- Du har altid været meget optaget af det okkulte og mystiske, og du arbejder på en satanistbog. Hvad er det der drager dig imod det?

- Jeg tror det er fordi jeg ikke synes det er saerlig mystisk, okkult eller overnaturligt - jeg synes faktisk at det er temmelig naturligt. Når det kommer til stykket, så synes jeg at dét der hedder dansk skattelovgivning er betydelig mere

okkult end f.eks. astrologien. Det meste af det man kalder okkultisme forekommer mig at være elementær sund fornuft og åbenhed. Danskerne har en tilbøjelighed til at tro, at så snart en handling ikke direkte kan forklares med en konkret ting, så er den ufornuftig. De vil være tilbøjelig til at sige: Godt, vi spiller et spil tennis. Det vil sige, at vi taber ét eller andet antal kalorier, og det vil sige at vi har et resultat. Inderen ville måske være tilbøjelig til at sige: jeg har det ad helvede til i dag, jeg må hellere synge AUM 500 gange -- og det vil også give et resultat. Men han vil ikke udelukkende måle det i defysiske kalorier.

Det meste såkaldt overnaturlige betyder bare at man tager verden alvorligere og mere for pålydende end man ville gøre hvis man ikke var overtroisk. Der er folk der går hen ad gaden og tror at det betyder noget at de sér hvad de sér når de går hen ad gaden. Og så er der folk der tror at det ikke betyder noget som helst, for det har ikke noget med dem at gøre. Men mysticisme og okkultisme har altid virket på mig som noget man kunne leve med til hverdag. Det er aflæsning af hverdagen.

Man kan sé det sådan, at der er mennesker der kun vil tro på hvad de kan sé. Det er det gamle slagord: Det vil jeg tro når jeg sér det. Men når man véd, at f.eks. hundes syn er begrænset til nogle ganske bestemte områder, og at katte er i stand til at udstøde lyde som vi ikke kan høre, og når videnskaben kan måle, at for hver lyd vi mennesker kan høre er der i hvert fald tre vi ikke kan høre, fordi de går ud over vore svingningskurver ja, så skal man være meget naiv for at tro at vi kan sé og opfatte alt hvad der eksisterer. Og så vil jeg nok sige, at det er betydeligt mere realistisk at åbne rum for at der kwi eksistere en helvedes masse der er gået tværs hen over hovedet på os. Hvér eneste gang videnskaben - eller -- undskyld mig »kunsten« gør en ny opdagelse, viser den jo bare hz,or meget der hidtil er gået hen over hovedet på os. Den slags mennesker der kun vil tro på hvad de sér og hører, dem er jeg slet og ret bange for, for jeg tror nemlig hverken de er i stand til at sé eller høre.

Alle og enhver kender den fornemmelse, at man møder nogen man kender, og de græder ikke og de hæriger ikke med skuffen direkte, og de ser ganske normale ud når de siger Hej, og alligevel kan man, som man eufemistisk siger, mærke at der er noget galt. Hvad Djævelen er det, hvis man ikke vil tro på eksistensen af én eller anden form for vibrationer? Én eller anden form for følelse der går indefra og kommer ud under alle omstændigheder, og som bliver modtaget af et andet folelsesapparat? Man kan altid sé på folk om de har det dårligt, og dét skulle man ikke kunne efter den officielle opfattelse -- det er også overtro.

Jeg snakkede engang med en kvinde der kom til et sted oppe i Liseleje, hvor der var begået et mord, og pludselig kunne hun med sine egne ord - mærke at »der var en forfærdelig fortættet ondskab i luften«. Og hun var en ganske almindelig bondekone, og altså ikke nogen clairvoyant-flipper. Og hun gik hjem til sin mand og sagde at hun ikke kunne forstå det, at da hun gik ned ad den markvej, dér var der så ondt så ondt. Han gik med tilbage, og de fandt liget bag nogle buske på dét sted. Og det finder jeg ikke spor utroligt - fordi hvis mennesker kan radiere varme så de varmer op for folk i flere timer efter, så kan jeg heller ikke sé nogen grund til at det ikke skulle være muligt at efterlade had. Hvis der er foregået noget meget voldsomt eller destruktivt så er (Jet (la klart at det også afsondrer ét eller andet. Selvfølgelig kan en tilpas følsom person mærke det. Og at man kan efterlade varme mærkede jeg så sent som i sidste uge, hvor Chuck Berry fik radieret så meget varme og humør og oplagthed. at publikum var meget gladere da de gik hjem end (la de kom, og at de fleste sikkert elskede bedre om natten end de plejede at gøre. Og mange har sikkert mødt i bedre form på arbejdet næste morgen. Hvorfor skulle det ikke også være muligt at efterlade bad?

- Du refererer ofte til den gamle kinesiske bog I Ching, hvor man kan hente svar på sine problemer og spørgsmål. Hvad går det ud på? Hvad har det betydet for dig?

- l Ching er en ældgammel kinesisk blanding af en mindre forvrøvlet bibel og et mentalt matadorspil. Man slår op i den efter et system hvor man kaster med tre mønter. Mønstret er plat og krone - hvad det selvfølgelig ikke hedder med de gamle kinesiske mønter. Hvis man slår 6 gange bliver der i alt, efter almindelig matematisk lov, 64 muligheder for kombinationer.

For hver af disse 64 muligheder findes der et tegn i I Ching. Når der er 64 muligheder, skyldes det at der i det gamle kinesiske kalenderår var 64 uger. Hvert af de 64 tegn i I Ching afbilder for det første et kinesisk skrifttegn med dertil hørende begreb. For det andet en ganske bestemt situation i den kinesiske kalender - altså en defineret uge i året, hvor der skete nogle ganske bestemte ting i naturen. Og for det tredje: en mental tilstand i en menneskelig bevidsthed.

Det vil sige, at i det øjeblik man slår op i I Ching, så gør man det som regel fordi man har et problem eller én eller anden ting man gerne vil have et råd med. I Ching virker så som den fuldkomne psykoanalytiker, der kommer og præsenterer etframe-work - et monster man kan bearbejde dén idé indenfor.

Det er en af de klogeste bøger jeg nogen sinde har truffet, og det er faktisk meget få bøger jeg har fået et så godt forhold til som I Ching. Den kan altid hjælpe, selv om den selvfølgelig ikke véd en kæft om hvad det drejer sig om. Den er bare klog, den siger aldrig noget dumt. Og det vil sige, at ligegyldigt hvor man slår op så vil man få noget klogt at vide.

Hele trick'et med at slå med mønter er selvfølgelig rent psykologisk, ligesom et tankelæsernummer. Hele trick'et er, at det er morsommere end at læse fra side ét til side 360, fordi det sætter én i en spændt forventning før man slår op på dét sted. Det er en genial måde at bruge en bog på, og den er spil og filosofi og leg på én gang. Man kan slå op i den, og så få at vide at man er en fæpande der bare skal gå hjem og vugge. Den gamle zen-filosof Alan W. Watts spurgte i sin tid I Ching om han efterhånden, efter sine mange års studier, var blevet en værdig udlægger af I Ching, og Ching gav ham heksagrammet: Ungdommelig dårskab.

Der var i det gamle Kina dén tradition, at når nogen havde gjort sig virkelig fortjent ved en offentlig, nyttig funktion, så fik de et par sabbatår til at arbejde med I Ching i. Derfor er I Ching et kæmpestort kollektivt arbejde, lavet af flere hundrede års kollektiv kinesisk bevidsthed.

Og jeg er 100 pct. sikker på, at en stor del af de penge der i dag går til psykiatere straight kunne gå ned i I Ching. Herregud, den koster kun en hundredlap, og den kan spare mange konsultationer. Og jeg vil videre vove den påstand, at hvis du og jeg og alle normal-danskere havde brugt I Ching lige så meget som vi har brugt Matadorspillet, så ville vi have en betydelig mere fleksibel hjerne, og en hjerne der var betydelig mere indstillet på tidens udfordringer. Den er simpelt hen skidegod mental træning. Ligesom tennis er virkelig godt for kroppen, er I Ching virkelig godt for hjernen. Den er god massage for hjernen. Den lærer én hele tiden at tage det man har og sætte det ind i en ramme, og sé hvordan det sér ud derfra. Man kan ikke spille bordtennis med sig selv, men man kan spille mental bordtennis med sig selv med I Ching som modstander.

- Astrologi er også noget du er meget optaget af, er det også mere mental træningfor dik end noget andet?

