Hvorfor arbejde med Kina
?
Gennem det seneste år har
Kina gang på gang været genstand for mediernes opmærksomhed. Den 1 oktober 1999
kunne Kina fejre 50 året for Folkerepublikkens oprettelse. Kort forinden var
10-året for oprøret på Den himmelske freds Plads passeret. I hhv. december 1999 og maj 2000 sluttede
Kina handelsaftaler med USA og EU. Disse handelsaftaler betyder, at Kina
sandsynligvis bliver optaget i WTO omkring årsskiftet 2000-2001.
Alene den store
medieopmærksomhed omkring Kina gør det relevant og vedkommende at beskæftige sig
med Kina. Ikke mindst når man erindrer sig, at det har global betydning, hvilken
politik en stormagt som Kina fører. Dertil kommer, at den kinesiske befolkning
udgør omkring 22% af verdens samlede befolkning. – Hvert femte menneske på
jorden er således kineser. Endeligt skal man huske på, at den kinesiske
civilisation er blandt de ældste civilisationer på jorden. Så alt i alt må man
sige, at der er grunde nok til at beskæftige sig med Kina.
Blandt kinesere taler man ofte om ”de tre vigtigste ting”.
Hermed menes, at ethvert menneske til enhver tid har tre vigtige mål for
fremtiden. Disse mål ændrer sig naturligvis meget fra person til person og fra
tidsperiode til tidsperiode. I starten af dette århundrede var målene for mange
mennesker basale goder som mad, bolig og jord. Går man frem til 1950’erne og
1960’erne, var det en partibog, et nyt sæt Mao-tøj og en cykel, der stod på
manges ønskesedler. I 1970’erne og 1980’erne var det ønsker som et køleskab, et
fjernsyn eller egen virksomhed, der stod på listen. På vej ind i det nye
årtusinde omfatter listen ønsker som mere økonomisk og politisk frihed, bedre og
mere moderne boliger og måske en bil. Kikker man nærmere efter, er sådanne
ønskelister et udtryk for Kinas dramatiske og turbulente historie gennem det
seneste århundrede.
I
starten af det 20 århundrede var Kina et tilbagestående samfund. Det var et
samfund, hvor størstedelen af befolkningen levede i dybeste armod, men hvor en
lille overklasse af godsejere, embedsmænd og naturligvis kejserfamilien samtidig
levede i overdådig luksus. Landet var ved at gå i opløsning pga. borgerkrig,
samtidig med at USA, England, Japan og andre imperialistiske magter kæmpede om
magt og indflydelse i store dele af Kina. I slutningen af århundredet er Kina på
vej til at udvikle sig til en moderne industristat og en lokal og global
supermagt. Kina kan nu tilbyde sin befolkning en gennemsnitlig langt højere
levestandart end på noget tidspunkt tidligere i Kinas 4-5000 år lange historie.
Samtidig vidner millionvis af arbejdsløse og fremkomsten af tiggeri på gaderne i
Kinas byer om voksende sociale forskelle. Sociale forskelle der betyder, at
sociale og politiske konflikter lurer under overfladen.
Disse to tidsmæssige
yderpunkter bindes sammen af 50 år med kommunistisk styre. Først under Mao
Zedong, siden under Deng Xiaoping og nu under Jiang Zemin. – Et kommunistisk
styre, der groft kan opdeles i to delperioder. De første små 30 år under Mao
blev brugt til at stabilisere samfundet og komme den værste sociale nød til
livs. Herudover afprøvede Mao Zedong også sine socialistiske eksperimenter under
Det store spring Fremad og
kulturrevolutionen. De resterende 20 år under Deng Xiaoping og Jiang
Zemin er blevet brugt til at give kineserne en stadig højere levestandart.
Centralt i disse 50 års udvikling står Kinas Kommunistiske Parti (KKP).
Kommunistpartiet har i de forløbne 50 år haft monopol på magten, og meget tyder
på, at kommunistpartiet på ingen måde har tænkt sig, at der skal ændres på dette
forhold. Alle forsøg på at udfordre partiets magtmonopol er indtil nu blevet
knust med hård hånd.
Det
første år i det nye årtusinde er ifølge den kinesiske kalender dragens år.
Dragen var tidligere symbolet på kejseren og står for stor styrke. Det var
paradoksalt nok også i dragens år, den post-maoistiske periode startede. – Den
periode, der fra 1978 blev domineret af Deng Xiaopings økonomiske politik under overskriften ”socialisme med
kinesiske særtræk”.
Bogens hovedvægt ligger på
den økonomiske og politiske udvikling i Kina efter Mao Zedongs død i 1976. Denne
udvikling kan dog umulig forstås uden at kende til kinesisk historie og kultur.
– Centralt i forståelsen af Kinas kultur er konfucianismen. Selv om Kinas
Kommunistiske Parti tog afstand fra konfucianismen i 1949, da partiet kom til
magten, spiller konfucianismen også i dag en central rolle i såvel det politiske
system som i dagliglivet. Med udgangspunkt i konfucianismen og dermed Kinas
kultur vil Kinas historie i det 20. århundrede blive bearbejdet.
I
forbindelse med bogen er der udarbejdet en kildesamling ”Kilder til Kinas
historie”, en Cd-rom samt denne hjemmeside. Kildesamlingen indeholder en række
tekster, der omhandler den politiske og økonomiske udvikling efter 1976.
Cd-rommen indeholder primært billedmateriale, der kan bruges til at understøtte
arbejdet med grundbogen. Hjemmesiden her indeholder bla. en link-samling, en
litteraturoversigt og en nyhedsside.
Har
du kommentarer til bogen, kildesamlingen, Cd-rommen eller til hjemmesiden er du
meget velkommen til at skrive til forfatteren på adressen: Jens-Peter Fage