Eksempler på digtes tilblivelsesproces- Anvender du nogen form for vurderings-normer eller kriterier for det du skriver?
- Det er et spørgsmål om periode. Indtil for nylig har jeg næsten aldrig gjort det. Det var praktisk taget hver eneste sætning totalt ucensureret. Men efter at have hoppet over i »Den Store Båd«, som buddhisterne kalder det når man accepterer man arbejder for de andre, efter da gør jeg det mere, og er også nødt til det - og jeg vil også hellere, det passer bedre til den bevægelse nu. Men den gamle bevægelse var fanerne en god skole.
- A ltså med at skrive A L T ned?
- ja.
- Hvor meget af det du begynder på bliver til noget?
- Næsten alt bliver til noget, min tabsprocent er meget lille. Men på den anden side har jeg smidt meget væk, især her i det sidste års tid - men det er mere psykologisk, fordi éns private psykologi hele tiden spiller ind på arbejdet. Det sidste års tid har jeg været fordrukken, og det har blandt andet medført at når jeg tilfældigt har siddet og bladet i noget, så er jeg blevet sur over ét eller andet ved det. Og ikke egentlig sur på manuskriptet, men sur over at nu ligger det dér, og jeg kan ikke tåle at sé alle de sider ligge dér eller sådan noget. Og så har jeg bare smidt det væk for at blive fri for det. Også somme tider fordi jeg simpelt hen er træt af mig selv - så kyler jeg det bare ud.
- Har du ikkefortrudt det med noget i dag?
- jo, det tror jeg sgu egentlig nok, for jeg har myrdet et par hundrede digte på den måde. Men så kan man på den anden side også sige, at der kommer nok et par hundrede andre. Og jeg har i og for sig lavet digte nok - det er meget svært at tage alvorligt. jeg mener: I virkeligheden er det jo flintrende ligegyldigt. Lige i øjeblikket kan jeg f.eks. ikke rigtig komme videre med digte, fordi sådan som jeg sér det, så har jeg nået målet. På dén måde, at nu véd man - hvem der nu er interesseret i at vide det - hvilken form for digt jeg vil kunne lave. Og de vil kunne slå det op hvis de en dag vil finde ud af det. Og om jeg så skriver fyrre eller hundrede til, det gør sådan sét ingen forskel. Modulet er indlysende for enhver, det er lige til at tage og bruge - og jeg tror jeg har givet hvad man kan tage og bruge i dén form.
- I hvilken tilstand arbejder du bedst?
- Jeg arbejder bedst i en tilstand af arbejdsglæde. Det er ikke altid jeg har den.
- Hvordan opstår den tilstand så for dit vedkommende?
- Det kommer an på hvad det er for en type arbejde. Der er dét der hedder inspirationsarbejde. Det er lækkert og det flyver altid af sted. Det tilbragte jeg flere år med, men det kan jeg ikke mere i dag. Det kan ikke lade sig gøre midt i det virkelig hårde professionelle livs engagementer, kontrakter, studietider, faste spalter i aviser og tidsskrifter, optrædener med orkestret, kommende bøger, hvis udgivelsesdag er fikseret før jeg overhovedet er begyndt at skrive på dem der er simpelt hen ikke nogen mulighed for inspiration i dén forstand, for alle dagene er over-bookede. Og så er det altså et spørgsmål om straight selvdisciplin - og den svigter undertiden, Men jeg vil sgu ikke miste selvdisciplinen - husk på at jeg befinder mig i et totalt tomrum. jeg er meget alene og meget fri. jeg har ikke noget parti, jeg har ikke nogen familie, jeg har ikke noget job - altså fast. jeg har ikke noget som helst, og det vil sige at det eneste jeg absolut er nødt til at have, det er fanerne selvdisciplin.
- Jeg har lagt mærke til, at de fleste forfattere siger at de skal være absolut ædru på alle måder når de arbejder. Hvordan arbejder du på stimulanser?
- Det er altså et spørgsmål om hvad man er for én - hvad man er for en art bevidsthed. Det jeg synes er sværest, det er at skrive når jeg har drukket for meget. Og det er altså et spørgsmål om den rent fysiske koordination - det er sgu simpelt hen svært at ramme tasterne. Ellers synes jeg ikke det er noget problem. jeg har skrevet på syre, mescalin, speed, talløse vognladninger hash og lettere spiritus. Det kan udmærket lade sig gøre bare man ikke er totalt udkokset, og ofte selv da. Huxley på syre eller Burroughs på morfin er stadig Huxley og Burroughs, og Bodelsen på speed vil være Bodelsen på speed. Hvis man kan skrive, så tror jeg man kan skrive under alle omstændigheder. En af de erfaringer jeg har gjort med stoffer af enhver art, det er at de i en vis forstand er en refleks - og en hvilken som helst refleks der er ældre og mere indgroet er i stand til at besejre ethvert stof. Den samme erfaring har jeg med at skrive. Pennens speed i fingrene er ældre end syrens speed - det vil sige at pennen undertvinger syren, eller nærmere: bruger den. Den flyder ned i pennen.
- Hvad med de fysiske omgivelser - betyder det noget specielt at detf. eks. regner eller at solen skinner?
- Ja, det vil altid influere. Hvis det regner udenfor vil det også begynde at regne i manuskriptet. Det er som regel bedst at arbejde om natten fordi der er færrest forstyrrelser. Det er ikke så meget trafikken jeg tænker på, det er nærmest fordi telefonen ikke ringer så meget og fordi der ikke er nogen der kimer på døren.
- Laver du én ting færdig ad gangen, eller har du flere ting liggende som du arbejder med samtidig?
- Det er umuligt at lave én ting ad gangen - det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Det ville måske være meget ideelt, nej det er jeg nu for resten ikke så sikker på, tværtimod måske, men det kan ikke lade sig gøre. Enhver forfatter i Danmark som er professionel har mere eller mindre konstant mindst én bog i gang, samt noget anmelder- eller radioarbejde eller den altid åbne linie for en pludselig kontakt med mulighed for noget hélt syvende. Og da jeg jo mere er medie-mand end forfatter er jeg nødt til at have mindst en halv snes større eller mindre tråde konstant cirkulerende i luften. Den lille daglige skulptur.