- Det der er sagen med astrologi, er at det er en hélt fantastisk leg. Og det er i og for sig ikke fordi jeg tog astrologi særligt alvorligt, selv om jeg var blevet terroriseret med det i lang tid - både min kone, Kirsten, og hendes mor studerede astrologi. Jeg tog det ikke alvorligt før svigermor, der var professionel, gjorde mig opmærksom på, at ifølge reglerne skulle mine bedste venner være født inden for de to andre tegn i vandtrekanten - jeg er selv fisk. Og så checkede jeg efter, tilbage til min skoletid og fremover, og det viste sig at stemme. Da blev jeg for første gang foruroliget. Et andet bevis fik jeg da jeg blev skilt fra Kirsten, der er løve med skorpionen i ascendanten, som det hedder på astrolog-sprog. Da blev jeg nemlig forelsket i en anden pige, der også var astrolog, og løve med skorpionen i ascendanten. Faktisk vil jeg sige, at der går længe mellem at jeg ikke forelsker mig i en pige der ikke nødvendigvis dén og dén, men et offer for dé og dé impulser og dén og dén karma. Og derved præsenterer man på én eller anden måde et psykologisk frame-work som man kan arbejde indenfor, akkurat ligesom efter I Ching systemet. Det er alt sammen en form for sensitivitetskursus - mentale sensitivitetskurser. Et andet sprog der siger det samme, en det er smukkere billeder, så sandt som »vædder« er flottere end »råstyrke«, »jomfru« et mere fantastisk ord end »forsigtig præcision« - som billedernes indhold er.

- Stoffer. Hvornår prøvede du første gang, hvilke af dem har du prøvet og eksperimenteret med?

- Det var i '64, jeg første gang blev udsat for tjal i form af marihuana. Henimod '66 og '67 prøvede jeg så en række af de andre stoffer, såsom LSD, mescalin og forskellige centralstimulerende stoffer - altså speedpræparater. Senere igen fik jeg så prøvet de såkaldte hårde stoffer, altså opium og morfin ogdeslige. Ligeomkring '69 eller'70 bestilte vi stort sét ikke andet i kollektivet ude på Forhåbningsholms Allé end at tage syre, og vi havde flere sække af Doktor Leary's personlige hof-syre, som vi havde fået importeret fra San Francisco. Så jeg går ud fra, at vi blev tilvænnet på et tidspunkt. Det var lige for det var en fast bestanddel af morgenmaden sammen med juicen og krydderne.

-- Hvor på skalaen befinder du dig så nu - bruger du kun hash?

- Neeej - neej, det er såmænd ikke så længe siden, at jeg fik en forsvarlig dosis speed. jeg tror faktisk at jeg stadig har en kapsel i lommen.

Men speed er dødsens farlig efter min opfattelse. Det slider så utroligt på nervesystemet, og det giver én den dér fornemmelse af at man kan udrette hvad som helst. Man behøver ingen søvn, man behøver ingen mad, man kan arbejde i månedsvis uden noget som helst - så det slider altså på alle reserver. Og det slider dem fuldstændig op, således at man efter et længere speedtrip nærmest vil være lige til at feje ud. Og nedturen er ret kraftig - man vil kunne risikere at skulle ligge i flere dage og dampe sved ud, og uendeligt langsomt skulle gå i gang med de daglige rutinefunktioner, som at lave mad, det kan tage timer at stege en bøf bagefter!

Speed er et af de to stoffer, som jeg synes er meget farlige - det andet er morfin. Morfin kan fore til total tomhed. Før man har set sig om, kan man sidde ned 24 timer i døgnet og glo på væggen, uden at have nogen særlig anelse om at nu har man siddet dér et døgn. 

- Du har jo skrevet en hél del under påvirkning af stoffer - kan du fortælle hvor man specielt finder det?

-- ja, det fremgår som regel tydeligt. I »Manuskrifter om hvad som helst«, er der et digt der hedder »LSD Poem«, og »Onkel Danny's Deliristiske Jukebox Jitterbug«, er faktisk rént stof-skriveri, ligesom de »dadaistiske djellaba jazzjungle joysticks«. Så er der selvfølgelig en masse andre spredte ting, men de her er nok de mest udprægede eksempler. Det at skrive på stoffer, er en af de ting der er med til at gøre det spændende at skrive, fordi det ophæver det check man er vant til og kan overraske én selv bagfra.

