Kronologi.
|
1644 |
Qing-dynastiet (manchuerne) kommer til magten. Det afløser Ming-dynastiet. |
|
1700-1800 |
Qing-dynastiets glansperiode |
|
1800-1860 |
Vestmagterne kommer til Kina, hvor de gradvist sætter sig på indflydelsen i større og større dele af landet. Efter opiumskrigene i 1839-42 og 1856-60 tvinges de kinesiske myndigheder til at give vestmagterne lov til at oprette handelsstationer. Handelsstationerne oprettes i første omgang ved lands kysten og sidenhen (via flodsystemerne) inde i landet. |
|
1911 |
Qing-dynastiet falder og Republikken Kina dannes. Landets første præsident bliver Sun Yat-sen. Han afløses dog hurtigt på posten af Yuan Shikai. |
|
1912 |
Krigsherrerne "deler" Kina mellem sig. Guomindang dannes. |
|
1921 |
Kinas kommunistiske Parti dannes. |
|
1921-27 |
Guomindang og Kinas kommunistiske Parti samarbejder i et forsøg på at bekæmpe krigsherrerne. |
|
1925 |
Sun Yat-sen dør. Jiang Jieshi, der har stærkt anti-kommunistiske holdninger, overtager magten i Guomindang. |
|
1927 |
Shanghai-massakren finder sted. Jiang Jieshi og Guomindang forsøger her at udslette kommunistpartiet. Dette lykkedes ikke. Guomindang påbegynder opbygningen af en moderne Guomindang-stat i Sydkina med Nanjing som hovedstad. Kommunistpartiet begynder organiseringen af kommunistiske baseområder. |
|
1927-37 |
Borgerkrigen mellem Guomindang og Kinas kommunistiske Parti optrappes. |
|
1931 |
Japan erobrer Manchuriet. |
|
1934-36 |
Som følge af borgerkrigen tvinges kommunisterne til at indlede "Den lange March" – en storstilet flugt fra Sydkina til Nordkina. Mao Zedong bliver kommunistpartiets leder under Den lange March |
|
1937 |
Japan begynder erobringen af resten af Kina. Guomindang og Kinas kommunistiske Parti indleder på ny et samarbejde i et forsøg på at besejre Japan. |
|
1945 |
2. verdenskrig slutter med den Japanske kapitulation. |
|
1945-49 |
Borgerkrigen mellem Guomindang og Kinas kommunistiske Parti blusser op igen. |
|
1949 |
Kommunisterne vinder borgerkrigen. Mao Zedong kan d. 1 oktober 1949 udråbe Folkerepublikken Kina. Jiang Jieshi flygter med resterne af Guomindang-hæren til Taiwan, hvor han etablerer en selvstændig nationalistisk stat med støtte fra USA. |
|
1950 |
Kina indleder et økonomisk og politisk samarbejde med Sovjetunionen. Kina invaderer Tibet. |
|
1951 |
Kina sender tropper til støtte for Nordkorea i Koreakrigen. |
|
1958-61 |
Mao starter Det store spring Fremad. Det ender i en økonomisk katastrofe med millioner af dødsofre som følge af hungersnød. Efter Det store spring Fremad mister Mao reelt magten i Kina. Kinas nye stærke mand bliver Deng Xiaoping. |
|
1960 |
Kina og Sovjetunionen afbryder samarbejdet. Forholdet mellem de to socialistiske magter forværres herefter. |
|
1961-66 |
Deng Xiaoping er en af hovedarkitekterne bag genopretningspolitikken efter Det store spring Fremad. |
|
1966-71/76 |
Mao indleder Kulturrevolutionen i et forsøg på igen at genvinde magten i Kina. |
|
1971 |
Lin Biao dør ved et "flystyrt" på grænsen mellem Kina og Mongoliet. |
|
1972 |
USA’s præsident Nixon besøger Formand Mao i Beijing. Mødet resulterer i et samarbejde mellem Kina og USA. Et af de synlige resultater af samarbejdet er at Kina allerede i 1971 (mens topmødet var under forberedelse) fik Taiwans plads i FN’s sikkerhedsråd. |
|
1973 |
Deng Xiaoping vender tilbage til kinesisk politik. Han er med til at forberede planen "De fire Moderniseringer". |
|
1976 |
Zhou Enlai og Mao dør. Kinas nye leder bliver Hua Guofeng, der kort efter sin magtovertagelse skaffer sig af med Deng Xiaoping og firebanden. |
|
1978 |
Deng Xiaoping bliver Kinas reelle leder. Han indleder straks en økonomisk reformpolitik med økonomiske reformer indenfor industri og landbrug samt åbning udadtil. Demokratibevægelsen, der havde støttet Deng Xiaoping magtovertagelse, stoppes efter ordrer fra Deng. |
|
1986 |
Studenterdemonstrationer på Den himmelske freds Plads i Beijing, i Shanghai og i andre store byer stoppes. |
|
1988 |
Kinas første demokratiske valg på landsbyniveau indledes. |
|
1989 |
De hidtil mest omfattende studenterdemonstrationer finder sted i Beijing og andre større kinesiske byer. Demonstrationerne finder sted samtidig med at Gorbatjov er på officielt besøg i Beijing. Efter Gorbatjov’s afrejse nedkæmpes studenterdemonstrationerne sandsynligvis med hundredvis af døde. De økonomiske reformer sættes i stå. Jiang Zemin bliver generalsekretær i Kinas kommunistiske Parti. |
|
1991 |
Kina og USA genoptager samarbejder. Men USA kritiserer gang på gang i årene herefter Kina for brud på menneskerettighederne. |
|
1992 |
Deng Xiaoping foretager sin rejse mod syd. Dette bliver indledningen til, at reformprocessen genoptages. De såkaldte 2. generationsreformer påbegyndes. Der er tale om bl.a. reformer indenfor industrien, finansområdet og boligområdet. |
|
1993 |
Jiang Zemin overtager præsidentposten. |
|
1997 |
Deng Xiaoping dør. |
|
1998 |
Zhu Rongji bliver ministerpræsident. Et forsøg på at oprette et oppositionsparti til KKP, "Kinas demokratiske Parti", stoppes. Lederne fængsles. |
|
1999 |
Den religiøst inspirerede falungong-bevægelse bliver synlig i Kina. – Bevægelsen forbydes af de kinesiske myndigheder. 1 oktober 1999 fejrer Folkerepublikken Kina sit 50 års jubilæum. Kina presser på for at blive optaget i WTO. I slutningen af året indgik USA og Kina en aftale om en snarlig optagelse af Kina i WTO. |