Jeg er ked af det,
folk er vrede og sure,
er det kulden og m�rket?
Har de sommeren glemt,
varmen og lyset?
Jeg sadler min hest op,
vinden er kold,
solen er ved at g� ned over markerne,
sneen f�r et gult sk�r,
det er da smukt!
Jeg rider i skoven,
de sidste visne blade,
h�nger stadig p� tr�ernes sorte grene.
Skoven sover,
solen er snart nede.
M�nen er allerede fremme,
jeg beslutter mig for at vende om,
for at ride hjem.
M�nen lyser frem fra tr�toppende.
Det giver et bl�t sk�r i den hvide sne.
Det eneste jeg h�rer er min hest's hove,
det knaser under dem.
Jeg kigger atter op,
det er begyndt at sne,
dalene, og smukt.
Man kan se hestens �nde,
som bliver en varm hvid t�ge.
Skoven bliver t�ttere,
lukker sig om os.
Min hest og jeg.
Men snart er vi ude,
fra skovens beskyttende greb.
Ny energi har vi f�et,
af m�nen, og sneens sk�r.
Glade og friske vender vi hjem.
Til stalden hyggelig, og lun