| Unghestens uddannelse |
 |
 |
| Det at indspringe en hest, er noget af det vigtigste for en fremtidig springhest. Det er i denne periode, du grundl�gger hele hestens fremtid. Derfor er det meget vigtigt at det g�res rigtigt. Med denne side, kan jeg ikke skrive hvad man helt pr�cist skal g�re. Jeg er ikke en alvidende person. Det der er vigtigst at huske, er at alle heste er forskellige og skal derfor behandles forskelligt. Derfor kan jeg kun give nogle indspirende- og tankev�kkende ord. |
| T�ldmodighed er det vigtigste N�r hesten skal indspringes, er det utrolig vigtigt at den er klar til den nye opgave. Mange heste bliver indsprunget i en alder af 3-5 �r, alt efter hvorn�r tilridningen finder sted, den enkelte hests modenhed og m�let med den. Idag ses der utrolig mange fejlbehandlede heste. Dette skyldes ejerens eller indspringerens manglende viden eller t�ldmodiged. N�r hesten skal indspringes, skal den have den tid den har brug for. S�t dig et m�l, men uden en tidsgr�nse. Lad v�re med at jage p� hesten hvis du nu har bestemt at I skal til st�vne den og den dato. Vent med at melde dig til noget som helst, inden din hest har fuld tillid til dig og de opgaver du giver den. I starten af indspringen, er det det meget vigtigt at du lader hesten blive fortrolig med den nye opgave. Dertil er en god ide at lade den v�nne sig til springene ved at den eks. l�sspringer de f�rste gange og for lov til at unders�ge springene mens den ikke er bundet. Bunden N�r du skal danne grunden for hestens uddannelse, er det vigtigt at du p� forh�nd har sat dig i hovedet, hvad du vil g�re. Du skal hele tiden g� efter plan A, men ogs� have en plan B og C i baghovedet, for som sagt er ingen heste ens. En god ide for den usikre hest, er at starte med bomme. Disse kan v�re yderst nyttige i mange sammenh�ng, som jeg vil komme ind p� senere. N�r hesten kan tage den enkle bom i alle gangarter, kan enkle kombinationer �ves. F.eks. kan der �ves med en r�kke travbomme. �v f�rst med f� bomme, hvorefter du laver r�kken l�ngere. Det er ligeledes vigtigt, at hesten ALTID for lov til at kigge p� det den skal lave. Lad gerne hesten g� med hovedet lidt nede, hvis den har behov for det. Mange heste reagere s�dan, for samtidigt at kunne v�re sikker p� at de ikke er farlige, som at bed�mme dem. Senere vil de helt automatisk begynde at tage hovedet l�ngere op. Hvis hesten bliver ved med at v�re usikker, kan det v�re en hj�lp at have en anden, mere erfaren hest foran. Det kan hj�lpe den urutinerede hest, til at f� mere tillid til bommearbejdet. Husk at det er DIG der er f�reren. Hvis du ikke er sikker p� at den vil springe, vil du hurtigt g�re hesten nerv�s. Det er dig, der skal lede hesten igennem. Is�r i starten, hvor den uden tvivl vil v�re usikker. Hvis du udviser frygt for springene, er det som regel d�r de f�rste problemer opst�r. Det er en af de problemer, der er sv�rest at rette op p�. N�r hesten kan g� igennem en r�kke bomme i alle gangarter, kan man forts�tte. Hvis man har mulighederne for det, er det helt sikkert at foretr�kke en r�kke cavalettiere. Jeg foetr�kker at have tre cavaletiere i starten og arbejde med dem. L�g de f�rste to som travbomme helt nede p� jorden, og den sidste s� den r�kker lidt over jorden. Hesten vil sansynligvis enten vige udenom eller springe meget h�jt over. Dertil er det en god ide at placere kombinationen ved en v�g ell.lign. s� du kun beh�ver at v�re opm�rksom p�, at den kan skyde skulder til den ene side. Hesten vil sikkert ogs� finde det at, at have noget at st�tte sig til. Du skal ride mod kombinationen som du har gjort hvor der kun var bomme. Hvis du g�r det, udviser du den samme selvtillid som med bommene. Og bommene kender hesten jo. Derfor er der s� st�rre chancer for at hesten ikke vil t�ve og springe/trave over det nye. Det er meget vigtigt at du hele tiden st�tter hesten. Hvis du kan m�rke den t�ver, m� du lige prsse lidt til den med underchenklen. De f�rste gange hesten springer over, vil det sansynligvis bliver et stort kluntet hop. Pr�v s� vidt muligt at st�tte hesten, s� den har s� stor mulighed for at komme over som muligt. Giv hellere for meget efter i disse situationer end for lidt. Hvis du giver for lidt