De stod alle samme uden for Jilly's bar, n�sten oven p� hinanden, men de kunne komme ind. Nogle af dem gik, men de fleste blev st�ende i h�b om, at de p� en eller anden m�de kunne smutte gennemd�ren og bare f� et glimt af ham. Det var det de i virkeligheden �nskede: at se ham. Og dem det lykkedes for stirrede i tavshed p� ham gennem r�gen nogle f� �jeblikke. S� vendte de om og tog hjem.
Nogle af Sinatras venner, der alle er kendt af de m�nd, der vogter indgangen til Jilly's bar, lykkes det virkelig at blive f�rt ind i baglokalet. Men derefter f�r de lov til at klare sig selv. Enkelte opn�r m�ske den �re at trykke ham i h�nden, andre stiller sig op s� t�t ved ham, at han kan se dem, og efter en vinken eller et nik eller m�ske en hilsen med navns n�vnelse (han har en fantastisk hukommelse, hvad navne ang�r), vender de som regel om og g�r. De har gjort ham deres opvartning.
P� den ene side er Sinatra showmanden, som n�r han snakker og sp�ger med Sammy Davis, Richard Conte, Liza Minelli, Bernice Massi eller andre af de forskellige showbusiness-folk, der kommer til at sidde ved bordet. P� den anden side er han Il Padrone. Denne samme mand kan - inden for den samme time - eksplodere i et rasende anfald af ub�ndig intolerance, hvis en eller anden lille ting ikke bliver gjort rigtigt for ham af en af hans paisanos. Som f.eks. da en af hans m�nd bragt ham en p�lse med ketchup, som Sinatra �benbart afskyr, og han rasende kastede flasken i hovedet p� manden, s� ketchupen fl�d ned over ham. De fleste af dem Sinatra har omkring sig er store m�nd. Men n�r han er vred, synes det aldrig at afficere Sinatra eller at afv�rge hans fremfusende optr�den over for dem. De ville aldrig l�fte en h�nd mod ham igen. Han er Il Padrone.
Nu henvendte Sinatra et par ord til blondinerne. S� vendte han ryggen til baren og begyndte at g� hen mod spillesalen. En anden af Sinatras venner satte sig for at holde pigerne med selskab. Lokalet genl�d af sm�ld af kuglerne. Der var en halv snes tilskuere samlet, de fleste af dem unge mennesker, der stod og s� Leo Durocher spille mod et par fyre, der ikke var s�rlig gode. Denne private drikke-klan t�ller mange skuespillere, direkt�rer, forfattere, modeller - de fleste af dem en hel del yngre end Sinatra eller Durocher og betydelig mere sk�desl�s i deres aften-p�kl�dning.
Det var tydeligt, at den m�de Sinatra s� p� disse mennesker, at det ikke var hans typer, men han stillede sig op mod en h�j stol ved v�ggen med sin drink i h�nden. Han sagde intet, stod bare og s� p� at Durocher st�dte kuglerne frem og tilbage. De yngre m�nd i lokalet var vant til at se Sinatra i klubben og behandlede ham uden respekt, selv om de ikke sagde noget forn�rmende. Det var en provokerende ung bande, hvoraf den v�rste syntes at v�re en lille fyr med kvikke bev�gelser, en skarp profil, blege, bl� �jne, lyst h�r og firkantede brilleglas. Han havde et par brune fl�jlsbukser p�, en gr�n, slidt shetlands-sweater, en brun ruskindsjakke og et par st�vler, han fornyelig havde givet 400 kroner for.
Frank Sinatra, der stod l�net op ad stolen og sn�ftede lidt p� grund af en fork�lelse, kunne ikke tage �jnene fra disse st�vler. Engang, efter at have stirret p� dem et stykke tid, vendte sig bort, men nu var hans blik atter rettet mod dem.
Ejeren af st�vlerne, der stod og s� p� spillet, hed Harlan Ellison, en forfatter, der lige var f�rdig med at skrive et tv-skuespil, The Oscar.
Til sidst kunne Sinatra ikke n�re sig l�ngere.
- Hej, udbr�d han med sin ru stemme, der altid har en lidt bidende klang. - Er det italienske st�vler?
- Nej, sagde Ellison.
- Spanske?
- Nej.
- Er de engelske st�vler?
- H�r nu her, jeg aner det virkelig ikke, svarede Ellison og stirrede arrigt p� Sinatra inden han atter vendte sig mod spillet.
Nu var der pludselig stille i lokalet. Leo Durocher, der havde st�et b�jet over sin k�, stivnede et �jeblik i denne stilling. S� begyndte Sinatra med sin langsomme, arrogante svajen at g� hen mod Ellison, og man h�rte ikke andet end den sm�ldende tap-tap lyd fra hans sko. Med et listigt smil og let h�vede �jenbryn s� han ned p� Ellison og spurgte: - Er De ude p� noget?
Harlan Ellison gik et skridt til siden. - H�r her, er der nogen grund til, at De taler s�dan til mig?
- Jeg kan ikke lide den m�de, De er kl�dt p�, sagde Sinatra.
- Jeg er ked af, at det generer Dem, sagde Ellison, - men jeg kl�der mig, som det passer mig.
Nu blev der lidt uro i lokalet, og en eller anden sagde: - Kom Harlan, lad os komme ud herfra, og Leo Durocher sagde: - Ja, lad os g�.
Men Ellison blev st�ende.
- Hvad laver De? spurgte Sinatra.
- Jeg er blikkenslager, sagde Ellison.
- Nej, han er ikke, br�lede en anden ung mand �jeblikkeligt tv�rs gennem lokalet. - Det er ham, der har skrevet The Oscar.
- �h, javel, sagde Sinatra, - ja, jeg har set det, og det er et skide stykke.
- Det var m�rkeligt, sagde Ellison, - for det er ikke blevet anmeldt endnu.
- N�, men jeg har set det, gentog Sinatra, - og det er et skide stykke.
Nu stod Brad Dexter, meget truende og meget stor, over for Ellisons lille skikkelse. - Kom her kn�gt, jeg vil ikke have dig her i lokalet.
- Hov, sagde Sinatra, - kan du ikke se, jeg taler til fyren her?
Dexter var r�dvild. S� skiftede han pludselig holdning, og hans stemme l�d blid, da han n�sten b�nfaldende sagde til Ellison: - Hvorfor bliver du ved med at plage mig?