Anja Andersen temaside
Anja Andersen theme page in English
Ulriks kommentarer til Anjas ophør som spiller.
"Hun har været med
til at løfte et talentfuldt hold helt derop på toppen, hvor
ingen af os drømte om at komme, men hvor Anja hele tiden søgte
henimod og troede på, at vi skulle hen. Og så har hun været
medvirkende til, at en masse små piger og drenge er begyndt at spille
håndboldt og er begyndt at interessere sig for sporten.
Det har været nogle år, som er svære at beskrive bagefter,
men én ting kan man sige om Anja: hun har altid forstået
at være i fokus, primært på godt, men hun har også
været kontroversiel, og det har også gjort, at når det
ikke er gået så godt, så er hun også kommet i
fokus. Det har været en del af Anja, og det er jo Anjas personlighed.
Det man først kan fremhæve ved Anja er hendes helt utrolige
kreative evner og hendes evner til at føre disse evner ud i livet.
Mange andre kan også finde på en masse ting, men det er de
færreste, der kan føre dem ud i livet i en kamp, hvor det
gælder noget - og det er imponerende. Det tror jeg faktisk aldrig,
vi kommer til at se igen.
Heldigvis er de lykkelige og gode stunder klart i overtal. Jeg tror, det
var nødvendigt, at vi havde de kontroverser engang imellem for
lige at få slebet kanterne af og måske først og fremmest
[for] at få sat grænser."
Nyheder | Spillerinfo
| Resultater | Litteratur
| Andre Medier | Gæstebog
og Forum | Camilla Andersen | Jeres
oplevelser
Engelske sider | Forsiden
[Mettes håndboldhjørne]
|