efter, vil hesten blive nerv�s og vil forbinde springningen med ryk eller bump i ryg og mund. Hesten skal slappe af i kombinationen og springe flydende f�r der g�s videre. N�r hesten nu er afslappet hele vejen igennem kombinationen, kan du pr�ve at stille nr. 2 cavaletti op. Igen foreg�r det p� samme m�de. St�t hesten og udstr�l masser af selvsikkerhed. Senere kan du s�tte alle op i eks. tre forskellige h�jder. Dette g�r at hesten kommer til at koncentrere sig om h�jden og afstanden. Dette vil ligeledes for hesten til at bruge ryggen bedre. De f�rste spring Hvis du har lagt en god bund, ved at give dig god tid til de f�rstn�vnte �velser, burde den fremtidige springning ikke v�re noget problem. Hesten kan dog sagtens v�re usikker i starten, ved at se nye spring, den ikke f�r havde set. Derfor er det igen at foretr�kke kombinationerne. En af de f�rste kombinationer, man kan starte med er denne: L�g en bom foran en cavalettis som travbom efterfulgt af et lille kryds ca. 3 galopspring efter. Dette vil f� hesten til at t�nke fremad og den vil derfor ikke have s� meget tid til at finde "farilige ting" p� springet. Igen er det vigtigt, at du har selvtilliden i orden og du rider hesten godt frem. Det er vigtigt at du f�lger med hesten og giver den den frihed den har brug for, men ikke slipper den. Hesten skal hele tiden v�re under dine hj�lpere. (L�s n�rmere om hj�lperne i artiklen om den videre uddannelse) Stil kombinationen op ved en v�g ell.lign. og st�t hele tiden hesten med underchenklen. Ikke h�lene. Hvis hesten t�ver og er usikker, skal du g�re den sikker ved at hj�lpe og st�tte hele tiden. Det er meget vigtigt at du ikke sp�nder i kroppen og p� den m�de g�re hesten usikker. Du skal huske at slappe af og lade som om at den nye opgave er som en af de naturligste ting i verden. Hvis hesten ikke vil springe springene, s� unders�g �rsagen. Hvis grunden er, at hesten er usikker, s� pr�v at lad en �ldre, mere erfaren hest g� foran. Lad den unge hest, g� frem i et godt grundtempo uden den slipper hj�lperne. Det er vigtigt at den urutinerede hest, skal l�re at springe ved hj�lp af tillid. Den m� ikke presses til at springe noget den ikke t�r, men lokkes til det. Eks. af en anden hest. Husk at dette kun skal bruges som sidste l�sning og m� ikke misbruges som en genvej. Ligeledes er det urtolig vigtigt at hestene holder 3-4 galopspring fra hinanden. N�r hesten s� springer denne kombination uden t�ven, kan du begynde at lave kombinationen en lille smule sv�rre. Det er dog en god ide at blive ved med at have trav/galop bommen foran f�rste spring, da det kan hj�lpe hesten til at finde den rigtige afstand. Evt. kan du starte med et kryds og derefter en okser. �v ikke for store spring i starten. Det vigtigste er at hesten bliver sikker p� den nye opgave du giver den og at den finder sin egen grundgalop, tempo og teknik. Kattespring og elevatorhop.... ...Er nogle af de ting man nok kommer ud for mange gange i l�bet af indspringningen. Dette skyldes flere ting: Hestens balance er som regel meget d�rlig s� tidlig i uddannelsen, som de fleste begynder at indspringe dem. Derfor skal man hele tiden have i baghovedet, hvordan man hele tiden skal st�tte dem op og passe p� med ikke at lave for sm� volter. Hesten er endnu d�rlig til at tilpasse afstanden. Mange heste skal f�rst l�re hvordan de skal springe. Derfor er det meget vigtigt, rytteren er i stand til at hj�lpe dem, s� der sikres at hesten s�tter af hvor den skal. Det kan selvf�lgelig ikke altid undg�s, og derfor vil hesten s� enten stoppe eller fors�ge at springe. Hvis den fors�ger at springe, vil den enten s�tte af for t�t p� eller for langt v�k. Dette resultere i et meget m�rkeligt spring, som vil f�les meget d�rligt. Senere i uddannelsen, vil de l�re at bed�mme selv og skal bruge knap s� meget hj�lp fra rytterens side. Der findes mange m�der man kan fremskaffe denne teknik og kunnen. En af den er at l�sspringe hesten. P� den m�de kan hesten selv pr�ve sig frem til hvad der er rigtigt og forkert uden at risikere et bump i ryggen eller et hak i t�jlen fra rytteren. En anden m�de, er de allerede n�vnte bomme. En galopbom, er f.eks. med til at give hesten et r�d om hvor den skal s�tte af. Senere