaget til at iføre
sig tætsiddende tøj, og lægge sig ind over tanken under
kørslen for at mindske vindmodstanden!
Zeta's 6,5HK cylinder tager ikke godt imod en tungere gearing end 13/36,
allerhøjest en gearing på 13/34, da denne cylinder ikke leverer
meget mere end 4,0HK! Bare for sammenligningens skyld... Den kan dog ændres
til det bedre! Skriv til [email protected]
for at få et par gode råd!
Færdig (næsten da):
Når du har foretaget alle de ovennævnte
ændringer og har gjort dig rigtig umage, så skulle maskinen
gerne rende over 50km/t, helst 55km/t. Enkelte maskiner kan endog komme
op på 60km/t og plomben sidder altså STADIG I CYLINDEREN!!!
Plomben:
For dem der absolut vil have plomben ud, kan jeg
kun sige en ting: "Fjolser!" Hvis man ligger inde med en gammel, original
3-gears cylinder (de bliver ikke produceret mere), så lad dog være
med at købe bajere i en måneds tid. Så skulle der da
være råd til at købe en 6,5HK cylinder og en karburator,
studs, udstødning samt forrør, og så kører man
da lidt bedre. Men, nuvel... Jeg vil nu "afsløre" hvordan
man nemmest får plomben ud. Har man en 3-gears cylinder, så
tager man et bor på 8mm, et på 9mm og opefter og så borer
man bare løs, for plomben består af aluminium Så der
er
ingen problemer der.
På de 2-gears cylindre er det lidt mere besværligt:
Her er plomben lavet af stål, og det kan man ikke bore i, men så
tager man bare et 2mm bor og borer ned langs siden af plomben. Det gør
man så hele vejen rundt, eller indtil plomben er til at pille ud.
Få derefter fat i et 15mm bor og bor hullet op til denne størrelse.
Puds indsugningskanalen helt blank, men lad være
med at gøre den bredere/længere. Det er unødvendigt
og maskinen skulle nu gerne køre små 55-65km/t med alle de
førnævnte ændringer. Forskellen er ikke ret stor i tophastigheden
på en ellers uberørt cylinder, men trækket bliver formidabelt
og er ofte helt på linie med mange plasticraketter. Som nævnt
tidligere; fil indsugningskanalen til efter den form der er på studsen!
Evt. 0,5-1,0mm større og hiv den et par mm eller fire tilbage...
Få lavet en 15mm studs, køb en 15mm
d'Ellorto og sæt den på svinet. Så render man pludselig
70km/t og trækket bliver ikke bedre med den originale cylinder...
Lige et par småting:
Man kommer ikke meget over 60km/t med den originale
karburator, og sådan er det altså bare! 70km/t er muligt, men
der vil med al sandsynlighed være tale om en maskine med for lille
dyse og et motorhavari liggende på lur! Dog vil jeg gerne have lov
til at pointere, at jeg "KreidlerHansen" har hevet en lovlig 3gears cylinder
op fra 38km/t til 72km/t (!) med en svagt modificeret standard karburator
(10mm => 10,5mm og montering af et STORT Power luftfilter og dysestørrele
60) ved benyttelse af de førnævnte bostonkanaler i cylinder
og stempel! Det giver en MASSE omdrejninger, og der er KUN blevet kørt
med et 28mm forrør med standardudstødning monteret!
Med en 15mm d'Ellorto er det faktisk muligt at runde
de 80km/t, men det vil være MEGET opslidende for motoren. Køber
man en 18mm BING og monterer den på en ordentligt tunet standardcylinder,
vil man ikke nå videre over de 80km/t, men motoren vil med sikkerhed
får den mængde benzin den skal have, og man kan også
regne med, at maskinen får en VIRKELIG fed lyd pga indsugningsknaldet!!!
Og det er jo ikke dårligt, vel?! .o)
Lad være med...
...at pille ved skyllekanalerne inde i selve kanalerne (polering er dog undtaget) og krumtaphuset for at gøre dem større! Deres form er udregnet på baggrund af en masse ingeniørers uddannelse og erfaringer og det eneste, der er værd at pille ved, er overfladen i krumtaphuset. Hvis den er ru, så bliver benzinen bremset, og der kommer mindre gennem skyllekanalerne. Polér, polér og polér igen, men først efter du har fjernet lejer og lejeskåle fra krumtaphuset! Metalspåner i motoren er trods alt noget møg :o)
...at male indersiden af krumtaphuset med benzinfast lak! Overfladen bliver sjældent videre glat, og hvis du endelig får fat i en ordentlig lak, så kommer fordelen ikke så meget ved den blanke overflade, men fordi lakken optager plads i krumtaphuset, og jo mindre plads benzinen har at være på, desto mere bliver der skubbet gennem skyllekanalerne. Fordelene ved dette trick er, på Kreidleren, ikke gode nok (læs: ikke-eskisterende!) til, at det er besværet værd.
...at bruge cylindre fra andre maskiner!
...at købe cylindre med bredere skørter end de originale. Lad under alle omstændigheder være med, at fræse i blokken selv. Få en, der har værktøjet og erfaringen i orden til at klare det!!!
...at hjemmetune i en original 5,3HK, 5,8HK, 6,25HK 7,5HK cylinder. De kører godt som de er, og bliver efterhånden flere og flere penge værd. Desuden bliver de ikke slidt, hvis bare det originale stempel (eller et ordentligt Mahle-stempel) benyttes! Hvis du kører med en Zeta-cylinder, så skriv til [email protected] for at få at vide, hvordan, du får hævet effekten til mere end den er som standard!
...at købe billige reservedele (vigtigst i forbindelse med motoren!), da de alligevel ikke kan holde til noget som helst!
...at bore karburatoren op!
...at skille motoren ad og samle den i nærheden af en grusbunke :o)
...at montere en for tung gearing! Det belaster motoren unødigt, og hvis dysen samtidig er for lille, såeh...
...at montere en 45mm cylinder! Skørterne er for tynde, og når (ja, NÅR!!!) de flækker, så kan det altså hænde, at krumtappen bliver nok så smadret! I øvrigt skal man være heldig, hvis man får mere end 6,5HK ud af denne cylinder...
...at give fuld gas med kold motor lige efter et tuningsindgreb! Det
kunne jo være, du skulle skifte til en anden dyse først! Desuden
kan det jo være, at der gemmer sig et par grimme metalspåner
eller lignende i cylinderen, det bør der altså ikke gøre,
men hav alligevel lidt tålmodighed inden du giver gas. Det betaler
sig....
*Alle tips der er markeret ved en stjerne, er fundet på "Den VILDE knallertpage", der giver en del gode tips og tricks til forbedring af de neddroslede knallerter, vi kører på her i Danmark. Deres side findes ved at trykke på linket på forsiden (tryk på "tilbage-linket" herunder!)... Ganske god underholdning, i øvrigt!!!