Jeg har for resten en udmærket anmeldelse af den dér »Deliristiske Jukebox«, fra Vendsyssel Tidende, hvor anmelderen er fuldstændig overbevist om, at det er noget pjat, provokation, når jeg siger at den er skrevet under påvirkning af stoffer. Fordi, siger han, det er da hélt klart og fornuftigt, det der står i bogen - så det må være noget jeg siger. Selvfølgelig har jeg ikke været på stoffer, det rimer da pænt alt sammen. Og det viser ligesom folks syn på stoffer - at hvis man er skæv, så farer man forvirret rundt og er paranoid, man sidder i hvert fald ikke dér og overholder rim og rytme.

- Er der noget eller nogle stoffer, som efter din mening er både harmløse og gode at arbejde på?

- ja, dér er hash jo afgjort det mest venlige stof, fordi det praktisk talt ikke kan skade nogen efter min erfaring. Det er nemt, det er hurtigt, det er bekvemt og det sætter almindelig gang i tingene. Det er såmænd så udmærket. Men jeg tror ikke, at der er noget man specielt kan gøre med hash for at komme i den rigtige stemning eller arbejdsform, som man ikke kunne gøre ved i stedet at lave lidt gymnastik eller hoppe rundt i ti minutter og danse på gulvet eller stå på hovedet. Det er bare en optændingsmetode, og den ene kan være lige så god som den anden.

- Du tror altså ikke på at hashen kan føre videre til andre Og hårdere stoffer?

- Argumentet svarer altså til, at hvis man på ét eller andet tidspunkt begynder at køre på trehjulet cykel, så vil man nødvendigvis køre sig ihjel på en motorcykel. Der er nemlig lige så stor forskel på stoffer, som der er på cykler og motorcykler og biler. Der er enorm forskel på hash, speed og morfinpræparater, og så de hélt hårde hallucinogener. De dér stoffer består i virkeligheden af tre grupper: 1: Psykodelika, som er hash, LSD, mescalin og dermed beslægtede stoffer; 2: de centralstimulerende midler, som er speed, preludiner og amfetaminer, og så - 3: de egentlige opiumsderivater, som man kalder for » de hårde« stoffer: morfin, heroin, kokain etc.

jeg har sét mennesker der blev mere eller mindre sindssyge af LSD, men jeg har aldrig sét nogen blive sindssyge af LSD, som jeg ikke var overbevist om alligevel ville være blevet sindssyge for eller senere. LSD har så fremskyndet det, men jeg vil næsten sige, at man på forhånd kan sé på folk, om de kan tåle at tage LSD eller om de ikke kan.

Der var en hetz-kampagne fremme mod LSD en overgang, hvor man fik indtryk af, at enhver der tog det, ville springe ud ad vinduet og slå sig i småstykker, eller også ville man pludselig komme farende med brødkniven og slagte sin fireårige datter. Hvad der også var én eller to der gjorde, men det er der sikkert også én eller to der har gjort efter at have drukket to citronvand. Ligesom det viser sig at gamle ure begynder at gå igen når Uri Geller er på skærmen - og hemmeligheden er bare den simple, at ingen sér til de gamle ure når enhver anden er på skærmen, see? Ligesom det altid er digtere og musikere der tar stoffer - for smeden er mere skjult, eller sporvogris-konduktøren, ikke?

LSD er et spaendende stof, har større muligheder på godt og ondt end noget andet, og det er jo også ved at være en hel teologi. Aldous Huxley, Alan Watts og Timothy Leary har skrevet glimrende bøger om LSD. Og LSD giver nogle muligheder som intet andet stof gør. Altså, én ting er, at man kan studere skizofreni i bogform, men LSD er den eneste praktiske mulighed for at lave det lige på stedet og inden for otte timer. Programmere sin egen skizofreni. Det giver én en mulighed for at angribe underbevidstheden bagfra.

-Har du gennem din brug af  stoffer oplevet nogle dimensioner og lært noget som du ellers ikke ville have haft mulighed for?

