| Kommunisme |
| Hvad ER kommunisme egentlig? Jo, jeg satte mig ned for at finde ud af det. Jeg gik ind p� gode gamle lademanns for at f� definitionen. kommunisme (latin): de politisk-�konomiske teorier, udviklet af Karl Marx, Engels og Lenin m.fl., hvis centrale punkt er samfundets overtagelse af produktionsmidlerne, hvorved der skulle skabes grundlag for en effektiv plan�konomi og dannelsen af et klassel�st samfund. I dette skal if�lge Lenins teori selve statsapparatet v�re overfl�diggjort, og alle borgere skal arbejde efter evne, men nyde samfunds- og forbrugsgoder efter behov. Allerede i oldtiden udformede Platon i Staten tanken om forbud mod privatejendom; i middelalderen og p� reformationstiden bekendte enkelte sekter sig til kommunismen. Efter den franske revolution 1789 opstod en revolution�r kommunisme. Bolsjevismen er den af Lenin fortolkede kommunisme. Oprettelsen af kommunistiske partier tog fart efter bolsjevikkernes revolution i Rusland 1917. I mange lande blev de forbudt, i andre erobrede de magten; efter 2. verdenskrig s�ledes �steuropa, Kina, S�-Asien, afrikanske og centralamerikanske stater. Efterh�nden opstod der uenighed om fortolkningen af den marxistiske l�re; der var v�bnede sammenst�d mellem Sovjetunionen og Kina, krig mellem Vietnam og Cambodja. Kommunistpartier splittedes i moskvatro, titoistiske, maoistiske og andre partier. 1989-91 br�d kommunismen sammen i �steuropa, Sovjetunionen og Afrika, og moskvavenner i kapitalistiske lande reviderede deres anskuelser. Kina og enkelte andre lande forblev kommunistiske, og en lavm�lt debat om kommunismens mulige comeback f�res andetsteds. Ja det lyder jo meget fint. Men hvad g�r kommunismen DEFINITIVT ud p�? Karl Marx. Det lyder interessant. Hvem er han s�? Marx, Karl (1818-83): tysk socialistisk filosof og �konom; sammen med Engels grundl�gger af marxismen. Marxisme. Det lyder som om jeg er kommet p� sporet... marxisme: almindelig betegnelse for den af Karl Marx og Friedrich Engels udarbejdede teori om historiens og samfundenes udvikling samt for den deraf opst�ede verdensanskuelse. Fra Hegel har Marx overtaget l�ren om udviklingens dialektik, fra Ludwig Feuerbach l�ren om det materielle som betingelse for det �ndelige, hvilke tilsammen danner grundlaget for den historiske materialisme. Basis for ethvert samfund er produktionsm�den, hvorved forst�s dels produktivkr�fterne, dvs. produktionsredskaberne og de mennesker, der benytter dem, dels produktionsforholdene, dvs. retten til produktionsmidlerne. Denne basis afspejles i en overbygning, hvortil h�rer samfundets politiske, juridiske og religi�se forestillinger og institutioner. I et klassesamfund kommer produktivkr�fterne p� et tidspunkt i mods�tning til produktionsforholdene; mods�tningerne sk�rpes i en klassekamp og udl�ses i en social revolution, der f�rer til et nyt samfund med en ny social struktur. Herved skabes en ny basis, der igen betinger en ny overbygning. Mods�tningerne eller klassekampen har v�ret karakteristiske for alle hidtidige samfund, og det borgerligt-kapitalistiske samfund er det sidste af denne art inden den revolution, der efterf�lges af det kommunistiske klassel�se samfund. I dette er den private ejendomsret til produktionsmidlerne oph�vet, og den hegelske dialektik virker ikke mere. Idealsamfundet er n�et. If�lge de �konomiske teorier, som Marx udarbejdede p� grundlag af studier af det kapitalistiske samfund og dets filosofi, bestemmes en vares v�rdi af det arbejde, der er medg�et