N�vn hvilke typer bakteier vi har.
Der findes mange forskellige bakterier, men her n�vnes nogle af dem.
* Nitratspaltende bakterier: De findes i v�d jord, hvor andre bakterier har sv�rt ved at klare sig.
Det skyldes at naitratspaltende bakterier, bruger ilten i nitrat (No3), og frig�rer luftformig kv�lstof (No2)
* Kv�lstofsamlende baktererier: De lever i bakterierknoldene p� b�lgplanternes r�dder, og udveksler n�ringssoffer med v�rtsplanterne, og giver ogs� kv�lstofforbindelser til jorden, som er g�dning for andre planter.
* Svovlildtende bakterier: Svovlildtende bakterier henter energi fra svovlforbindelser, som bla. er olie og kul.
* M�lkesyrebakterier: Det oms�tter m�lkesukker. S� n�r disse bakterier har levet i m�lken i et stykke tid, bliver m�lkesukkeret omsat, s� m�lken bliver sur.
* Forr�dnelsesbakterier: Det er med til at oms�tte d�dt, organisk stof, som bla. dyr og visne blade. De skal ha' ilt, for at kunne overleve.
* G�ringsbakterier: I mods�tning til forr�dnelsesbakterier, kan g�ringsbakterier leve uden ilt. De er faktisk nyttige nedbrydere, som udskiller tangas (naturgas) som affaldsluft, fra deres stofskifte.
* Sygdomsbakterier: Alle bakterier udskiller affaldsluft fra deres stofskifte. Men denne bakterie udskiller toksin, som er giftige for os, s� vi derfor bliver syge.
* Svampe: Der findes mange forskellige mikroskopiske svampe, som bla. g�rsvampe. De fortr�kker at leve hvor der er et lavt pH milj�, alts� hvor der er surt.
Hvordan spredes de forskellige typer bakterier?
Bakterier kan spredes via.
* Dr�beinfektion, hvis nogle fx. nyser, kysser eller hoster.
* Ber�ring. Bakterier s�tter sig let p� h�nden, eller andre steder, Fx- efter ber�ring af dyr. Ber�ring g�lder ogs� k�nssygdomme, som bla. aids.
* St�v kan hvirvle op via. vinden. Der kan sidde mange bakterier p� et lille st�vkorn, da bakterier er s� sm�.
* Vind. Udenfor kan vinden (is�r om sommeren) hvirvle pollen rundt i luften, s� allergiske folk f�r endnu mere snue, og hvad man nu ellers f�r, n�r man har allergi.
* Vand. der er mange bakterier i vand - is�r brugt badevand, i badekaret, bruseren, eller p� stranden. For ikke at n�vne kloakker og rensingsanl�g.
* Dyr. Nogle bakterier kan leve p� dyr. Mange gange har dyr har vidref�rt nogle sygdomme til mennesker, Fx. Pest. Fluer, er ogs� geniale smittespredere, da de tit sidder p� urene steder, og derefter flyver hen og s�tter sig p� et andet sted.
* Hygiejne. Efter mange unders�gelser har man fundet ud af at det er vigtigt at holde ting rent. Fx. et k�kken, som man jo tit laver mad i. Det er vigtigt at holde k�d, og gr�nt hver for sig, for ellers kan man blive syg. Det skyldes de bakterier der er i k�det, der ikke kan t�le at komme over p� friske gr�ntsager.
Hvilke grundl�ggende sikkerhedsregler er der, for at holde bakterier p� afstand? (Jeg er ikke sikker p� om der menes sikkerhed med mad, eller fors�g, s� jeg har skrevet b�de om sikkerhed med mad, og i laboratioriet.)
Mad.
Pasteurisering af madvarer.
Kog bakterierne v�k.
Fryse bakterierne v�k.
Ligge mad ned i en �ske med t�t lukning.
I laboratoriet.
1. Husk at vaske h�nderne godt med s�be f�r, og efter arbejde.
2. T�r dem i engangservietter
3. Lad v�r med at sutte p� fingerne, eller at stikke dem op i n�sen.
4. Brug altid pipetter med sugebold.
5. Undg� direkte ber�ring med mikroorganismerne.
6. Opbevar aldrig mad og drikkevare i laboratioriet iuder fors�g med mikroorganismer.
7. Spis og drik aldrig i laboratioriet.
8. Brugt udstyr, poden�le, pipetter o.lign. skal enten desinficeres eller bortskaffes i lukkede plastikposer.
Hvordan ser det ud med hygiejnen p� billedet, p� s. 65 i biologibogen?
Det er sort og hvidt, og det g�r billedet mere urent at se p�. P� billedet er der en markedsplads med en masse mennesker, mad der ligger smidt omkring, der er grise, og andre former for dyr. Det er Chr. IV der er optaget af et terningsspil om �resunden. Billedet er et godt eksempel p� hvor vigtigt en god hygiejne er. For hvis man var inde i billedet, ville man blive angrebet af bakterier. Det har man s� heldigvis l�rt idag, at man skal s�rge for at holde hygiejnen god p� en markedsplads.
Hvorfor g�r vores mad i forr�dense?
Forr�denselsbakterier oms�tter d�dt organisk stof, og kan ikke kende forskel p� madvarer, og ikke-madvarer. S� hvis der ikke er en t�t belukning p� fx. oksek�d i supermarkedet, vil der komme forr�densels bakterier i k�det, som oms�tter det.
Hvad kan man g�re for at holde maden frisk?
Som n�vnt kan man pakke det ned i en t�t belukning, man kan Pasteurisere det, eller fryse det ned.
Hvad g�r producenter for at holde maden frisk?
Hos mejerier og bryggerrier, Pasteuriser man maden, og putter det i en t�t belukning.
Hvilke ubehagelige bakterier findes der, og hvad er deres funktion?
* Salmonella: Det kommer fra k�d, fjerkr� og �g. N�r man f�r sygdommen kan den vare fra f� dage, til flere uger. Symptomerne er, diarr�, mavesmerter, hovedpine, kvalme og opkastning.
* Listeria: Det kommer fra m�lk, ost, k�dprodukter (p�l�g) og gr�ntsager. Varigheden p� sygdommen kommer an p� hvilke sygdomme der udvikles. Symptomerne er, influenzasymptomer, spontan abort, blodforgiftning og meningitis. Der er ca. 20 tilf�lde om �ret, hvoraf 1/3 er af d�delig udgang.
* Campylobacter: Det kommer fra fjerkr� og svinek�d. Sygdommen varer normalt en uge, men almen sv�kkelse i flere uger. Symptomerne er diarr�, kvalme, mavesmerter og feber.
* Yersinia: Det kommer af svinek�d. Sygdommen varer somregl fra et par dage til en uge. -Efter et par uger, er der mulighed for flere kompikationer i flere m�neder. Symptomerne p� sygdommen er, feber, diarr�, kvalme, mavesmerter & mavetarmbet�ndelse, ledsmerter og gigtsymptomer.
Hvordan bruger vi bakterier i maden?
Vi bruger bla. g�r i br�d.
Og g�ringsbakterier i vin og �l.
Hvordan fungerer et rensningsanl�g?
I et rensningsanl�g skal man ha renset spildevandet f�r det skal ud i havet. Det g�r man ved at fjerne organiske stoffer. Der bruger man bakterier, og mikroskopiske dyr, som spiser de organiske stoffer.
Karakter: 10