- Der er nok nogle ting som jeg mener at jeg har fundet uaf ved ved hjælp af stoffer   ikke ville Sværge på~ men der er ikke nogen af dem enhver anden måde. Og det 'Y at man kunne finde ud af på den ene side er jeg å rics jeg er meget vigtigt, for på absolut ikke meget for det anti-stof-trip man kører alle steder, med at advare mod dem farlige, men på den anden side som værende missionær for dem. De er der bare, er jeg altså heller ikke nogle.
Det jeg bedst kan lide ved dem er at de er gode redskaber for psykisk Yoga. De er meget gode til at nå til forskellige dele af bevidstheden på, og til at nå til at bruge i en praktisk sammenhæng, hvor man vil nå ét eller andet. De er god terapi. Et trip LSD er faktisk otte timers skyggeboksning med ens egen underbevidsthed Og det vil sige, at når man først har fået den underbevidsthed frem i lyset og bokset med den længe nok, så véd man noget om hvad der er i den, så bliver man ikke bange for den næste gang den kommer frem. Derfor synes jeg at LSD er et fremragende psyko-terapeutisk stof, og det samme gælder mescalin og andre lignende stoffer, hvor hash'en faktisk nærmest er den lyse pilsner.

Morfin er meget praktisk i visse tilfælde og situationer - og derfor så meget anvendt medicinsk. Hvis man generelt har det ad helvede til, fysisk eller psykisk, så er morfin én stor, blød, hvid, dyb søvn af glemsel. Jeg havde en periode forrige sommer, hvor jeg havde det så dårligt som aldrig før, og hvor Jeg simpelt hen ikke ønskede at eksistere. Så kørte jeg på morfin i et par måneder, og det var fremragende, fordi det holdt verden langt ude. Verden blev bare holdt seks arm længder væk, den eksisterede slet ikke. Der var et hvidt slør foran den. Og man kan have brug for at holde verden så langt væk, og måske kun kunne gøre det ved hjælp af morfin.

Endelig er der speed - det kan simpelt hen være godt at have, i dén forstand, at hvis man nu skal være færdig med 50 sider til på tirsdag middag, så bliver de færdige, men det kan også godt lade sig gøre uden - det er selvfølgelig en træningssag. Det er det hele. En træningssag, altså.

Men for at vende tilbage til LSD: Der er dét ved den, at den er et helvedes stærkt fotokemikalie, den afslører glemte negativer i bevidstheden. Hvis så Aldous Huxley tager LSD, så er det klart, at han har et helt livs billeder at fremkalde. Han har rejst over hele verden, han har oplevet og tænkt temmelig mange ting. De ligger og venter på at blive fremkaldt i LSD-badet, og de kommer klare op. Men hvis så en hvilken som helst kid ude på Christianshavn tager et mægtigt trip - hvor meget er der så at fremkalde? Der må være noget at fremkalde for at man kan have gavn af fremkaldervæsken.

jeg tænker altid på Huxley som en smuk nøgle til LSD. Altså, den dér gamle mand, der - når han tager stoffet sætter sig ned og stirrer forundret på verden, og undrer sig over at solstrålerne falder lige på dén måde. Og han har dé og dé solstrejf hen over bukserne, og pludselig opdager han, at nu har han siddet og kikket på de solstrejf i over en halv time - og måske er det dét det hele drejer sig om. Huxley's sidste ord inden han døde, var: LSD - TRY IT!

- Har du haft specielt DÅRLIGE oplevelser under din brug af stoffer?

- jeg vil ikke sige, at jeg har haft decideret dårlige oplevelser med stoffer. Ind imellem har jeg fået noget dårligt stof eller nogle forgiftede sager, men det er jo arbejdsrisikoen den vil altid være der.

Men jeg er mere og mere kommet til den konklusion, at stof er OK for stofbrugere, og at det virker som om det er en meget lille del af befolkningen der egentlig har den mentalitet at være stofbruger, som kan leve med det eller føre en slags tilværelse med det. Og de der kan det, vil under alle omstændigheder bruge det, og så er det åndssvagt at lægge dem hindringer i vejen. Det er spild af tid for alle - det er bare at lege røvere og soldater.

jeg tror nemlig ikke at der sker noget, hvis det ville være lettere at skaffe sig stoffer. Og det er for øvrigt pissenernt. Men hvis der sker det, at det bliver endnu nemmere, så tror jeg ikke at alle og enhver begynder at flippe, sådan som man mere eller mindre officielt tror. jeg tror ikke at forbruget ville blive særlig meget større end det er nu.

- Hvilke forslag ville du give til en eventuel reform af stoflovgivningen?

