I 1971 havde han f�et nok. Watertown floppede salgsm�ssigt, og hans interesse i studie-arbejde forsvandt, hovedsageligt p.g.a. problemerne med stemmen. Men pensionist-tilv�relsen var ikke Frank.
Efter to �r, i 1973, vendte han tilbage med et nyt album og et TV-show. Rygter sagde, at hans stemme var udhvilet og l�d bedre end nogensinde. Desv�rre var det kun rygter. Teknikken var ikke holdt ved lige, og det kunne blive en fatal trussel mod hans karriere. I stedet for at synge med maven, sang han med brystet. Resultatet var en skurrende og af og til pinefuld stemme.
Denne udvikling p�virkede hans hum�r. Han blev vred, skr�mmende og utiln�rmelig. V�rst var perioden 1974-1976. Stemmen var v�k, koncertmonologerne blev grimmere og grimmere, og han ville ikke indspille plader. Snesevis af studiesessions blev aflyst.
Da bunden var n�et, ops�gte han operasangeren Robert Merrill, som l�rte ham at synge med maven og forme stemmen som en operasanger g�r. Sinatra trak sig selv op. Den nye lyd manglede bel cantoens lyriske intonationer, som den gamle Sinatra, og der var helt klart mindre instrument og mere teknik i stemmen, men han var tilbage. Det p�virkede ogs� hans hum�r i positiv retning. I starten 1979 og op gennem 1980erne var det slut med bitre angreb p� alt og alle, han var igen blevet en stor personlighed. The Voice var kommet tilbage.
Tilbage til forsiden