Flot artikel fra
dinhest.dk
Overtro I bund og grund var man allerede i 1864 udm�rket klar over, at lungeproblemer hos heste i vid udstr�kning kunne afhj�lpes med urtemedicin og frisk luft. Ikke desto mindre holdt mange overtroiske hestefolk st�digt fast ved de m�rkv�rdigste midler. For eksempel kan dyrl�ge F.A. Z�rn berette f�lgende: "P� samme m�de h�vdes dyrisk kul at have en forbig�ende gavnlig indvirkning p� engbrystige heste, og da overtroen ogs� i dette tilf�lde spiller en vis rolle, siges det at v�re almindeligt brugt at give disse patienter et forkullet pindsvin eller en ditto hundehvalp (som endnu ikke har f�et �jne) st�dt til pulver og r�rt op med vand." Vi hestefolk har alts� et uafgjort mellemv�rende med pindsvinene! N�ste gang, man under efter�rsklarg�ringen af haven eller ridebanen st�der p� et af de truede sm�dyr, var det m�ske en overvejelse v�rd at anvise det en h�k eller en br�ndestabel som vinterkvarter. Solguder De keltiske folkeslag i Mellemeuropa tilbad solguden Balen (Bel) og hans s�n Gargan, der red p� en hvid hest, som fik kilder til at springe frem under hovene. Deres gudinde Epora, hestens beskytter, er fremstillet ridende sidel�ns p� en hoppe og med et f�l som ledsager. En af de ber�mte keltiske el. galliske h�vdinge var Attila. Legender fort�ller, at hans hest gjorde jorden gold, hvor den satte hoven. Inden for den nordiske gudel�re berettes om verdens tilblivelse og gudernes ophold i Valhal og Asg�rd. Fra den �ldre Edda erfarer man, at j�tten Narf havde en datter, der hed Nat. Hun fik s�nnen Dag. Nat og Dag fik hest og vogn og blev sat p� himlen for d�gnet igennem at drage rundt om Jorden. Nat k�rer foran med hesten Hrimfaxi (den med rimet manke); duggen er skumdr�berne fra dens bidsel. Dags hest er Skinfaxi med den str�lende manke, som lyser over jord og luft. Asen Odin er den mest fremtr�dende gud i Valhal. Han rider p� hesten Sleipnir i skyerne og p� havet. Sleipnir har otte ben. Fra yngre vikingetid berettes om guden Freyr, der har en hest, der g�r gennem ilden med ham, og om Balder, hvis hest fik kilden Baldersbr�nde ved Roskilde til at springe frem under hoven. Hos kelterne, germanerne og de gamle vikinger bet�d d�den, at man enten kom til Valhal - hvis man d�de i kamp, var man sikker p� det - eller til d�dsriget, hvor Hel herskede. Herfra stammer sandsynligvis overtroen om helhesten, der har holdt sig forbavsende levende helt op i det 18. �rh. Helhesten var enten hvid eller sort, den travede rundt p� kirkeg�rde ved nattetide, men kunne ogs� ses andre steder og til andre tider, og den havde kun tre ben. Fremtoningen var "sp�gelsesagtig", og enhver, der s� den, var d�dens bytte inden kort tid. I St. Blichers "� Bindstouw" synger en af deltagerne et r�rende digt om en ung, forelsket mand, der ser helhesten. I Ditmarsken finder man en lignende historie om en rytter p� et knoklet �g, "der Schimmelreiter", som ogs� varsler d�d. Middelalderens overtro er sn�vert forbundet med de gamle gudesagn og med legenderne fra Bibelen. I Johannes' �benbaring skildres de fire ryttere: f�rst ham p� den hvide hest, der drager fra sejr til sejr; den anden hest er ildr�d, og det er krigen; den tredje er sort, og det er dommen. Men den fjerde er gustengul og betyder d�d ved krig, sult og sot. Ogs� heste kunne v�re forheksede. Et eksempel er hesten Morocco, der fremvistes af en g�gler i det 11. �rh. Den var dresseret til at kunne "t�lle" og forskellige andre kunster, men gjorde det s� godt, at man troede, at den var i pagt med satan. Den blev derfor br�ndt p� b�let sammen med sin herre. Hestens farver har ogs� spillet stor symbolsk rolle. Den hvide hest var forbeholdt konger og storm�nd, og flere kongehuse har den dag i dag hvide forspand til deres kareter. Den sorte hest brugtes - og bruges stadig - til begravelser. Og endelig skal n�vnes at man stadig, rundt om, har bevaret den gamle skik med at fastg�re en hestesko over indgangsd�ren. Det skal if�lge gammel overtro bringe lykke! * * * * * Kultbillede fra �ldre bronzealder af solen, trukket af en hest; fundet 1902 i Trundholm Mose i Odsherred, Sj�lland. Solbilledet best�r af en delvis guldbelagt, cirkelrund bronzeskive, dannet af to hv�lvede bronzeplader med en rig spiralornamentik i zoner af varierende bredde. Hesten er en af de �ldste plastiske hestefigurer fra Danmarks oldtid; p� hoved og hals findes fint udf�rt ornamentik, der dels gengiveranken, dels selet�jet. Solskiven og hesten er anbragt p� en sekshjulet vogn; hjulene har fire eger og er et af de f�rste eksempler p� egerhjulet i Danmark. Solvognen vidner om en solkult, der synes, at have v�ret tilknyttet agerbrug, idet fundomst�ndighederne viser, at kultbilledet fors�tlig er brudt itu og derefter lagt p� �ben moseflade, ikke kastet i vandet, som det kendes fra andre bronzealderofre. Hesten spiller en ikke ubetydelig rolle i mytologi, sagn og legender. I oldtiden forestillede man sig gudeverdenen som en afspejling af livet p� Jorden, blot rigere, m�gtigere, om end ikke mindre problemfyldt, hvis man erindrer sig den evindelige rivaliseren mellem de gr�ske guder og de evindelige stridigheder mellem de nordiske guder. Guder var ogs� forlenet med menneskelige egenskaber, og de havde naturligvis ogs� heste. Men hvilke heste! Nogle r�dede for liv og d�d, pest og sot, andre var hurtige som lynet, ottebenede, bevingede, ildsprudende, under hovene udsprang kilder osv. Og naturligvis kunne hesten ogs� tale, r�sonnere og handle som et menneske.
