Puch Grand Prix og Puch Monza
Det er næsten komplet umuligt at holde styr på alle de modeller, der findes i denne serie.
I 1975 blev den første Puch Grand Prix lanceret og var lakeret i rødbronze. De næste to modeller havde samme lakering, men et lidt længere sæde og et andet cockpit. Den sidste model i serien kom i 1977 og 1978 og kaldes for Puch Grand Prix flagskib. Denne er med stjernefælge, omdrejningstæller, motorbøjler m.m. og var lakeret i pastelgrøn.
Senere kom Puch Monza, eller Puch Monze Grand Prix, som de to første modeller blev kaldt. Disse fik en større tank, runde Puch-emblemer, et længere sæde og sædebøjle. Monze-modellerne blev solgt frem til 1979. Den 3. model i serien hed Monza Grand Prix Flagskib og her var der ikke sparet på udstyret. Den blev leveret med diamantrød tank, guldstafferinger og diamantrød kvartkåbe. Den havde også guldlakerede stjernefælge og skivebremsesystem med rund bremsevæskebeholder. Denne var den absolutte topmodel i serien og har betegnelsen Puch Monza Juvel. Denne findes med både 3 og 4 gear i motoren. De andre modeller havde 3 gear i motoren.
Efter loven i 1977 blev der lanceret en 2 gears udgave i Monzaserien, specielt designet til det danske marked. Denne kendes ved "madkassen" på undersiden af motoren og en værktøjskasse bag sædet. Denne kunne købes i farverne metalbrun og sølvmetallic.
Den næste model i 2 gears serien var i sølvmetallic og diamantrød. På denne gik bagstykket bag sædet skråt ned.

Tilbage til Puch

Hosted by www.Geocities.ws

1