PRESSEMEDDELELSE FRA BARSEBÄCKOFFENSIV 15/11-01:

DEN DANSKE BEREDSKABSPLAN FOR DEN VÆRST TÆNKELIGE
ULYKKE PÅ BARSEBÄCKVÆRKET BYGGER PÅ FORKERTE
FORUDSÆTNINGER.

VED DEN VÆRST TÆNKELIGE ULYKKE PÅ BARSEBÄCKVÆRKET SKAL
HELE DANMARK EVAKUERES.

TO SPØRGSMÅL TIL DEN DANSKE REGERING.

BARSEBÄCKOFFENSIV UDTALER: Den 26. september i år
offentliggjorde Beredskabsstyrelsen et notat om
følgerne i Danmark af en eventuel terroraktion mod
Barsebäckværket i form af et flystyrt. Notatet berører også tilrettelæggelsen af det danske atomberedskab
i tilfælde af en sådan begivenhed. I notatet går
Beredskabsstyrelsen ud fra, at der selv i den værst
tænkelige situation ikke ville ske akutte dødsfald,
men at der ville opstå skjoldbruskkirtelkræft hos et
antal børn og senskader i form af leukæmi og andre
kræftformer, arvelige følger og fosterskader i en del
af befolkningen. De værste skader vil bestå i en
stigning i antallet af kræfttilfælde over en
menneskealder. Stigningen vil imidlertid iflg. Beredskabsstyrelsen være så lille
sammenlignet med antallet af kræfttilfælde i samfundet
som helhed, at dette formentlig vil være for lavt til
at kunne registreres statistisk. Opgørelsen af
senskaderne tog udgangspunkt i en rapport udarbejdet
af Miljøstyrelsen i 1981, dvs. fra før Tjernobyl
katastrofen: "Radioaktiv landforurening på dansk
område efter et eventuelt stort havari på
Barsebäckværket".

Notatets konklusion var, at de negative konsekvenser
af det værst tænkelige uheld på Barsebäckværket kunne
forhindres ved at folk holdt sig inden døre og at der
indførtes visse fødevarerestriktioner. En evakuering
af befolkningen blev ikke omtalt med et ord.

Efter BARSEBÄCKSOFFENSIVs opfattelse tjener notatet og det såkaldte
atomberedskab - der ikke fortjener sit navn - alene
det formål at fastholde befolkningen i uvidenhed om de
virkelige følger af det værst tænkelige uheld på
Barsebäckværket. Virkeligheden er en helt anden end
den, der bliver beskrevet i notatet.

Som følge af Tjernobylulykken, der også ramte Sverige,
bemyndigede den svenske regering den 11. juni 1987
chefen for Forsvarsministeriet at danne en komité, der
skulle udarbejde en rapport om det svenske beredskab
for radioaktive og kemiske ulykker. Resultatet blev
"En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot
allvarliga olyckor", SSI 1987 (Fö 1987:01), som
beskriver de beredskabsmæssige følger af en alvorlig
ulykke på et svensk atomkraftværk.

Konsekvenserne af en alvorlig reaktorulykke med
radioaktivt udslip til omgivelserne under ugunstige
vejrforhold er ifølge den svenske rapport disse:

Hvis filteranlægget (1) fungerer

Fraflytning for altid i hele eller dele af den
centrale alarmeringszone (ud til 5-10 km fra
udslipsstedet) - indenfor 1 døgn.

Fraflytning i flere år indenfor dele af
indikeringszonen (ud til 50 km fra reaktoren - dvs.
ved en ulykke på Barsebäckværket hele
Ørestadsregionen) - indenfor 1 måned.

Evakuering af gravide ud til 100 km i vindretningen
(halvdelen af Sjælland) - indenfor 1 måned.

Anbefaling om at blive indendørs og spise
jod-tabletter ud til 100 km i vindretningen (halvdelen
af Sjælland), inden den radioaktive sky passerer.

Hvis filteranlægget IKKE fungerer

Evakuering ud til 60 km (hele Ørestadsregionen) i
vindretningen ved stor risiko for et udslip.

Fraflytning for altid ud til 60 km (hele
Ørestadsregionen) i vindretningen indenfor nogle timer
- og ud til 100 km (halvdelen af Sjælland) i løbet af
1 døgn.

