Det ser ud til at blive en hvid jul.
Det er den 23 december, og folk
er ved at g�re klar til juleaftens dag.
B�rn l�ber p� vejen og leger,
de gl�der sig til jul,
de sl�s i sneen og bygger fine hvide snem�nd,
og gl�der sig til at komme ind til noget varmt og godt.
Jeg kigger ud af vinduet.
Jeg kan se langt ud over marker og byer.
Sneen daler langsomt og smukt.
Bare jeg var hjemme...
Min mor sidder ved min side,
hun er tr�t og fuld af sorg.
Hun d�ser hen lige s� stille,
Men jeg kigger ud af vinduet, og �nsker mig langt v�k.
Jeg er syg.
Jeg er vist n�sten ved at d�.
Det g�r ikke ondt l�ngere.
Min familie er pludselig omkring mig.
Deres �jne er fulde af sorg.
Men hvorfor det?
Jeg er vel ikke d�d?
Hvorfor gr�der de?
Jeg kigger ud p� markerne.
Jeg kan skimte en smule af havet.
Sneen daler stille og roligt,
og folk gl�der sig til juleaften.
Men hvad er der s� galt?
Jeg f�ler jeg er under loftet.
Sv�ver og ser mig selv,
ligge bleg og stille og familien omkring mig.
Jeg vil ind i min krop igen.
Jeg vil ikke v�re d�d!
Det er jul i morgen.
Jeg vil da ogs� v�re med!
Det bliver dejligt varmt.
P� en m�de jeg ikke kan forklare.
Jeg ser et skarpt lys,
som jeg f�ler mig tiltrukket af.
Jeg bev�ger mig ind i lyset.
Det er juleaften.
Udenfor er det hvidt.
Jeg sidder om tr�et med familien samlet omkring mig.