Wassard Elea
Oplysninger
To af lejlighederne
består af en
stue/arbejdsværelse med
indbygget køkken, soveværelse på 1. sal
med skråvægge, badeværelse og en terrasse
med en flot udsigt over Middelhavet og Eleabugten. Lejlighederne er
beregnet til 1 eller 2 personer hver.
En anden, tilsvarende størrelse, men i en etage
(stuen), ligger i den gamle bydel (centro storico) og har terrasse og
en lille have.
Husleje: DKK 1000 pr. uge.
Nærmere oplysning, herunder oplysning om
længere
lejemål, gives skriftligt på anmodning.
Interesserede bedes
henvende sig til Prof. Lars Aagaard-Mogensen, Via La Chiazzetta 27,
I-84046 Ascea (SA), Italien. Telefon: (+39) 0974.978.005
E-mail: [email protected]
Ascea er
nutidens by, hvor den oldgræske koloni Elea blev
etableret i det 6. århundrede f.Kr. Elea var Parmenides og
Zenons
hjemsted - ligesom lægevidenskaben opstod her. Udgravningen
af
Elea (med det romerske navn Velia) er åben for
besøgende
hver dag året rundt. Pæstum er ikke langt
væk. Ascea
ligger i den fredede nationalpark Cilento, en af Italiens
største naturparker, og er et af de steder i Italien, hvor
middelhavskosten stadig er fremherskende. Ascea kommune omfatter Ascea
paese, som også kaldes Ascea capoluogo, dvs. hvor
rådhuset
ligger, og Marina di Ascea, der har en moderne teater- og koncertsal
samt to udendørs amfiteatre. Ascea paese, hvor lejligheden
er,
ligger i ca. 235 meters højde med udsigt over havet og
olivenlunde. En del af den lille by består af
snævre gader
med gamle huse. Der er bl.a. flere købmænd, et par
slagtere, en fiskehandler, en grønthandler, tøj-
og
skoforretning, isenkræmmer, renseri, kiosk, to
tobaksforretninger, damefrisør, barber, to
blomsterforretninger,
apotek, et torv med et par kaféer/pizzeria og et par
restaurationer i spadsereafstand. Marina di Ascea har badestrand, mange
butikker, og er et yndet feriested, især i juli og august,
for
folk fra Napoli og andre steder. Elea/Velia ligger i Ascea kommune
på den næste bakketop. UNESCO har klassificeret
Cilento-parken som naturskat. Landskabet er bjergrigt, og der ligger
mange små byer spredt ud over Cilento.

Elea/Velia bugten set fra terrassen
af den ene lejlighed:

Bygningen hvori der ligger den ene
lejlighed:
