Sinatra havde arbejdet med en film, som han nu var blevet tr�t af og ikke havde lyst til at g�re f�rdig. Han var tr�t af den megen publicity omkring hans forbindelse med den 21-�rige Mia Farrow, som ikke var der i aften. Han var gal over, at en CBS tv-dokumentarfilm efter sigende skulle snage i hans privatliv. Han var bekymret over sin hovedrolle i et timelangt show med titlen Sinatra - En Mand Og Hans Musik, der ville kr�ve, at han sang med en stemme, som i dette �jeblik - kun nogle f� dage f�r optagelserne skulle begynde - var svag, h�s og usikker. Han var blevet fork�let. De fleste mennesker ville betragte det som ligegyldigt. Men n�r det rammer Sinatra, kan det hens�tte ham i en tilstand af forpinthed, dyb depression, panik, ja, endog raseri.
Sinatra plus en fork�lelse, er lig Picasso minus pensel og farve, Ferrari uden benzin - blot v�rre. For en almindelig fork�lelse ber�ver Sinatra en uerstattelig juvel, hans stemme, og f�r ham til miste al selvtillid. Og den ber�rer ikke kun hans psyke, men synes ogs� at for�rsage en art psykosomatisk n�sedrypning blandt en masse af dem, der arbejder for ham, drikker sammen med ham, elsker ham og er �konomisk afh�ngig af ham. En fork�let Sinatra kan i virkeligheden sende svingninger gennem hele underholdningsindustrien lige s� vel som en pr�sident for De forenede Stater, der pludselig bliver syg, kan ryste landets �konomi.
Frank Sinatra arbejder med mange ting, der involverer en hel del mennesker - hans filmselskab, hans pladeselskab, hans private luftfartsselskab, hans virksomhed til fremstilling af raketreservedele, hans interesser i fast ejendom over hele landet, hans personlige stab p� 75 - altsammen kun en del af den magt, han har og efterh�nden repr�senterer. Han forekommer ogs� nu at v�re legemligg�relsen af den fuldkommen uafh�ngige mand, m�ste den eneste i Amerika ... manden, der kan g�re lige, hvad han har lyst til - alt. Og han kan g�re det, fordi han har pengene, energien - og tilsyneladende intet skyldkompleks. Han er manden, der fik det store come-back, manden, der havde alt, mistede det og fik det tilbage uden at lade noget st� sig i vejen, gjorde hvad kun f� mennesker kan: rykkede sit liv op ved roden, br�d med alt det kendte og p� samme tid l�rte, at en af m�derne at holde p� en kvinde er ved at give hende frie t�jler.
Nu nyder han b�de Nancy og Ava og Mias gunst. Hans b�rn tilbeder ham stadig, han f�ler sig ikke gammel, han f�r �ldre m�nd til at f�le sig unge, f�r dem til at tro, at n�r Frank Sinatra kan g�re det, s� kan det g�res - ikke at de selv kunne g�re det, men bare tanken om at vide, at det stdig kan g�res, n�r man er 50 ...
Men lige nu, her i baren i Beverly Hills, var Sinatra fork�let. Han drak roligt og st�t og syntes langt v�k i sin egen verden.
De to blondiner, der s� ud til at v�re midt i trediverne, var stadset op efter alle kunstens regler og if�rt stramme, sorte kjoler. De balancerede med benene over kors p� de h�je barstole. De lyttede til musikken. S� trak en af dem en cigaret frem, hvorefter Sinatra �jeblikkelig var der med sin guldlighter. Hun holdt hans h�nd og s� p� hans fingre. De var noprede og ru, og de fremst�ende knovler var s� stive af ledbet�ndelse, at han knap kunne b�je dem. Han var - som s�dvanlig - ulasteligt kl�dt. Han bar et gr�t Oxforddress med vest - med konservativt snit udadtil, men indvendig foret med farvestr�lende silke. Hans sko, der var engelske, s� ud til at skinne selv under s�lerne. Han bar ogs�, som alle tilsyneladende vidste, en meget naturtro paryk, en af de 60 han ejer. De fleste af dem bliver passet og plejet af en ubetydelig, lille gr�h�ret dame, som - med hans h�r i en lille mappe - f�lger ham overalt, hvor han optr�der. Hun tjener lige ved 3.000 kroner om ugen. Det man mest l�gger m�rke til ved Sinatra, er hans �jne. De er klare, bl� og v�gne, �jne der kan blive kolde af vrede eller str�le af begejstring eller - som nu - genspejle en fjernhed og ligegyldighed, som g�r hans venner tavse, og holder dem p� afstand.
Leo Durocher, en af Sinatras n�reste venner, spillede billard i det lille v�relse bag baren. T�t ved d�ren stod Jim Mahoney, Sinatras pressesekret�r, en lidt unders�tsig ung mand med firsk�ren hage og sammenknebne �jne Han kunne ligne en privatopdager, hvis det ikke var for det elegante t�j med det internationale snit og de supersmarte sko. Lige i n�rheden af ham stod ogs� en h�j, bredskuldret skuespiller, Brad Dexter, der mindst vejede sine 200 pund.
Brad Dexter har v�ret med i adskille film og tv-shows, hvor han har vist fint talent som karakterskuespiller, men i Beverly Hills er han i lige s� h�j grad kendt for den rolle, han spillede p� Hawaii for to siden, da han med risiko for sit eget liv reddede Sinatra fra at drukne. Siden den tid har Dexter v�ret en af Sinatras faste ledsagere og er blevet producer i Sinatras filmselskab.
Altid, n�r han er sammen med Sinatra blandt fremmede, er han bekymret, fordi han ved, at Sinatra bringer b�de det bedste og det v�rste frem i folk. Nogle m�nd bliver m�ske aggressive, nogle kvinder opf�rer sig erotisk �ggende, mens andre vil st� og vurdere ham med et skeptisk blik.
Scenen vil p� en eller anden m�de virke berusende ved hans blotte tilstedev�relse og m�ske vil Sinatra selv - hvis han f�ler sig s� skidt tilpas som i aften - blive irritabel og nerv�s, og s� ... store, fede overskrifter! Brad Dexter fors�ger at foregribe begivenhedernes gang og advare Sinatra i forvejen. Han erkender, at han f�ler det som sin opgave at beskytte Sinatra.
En st�rk trofasthed er ganske almindelig inden for Sinatras specielle kreds. Det er noget Sinatra �benbart foretr�kker. Dette er sicilianeren i Sinatra. Han tillader ikke sine venner - hvis de �nsker at vedblive med at v�re det - nogle af de lette, angelsaksiske fejltrin. Men hvis de altid er loyale, er der intet Sinatra ikke vil g�re for dem til geng�ld. Det er imidlertid klogt altid at t�nke p� �n ting. Han er Sinatra. The boss. Il Padrone.