-- Du er en digter med et meget udpr�get IMAGE. Hvordan synes du selv det er at have et image?

- Omtrent som at have en frakke man g�r med til daglig og som folk og �n selv er vant til at s� �n i. Man kan blive tr�t af den, men den er jo alligevel �ns frakke og forhindrer fork�lelser og influenza, ikke?

- N� nej, men til geng�ld har de fleste en kone, og jeg kan da ogs� godt f�le mig ensom i de lange kolde vinteraftener - og s� er det rart at have et image, om ikke andet.

- Du fortalte mig forleden, at det sp�rgsm�l du altid f�r stillet - �n�r folk er f�rdige med de litter�re forpostf�gtninger�, som du sagde - er: Hvorfor g�r du med neglelak? Hvorfor G�R du det egentlig?

- Anneli Berg, som jeg boede sammen med, sagde en dag til mig - det var lige omkring perioden med �Karma Cowboy� i '73 - at jeg kunne v�re en god digter s� l�nge jeg ville, det ville ingen l�gge m�rke til - men nu skulle jeg bare s�. Og s� gav hun mig mit f�rste lag sort lak.

Der skulle ikke mere end to dage til, f�r jeg begyndte at kunne lide det - og der gik ikke mere end to uger, f�r Lou Reed ogs� begyndte. Og �n ting er alts� at jeg kunne og kan lide det - i d�n grad at jeg nu f�ler mig underligt n�gen n�r jeg ikke har lak p�. En anden er, at Armeli havde og har ret. For hver �n der nogen sinde f�r l�st et digt af mig er der tusind der v�d at jeg findes fordi de v�d jeg bruger sort neglelak. Og netop af d�n grund er der hundrede andre der vil finde p� at l�se mig, hvis de lige s�dan falder over mig, men som ikke finder p� at l�se andre lyrikere - medmindre de bliver danmarksmestre i welterv�gtsl�ftning eller tygger tolv tons tyggegummi p� tredive timer eller noget andet Anders Andsk - noget s� absolut Anders Andsk som kun virkeligheden.

- Er det af samme grund du er skaldet?

- Det er ikke grunden, d�t jeg har sagt, det er f�lgen, det er d�t jeg har opdaget p� grund af det der tilf�ldigvis skete. Grunden var nul og niks, nysgerrighed eller sm�pjat, almindeligt hverdags-flip. Skaldetheden kom en s�ndag da Kirsten og jeg var i F�lledparken til en gang kommunal rock og sad d�r og fyrede en tjal sammen med �Mein Freund�, Peder Bundgaard, og s� siger Kirsten: �Du, du t�r sgu ikke klippe dig skaldet!� Og jeg siger selvf�lgelig jo - og s� har hun selvf�lgelig saksen medl S� skaldet var jeg, p� ti minutter og under Bundgaards bragende bifald og flimrende fotoklik. Og det var d�t, og bare en sm�pjattet s�ndag i parken og en gang gas.

Senere opdagede jeg s� at jeg kunne lide det, ganske som med neglelakken et par �r f�r. jeg mener: Ganske ligesom alle og enhver i '67 opdagede, at de egentlig godt kunne lide langt h�r, eller at det i hvert fald havde noget, en udstr�ling som de m�ske ellers aldrig havde spekuleret over, s�dan opdagede jeg at jeg kunne lide at v�re skaldet. Og det har jeg alts� siden hen kunnet, ganske ligesom Shel Silverstein eller Kojak, som - til trods for kommentarerne nede p� gaden ikke var opfundet endnu dengang. Det er simpelt hen s� simpelt at det er min frisure, hverken mere eller mindre. Og hvis man m� digte med ord, eller med guitar, eller med benbev�gelser, som boksere eller balletdansere eller bananhandlere p� gaden, hvorfor s� ikke med sine negle eller sin isse?

- Eller med sine �rer?

- �reringene var min uvurd�rlige s�ster Annes id� hende som jeg skylder s� mange gode indfald til Vangedebogen - men - Ja: sine �rer, sine l�r eller hvad som helst man vil. Sit t�j, sit k�d, sin bop�l hvis man har �n. For Helvede, det bestemmer man da selv. Hvem skulle ellers g�re det?

- Er du egentlig folkelig, eller g�r du nar af folk?

- Jeg er egentlig folkelig, netop fordi jeg g�r nar af folk. Det er det mest folkelige i verden at tage folk afslappet nok til at g�re nar af dem - eller lad os sige: ogs� at g�re nar af dem. Det er ogs� noget af det mest k�rlige og en af de smukkeste former for kritik, eller rettere: samtidig kritik og solidaritet. Sp�rg bare Holberg, eller for den sags skyld - de er nok lettere at kontakte - Benny Andersen eller Ove Sprog�e.

- F�ler du det somme tider belastende at skulle leve op til d�t at v�re humoristisk og underholdende?

- Ja, det g�r jeg, for i det �jeblik du kommer og s�r alvorlig ud og frernh�ver et alvorligt synspunkt, s� vil alle uvilk�rligt t�nke: n�h, jal Men alts�, det jeg mener er, at det vil altid g� igennem. N�r du s� pr�ver at v�re morsom, s� bliver du straks stillet over for artistiske krav - og s� skal du lave noget. Der er ingen der forlanger noget artistisk af nogen der stiller sig op og siger, at vi m� s�rme hj�lpe de sultende i Nigeria eller at det er for d�rligt at den senere tids boligpolitik har medf�rt at der bliver flere og flere ejerlejligheder, s� f�rre og f�rre almindelige mennesker kan finde et sted at bo. Det er der aldrig nogen der vil betragte som artistisk, fordi det har et message. S� snart du ikke har noget message - alts� forst�et som en mening der kan udtrykkes kort og klart p� skinner - er det artistisk, og s� snart du ikke har noget message er det n�sten bundet til at blive humoristisk. Enten humoristisk eller ogs� uendeligt tragisk, og s� bliver det humoristisk igen.

L�s videre Om de f�rste fyrre b�ger i forfatterskabet

Det er for meget!Dan Tur�ll