til dens fremstilling; men da arbejderen i det kapitalistiske samfund kun l�nnes svarende til eksistensminimum (hans "n�dvendige" forbrug), tilfalder der arbejdsgiveren en s�kaldt merv�rdi. Da teknikken stadig forbedres, mens arbejdsl�nnen holdes p� et eksistensminimum, bliver merv�rdien bestandig st�rre, dvs. arbejdsgivernes kapital vokser. Da de mindre arbejdsgivere ikke vil kunne klare sig i konkurrencen med de st�rre, vil kapitalen koncentreres p� f�rre h�nder (loven om kapitalens akkumulation), og der vil da opst� to skarpt adskilte klasser, kapitalisterne og proletariatet. En st�rkt modificeret form for marxisme (revisionisme) ligger til grund for de socialdemokratiske partier, mens de kommunistiske partier bygger p� Lenins videref�relse af marxismen, og den is�r efter 2. verdenskrig fremtr�dende venstresocialisme har en tillempet marxisme som ideologisk grundlag. Udviklingen fra Marx til Stalin er stort set en systematiserings- og dogmatiseringsproces, idet Stalin, i mods�tning til Trotskij, mente, at en langsom opbygning af "socialismen i �t land" kunne erstatte verdensrevolutionen. Under Khrusjtjov sattes "fredelig sameksistens" i stedet for verdensrevolution i den sovjetiske marxisme, hvilket medf�rte striden med Kina. Maoismen hylder dogmet om verdensrevolutionen og er endog tilh�nger af n�dvendigheden af "vedvarende revolution" i et socialistisk land ("De 1000 Blomsters Kampagne"; Kulturrevolutionen). Brydningerne inden for marxismen afspejledes i Danmark: DKP, SF, VS, KAP, SAP, Marxistisk-Leninistisk Parti med flere partier. Sovjetblokkens sammenbrud 1990 sv�kkede marxismens politiske og milit�re magt, men ideologien best�r. Jamen det lyder da retf�rdigt nok. En arbejder skal have den l�n som han har gjort sig fortjent til gennem arbejde. Og arbejdsgiveren skal da ikke blive rig p� udnyttelse af arbejderne. Men hov, hvad er kapitalisme s�? kapitalisme: samfunds�konomisk system, i nutiden synonymt med markeds�konomi. Vandt frem i 18. og 19. �rh. p� basis af industriens gennembrud og nye �konomiske teorier (bl.a. Adam Smith). Kendetegnes af privat ejendomsret - bl.a. kapitalisternes til produktionsmidlerne - og fri konkurrence, s� vidt muligt ogs� over landegr�nserne. Den tidligere kapitalisme uddybede de sociale skel; dens udbytning af arbejdskraften aff�dte en socialistisk modbev�gelses opst�en, �konomisk-teoretisk (bl.a. Karl Marx), organisatorisk i form af fagbev�gelsen og politisk ved skabelsen af kommunistiske, socialistiske og socialdemokratiske partier. Disse kr�fter har efterh�nden opn�et at afsv�kke kapitalismens f�lger, dels i henseende til den �konomiske fordeling: forbedring af l�n- og andre arbejdsvilk�r, social- og skattepolitik m.v., dels i henseende til den generelle �konomiske udvikling: de kraftige konjunkturudsving, som karakteriserede den tidligere kapitalistiske samfundsorden, er siden 1930rne udj�vnet gennem statslig �konomisk politik, i de seneste �rtier tillige gennem �get internationalt samarbejde. Jamen lyder det ikke ogs� retf�rdigt nok? At man, hvis man gennem snilde eller h�rdt arbejde, har gjort sig fortjent til stor privat ejendomsret s� f�r det? Hmmmm den er tricky. Begge systemer lader til at bygge p� udnytte hinanden. Kommunismen udnytter de 'st�rke' som skal b�re samfundet frem, mens kapitalismen b�rer sig frem p� udnyttelse af de 'svage'. S� hvad skal man v�lge? Tvungen n�stek�rlighed(kommunismen) eller selviskhed(kapitalismen)??? S� lad os dog pr�ve noget nyt... Se her: |