Et portr�t af af en krig
Billede 4.
Nogle mennesker der l�ber eller flygter for at n� friheden.Man ser p� billedet to kvinder og to b�rn.
Jeg forstiller mig at det er en krig, da de der ud til at l�be, v�re bange og forvirrede.
Den forreste kvinde har et bestemt, m�lrettet, og bange udtryk i �jnene.
Hun vil gerne v�k fra krigen og frygter at hun og hendes familie bliver skudt.
Hun er s� fuld af had til den krig, at hun ikke kan beskrive det.
P� nogle m�der ville hun m�ske �nske at hun bare blev skudt, og kunne komme langt v�k i en smuk have.
Hun kigger direkte p� fotografen som om hun hader at han tager billder af en flok flygtende mennesker.
Hun har et barn i favnen som man ikke kan se, da det er d�kket ind i et t�ppe.
Den bagerste kvinde er desperat og bange hun vil v�k fra krig og mord, og leve som hun har lyst til.
Hun er ved at gr�de, og man kan n�sten se at hun n�rmest ryster. Alle menneskerne omkring hende forvirrer hende, og g�r hende mere bange.
Hun holder et barn, som kigger p� hende og p�virkes af hendes nerv�sitet.
Barnet er ved at gr�de.
Flugten fra Iran
Det hele startede en sommermorgen.Den lille Iranske familie var ved at spise morgenmad, imens de snakkede om hvordan dagens handlinger skulle forg�.
Familien bestod af en mor, far, to b�rn og farmor. Det var en us�dvanlig familie som var gode til at snakke sammen, hvilket var et s�rsyn i Iran, moderen blev heller ikke sl�et, hvilket faderen n�nnede da han elskede hende s� h�jt.
Familien var g�et under jorden pga. af krigen. En forf�rdelig krig der var brudt ud mellem Palenstina og Irak for en uge siden. Allerede var landene begyndt og bombe hinanden, uden at t�nke p� befolkningen deri. Uden for h�rtes store brag fra bomber der blev sprunget udenfor, og de frygtede at de blev ramt.
"Det er ikke godt for b�rnene at se alle de forf�rdelige ting!,, sagde mor.
"Jamen hvad vil du ha' at vi skal g�re!?,, svarede far.
Farmor br�d ind "Vi kunne da flygte ud af landet..?,,
Der blev straks stille.
Mor kiggede bedene p� far.
"Ja, vi kunne da flygte,, sagde hun.
Faderen kiggede opgivende p� hende.
"Jamen vi kan da ikke bare flygte fra sted til sted!,, sagde han iriterret.
"Vi kan da sagtens flytte til.. Hvad er det nu de lande hedder..,, sagde mor.
"Sverige, Norge og Danmark,, svarede far.
Farmor sk�vede til dem begge, og begyndte derefter at tage af bordet.
Mor rejste sig stille for at hj�lpe hende, da far tog fat i hendes h�nd og kiggede p� hende.
"Vi kan flygte hvis du f�ler det er det bedste..,, sagde han.
Mor faldt ham om anklerne og takkede ham.
"Tak! Af hjertet tak!,, -sagde hun.
Farmor smilede til dem og mundrede sig over k�rligheden mellem dem.
Vi legede forn�jeligt inde i stuen med vores klodser.
Pludselig l�d et k�mpe brag! Vi blev hammer bange og styrtede alt hvad vi kunne ind til mor og far, som tog os op til sig.
"Det var vidst lige i n�rheden,, sagde mor bedr�vet, imens hun pr�vede at tr�ste mig.
Jeg gr�d. Jeg var s� bange for de h�je brag uden for.
Far kiggede bedr�vet imens han lod min s�ster falde til ro.
Hun var ogs� virkelig bange, men hun var ogs� et �r yngre end mig, og jeg var 4-5 �r dengang. S� hun vidste nok ikke rigtigt hvad der skete omkring hende.
Allerede samme dag besluttede mor og far sig for at flygte fra vores hjemland. De pakkede det mest n�dvendige, og tog af sted.
De turde ikke at tage bilen, s� far tog mig p� armen, farmor tog noget af bagagen og mor tog Emine p� ryggen.
Vi havde ingen anelse om hvilken rejse de skulle ud p�.
Gaderne var totalt bombarderet, og der var n�sten ikke en sj�l.
De var g�et ind til den n�rmeste by, hvor de m�dte andre flygtende mennesker, der k�mpede for at f� en pads i en bus der k�rte ind til hovedstaden.
De var alle nerv�se for hvad der skulle ske.
Bussen lugtede af sved og salt, b�rn gr�d, og nerv�siteten og frygten kunne f�les hos alle.
Da vi var n�et ind til hovedstaden sagde far at han lige ville forh�re sig om flygtningelejrene, imens de mor og farmor, gav os to sultene unger noget br�d at spise.
Ca. et kvarter efter far var g�et h�rtes et k�mpe brag. Den kom inde fra bygningen far lige var bev�get sig ind i.
"Det er en bome!!,, Skreg mor!
Jeg begyndte at gr�de. Jeg anede ikke hvad der skete! Hvorfor l�b alle forvirrede rundt!?
"AHMAD!!" Skreg de begge.
Alle folk blev bange og forvirrede! "Bomben! De er her!,, De begyndte alle at l�be v�k. Farmor var bange og ked af det. Hun anede ikke hvad hun skulle g�re.
Men mor tog fanden ved hornene og bevarede sin sunde fornuft. Hun t�nkte ikke over det med far, selvom hun var dybt fortvivlet, men istedet koncentrerede hun sig om farmor og og os.
Hun lagde mig i min farmors favn, og tog selv min s�ster og bagagen.
Fotografer fra n�r og fjern tog billeder af de flygtende.
Hvor mor dog hadede dem! -Hvorfor tager de billeder istedet for at hj�lpe os v�k?!
Karakter: 8 for indhold/8 for orden