-- I England har man stort sét arrangeret det sådan, at narkomanerne indregistreres som de arbejdsløse her hvilket ikke medfører nogen gene for dem, kun at de har ret til deres daglige medicinsk forsvarlige dosis. Og det synes jeg er en praktisk ordning. For det første slipper man for at have alle de narkomaner hængende på gadehjørnerne, hvor de sælger og køber deres stof, og det vil Turistrådet påskønne. For det andet ville man sikre sig mod en masse forgiftning med dårligt stof - og en masse gadehjørne-forkølelses-baciller, for resten - og for det tredje ville man have totalt check på problemet. Man ville undgå at nogen bliver økonomisk udbyttet, man ville undgå den høje kriminalitet. Man ville spare på politiet - og det ville tilmed give mindre papirnusseri.

Men jeg synes at en stor del af risikoen ligger betydeligt mere i stofmiljøet end i selve stofferne. Man kan sé det på den måde stofferne har kørt rundt på i Danmark - i f.eks. den lille konkrete københavnske virkelighed. Det begyndte ude på Christianshavn, der i sin forstand måske nok er Danmarks Haight-Ashbury. Så kører det ind omkring Nørrebro, hvor det opholder sig ved Stengade-kvarteret. Men hvor endte det? Det endte hér på Vesterbro, hvor al den øvrige kriminalitet er. Hvilket vil sige, at stofferne, fra at være en miljøsag ude på Christianshavn - en hippiesag - går ind i den almindelige kriminalitet, sammen med pornoen, volden, smuglingen og indbrudene. Og det er måske nok også dér de hører hjemme, men dét er en stor del af risikoen ved det.

Tror du, at man ville afmystificere hasheen ved at frigive den og sælge den gennem apotekerne?

- ja, jeg er såmænd ikke engang sikker på, at man ville afmystificere den ved det. Nu har man i årevis haft selskabsrejser med Spies og Tjæreborg til nogle af de arabiske lande, og jeg vil alligevel ikke påstå, at man har fået de arabiske lande eller den arabiske bevidsthed afmystificeret. Og resultatet af, at Irma er begyndt at sælge fransk rødvin til virkelig billige priser, er sgu snarere at de mystificerer den franske rødvin end at de afmystificerer den. Den eneste måde at afmystificere stofferne på, er - for hver enkelt - at prøve dem. Alt andet er og bliver mystik.

Ligesom dét der var galt først og fremmest, da stofferne for alvor kom frem i '67 og'68 - og hvor en masse Fik lejlighed til at prøve dem - det var sgu, at det altid var læger der udtalte sig om dem. Læger, som havde læst om dem i bøger, og som udtalte sig om dem på grundlag af de bøger. Og hvem  som helst, der havde prøvet dem, vidste selvfølgelig mere og bedre. På første hånd.

Selvfølgelig ville det eneste fornuftige være at frigive hashen. Det er latterligt at have noget forbud mod det. Men jeg véd ikke hvor væsentligt det er mere, jeg synes egentlig det er ligerneget, om jeg skal hen på apoteket for at købe det, eller jeg skal ud i Christiania. Der vil altid være steder, hvor man kan købe det, og man vil altid vide hvor de steder er.

- ja, men tror du ikke, at det ville være bedre med en apotekskontrol, der ville afskaffe opblandet og falsk stof.

- jo, men spørgsmålet er så, om hashsælgerne bøffer mere eller mindre end Irma bøffer med deres dåsemad eller de kemiske fabrikker med deres apoteks-produkter. Og det tror jeg ikke de gør. Det tror jeg kommer nogenlunde ud på ét.

- Hvilke råd vil du give angående BRUG af stoffer?

- Det vigtigste man kan sige som psyko-farmaceut er dét Jeg allerede har påpeget: At uansét hvad man opnår med stoffer, skal man ikke bilde sig ind, at man ikke kunne opnå det samme uden. Forskellen er bare, at med stoffer kan man programmere det. Det er en teknisk operation. 

En anden vigtig ting er, at der ingenting er at være bange for - overhovedet ikke, intet som helst. Der er ingen der går ned på grund af stoffer. Der er nogen der går ned med, og nogen der går ned uden, men ingen går ned på grund af stoffer alene.

Om inspiration fra Pound, Blake - og Reed
- og om digterens arbejde på sprogets pløjemark

Det er for meget!Dan Turèll