kan denne hj�lp fjernes helt, mens l�sspringningen er en god ide at holde fast i. Hesten tr�kker hovedet meget langt frem. Hestens hals, er dens vigtigste balancepunkt. Mange urutinerede heste, str�kker den derfor meget langt frem for ikke at miste balancen under landingen. Det er meget vigtigt at man sikre sig at f�lge med hesten og ikke hive den tilbage. Hvis man g�r dette, vil dens balancepunkt blive ustabil og den har derfor st�re mulighed for at falde eller miste balancen lige efter springet. Springteknik Springtekniken hos en unghest, er ofte lidt kluntet. Mange af dem, har endnu ikke fundet ud af at bed�mme h�jden og springer derfor h�jt over (Se billede) P� billedet, kan man se hvordan hesten springer meget h�jt over springet og str�kker halsen langt frem for at sikre balancen efter springet. Alligevel kan man med det samme se om springtekniken er i orden. Dette kan ses ved deres bagbensteknik. N�r en hest springer, skal den helst have bagbenene godt ind under sig. Den skal s�tte krftigt af, men ikke mere end den lige kommer over springet. Hvis hesten springer 20 cm. h�jere end n�dvendigt over alle spring, spilder den un�dige kr�fter. Hvis man kigger p� det nederste billede, er der vist hvordan hesten s�tter af, flyvemonomentet og landingen. I laningen, ses hvordan hestens bagben stadig er h�jt oppe. det er vigtigt for en springhest, da den ellers skulle springe utroligt h�jt for at komme over. N�r billedet nu beskrives, kan liges� godt skrives, at rytteren absolut ikke giver hesten den n�dvendige chance for at give hesten den balance den beh�ver, da rytteren ikke l�ner sig tilbage og modvirker belasten i hestens ben. Opvarmning Opvarming er selvf�lgelig en meget vigtig ting for alle heste, men specielt unge heste, er det utrolig vigtigt. Opvarmining skal foreg� med en god fremaddrift i skridten for lange t�jler, da hesten skal have mulighed for at str�kke sig godt igennem. Hesten skal smidigg�res i alle muskler f�r springningen begyndes. Hvis dette ikke er gjort, har hesten meget st�rre risiko for at f� ledskader o.lign. ved den belastning der forekommer under springningen. �velser der er gode f�r springning, er �velser som chenkelvigninger, tilbagetr�dninger, traversader og andre af lignende �velser. Den f�rste bane N�r hesten kan de overst�ende ting, kan banespringning p�begyndes. Husk at hesten balance stadig er begr�nset og den kan derfor ikke overkomme sv�rre baner endnu. Det er vigtigt hesten f�ler sig tryg ved det nye. Hvis den er usikker, s� hellere tag en volte eller lav et nyt galopanspring. Igen har du givet hesten en ny opgave, der er nyt, men ikke sv�rre end de forrige �velser hvis disse var iorden. Hesten vil nok f�le sig en smule usikker, og derfor er det vigtigt at du altid skal f�re din selvsikkerhed over til den. Hvis du kan m�rke hesten er ude af balance, s� tag gerne ned i trav og lav en volte, hvor et nyt anspringtages. Det er vigtigt for hesten at den for en god oplevelse helst uden nedrivninger, s� den for en god oplevelse ud af det. Lav en enkel bane med langt mellem hver forhindring, s� du vil have god tid til at f� hesten ind under hj�lperne igen. (L�s evt. teksten om den videre uddannelse, hvor rytterens hj�lpere er n�rmere beskrevet) N�r hesten kan g� denne bane uden problmer, er det en god ide at variere springene mest muligt, s� hesten blive vant til mange forskellige spring. Ligledes er det at foretr�kke at man tidligt i indspringningen, l�re hesten at g� kombinationer af mange forskellige slags. I dette tilf�lde er h�jden ikke afg�rende. Hellere at I starter med nogle sm� spring, som hesten kan f� tillid og rutine i, f�r h�jden g�res h�jere. Oksere er ogs� en god ide at starte tidligt p�. Det forbedre hestens teknik. I tekniken er det ikke bare vigtigt at den kan springe h�jt. Det er ogs� vigtigt, den kan springe fremad. Hvis hesten har forholdvis sv�rt ved dette, kan du langsomt bygge dens teknik op, ved at springe bredde spring i mange forskellige h�jder. Ogs� meget gerne vandgrav. Jeg h�ber du fik noget ud af denne tekst. Ogs� at du kan bruge det til inspiration og vejledning. Hvis du har kommentare eller kritik, s� skriv enten en mail til mig eller i min g�stebog. |
 |
 |
 |