Fraflytning i flere år ud til ca. 500 km (hele
Danmark) i vindretningen indenfor 1 måned.

Evakuering af gravide ud til 500 km i vindretningen
indenfor 1 døgn - og ud til 1000 km (Nordeuropa, en
stor del af Skandinavien) indenfor 1 måned.

Anbefaling om at opholde sig indendørs og spise
jod-tabletter ud til ca.1000 km (Nordeuropa, en stor
del af Skandinavien) i vindretningen, inden den
radioaktive sky passerer.

Begrænsninger for bl.a. græssende køer ud til 10.000
km (hele Europa) i vindretningen fra værket.

I den danske Beredskabsstyrelses notat går man ikke ud fra, at
filteranlægget fungerer, al den stund, at der er tale
om en evaluering af den værst tænkelige ulykke.

Det er værd at bemærke, at notatet også modsiger den
konklusion, de danske medlemmer af den officielle
dansk-svenske Komité om Barsebäckværket nåede frem til
i 1985, om at "et alvorligt uheld på Barsebäckværket
kan få uoverskuelige følger i Danmark med hensyn til
sundhedsforhold, psykologiske virkninger, økonomiske
tab, lammelse af kommunikationssystemer, som samlet
set vil have karakter af en national katastrofe." (2)

Også den svenske regering har påpeget, at valget af
Barsebäck som det første atomkraftværk, der skal
afvikles, har sin årsag i "... hänsyn till den
olämpliga lokalisering näre inpå ett nordisk
grannlands huvudstad och de stämningar som råder i
dette grannland som följd av osäkerheten om
konsekvenserna av en (såkaldt) restrisk-olycka." (3)

BARSEBÄCKSOFFENSIV finder det i særdeleshed stødende at
Beredskabsstyrelsen modsiger bemærkningerne til den
beslutning om lukning af Barsebäck, der blev vedtaget
af det danske folketing i 1986 (4). Af bemærkningerne
fremgik det, at skete der et uheld på Barsebäck, ville
også Danmark blive hårdt ramt. Dette blev påpeget af
den daværende miljøminister Erik Holst allerede i 1982
i et brev til den svenske arbejdsminister Ingemar
Eliassen. Erik Holst skrev bl.a.: »Endvidere fremgår
det, at det såkaldte »værst tænkelige« uheld på grund
af værkets placering tæt ved det danske
hovedstadsområde vil kunne få endog meget alvorlige
sundhedsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser
for det danske samfund. Hvor alvorlige konsekvenser et
uheld kan få, er vanskeligt at vurdere. Hovedstadens
funktionsdygtighed vil være væsentlig nedsat i en
periode. Dette vil medføre, at det danske samfund vil
have svært ved at fungere. Hertil kommer alvorlige
konsekvenser for dansk landbrugsproduktion og
eksport.« (Brev af 24. marts 1982 fra miljøminister
Erik Holst til arbejdsminister Ingemar Eliassen).

Mest beskæmmende er det imidlertid, at
Beredskabsstyrelsen ikke holder sig for god til at
fordreje de konklusioner, man i det internationale
samfund har draget fra ulykken i Tjernobyl. I denne
sammenhæng er værd at notere sig, at man ikke kan
påregne, at det radioaktive udslip ved en ulykke på
Barsebäckværket vil blive spredt så meget som ved
Tjernobyl-katastrofen, hvoraf følger, at den lokale
koncentration af radioaktivt materiale vil blive større
og dermed mere giftig end tilfældet var med Tjernobyl.

Realiteterne om virkningerne af uheldet på Tjernobyl
er desuden helt andre end dem, der fremgår af notatet:
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev der
ved ulykken frigivet 200 gange så meget radioaktivitet
som ved Hiroshima og Nagasaki eksplosionerne tilsammen
(5). 70 % af det radioaktive materiale havnede i
Hviderusland, der blev stærkt forurenet af
radionuclider. 1.8 mio. mennesker lever stadigvæk i
stærkt forurenede områder. Den dosis radioaktivitet,
der modtager, er i gennemsnit 15 mSv (milliSievert) om
året - altså næsten 40 gange den seneste ICRP grænseværdi
(1991), som er 0.4 mSv (6). Hvideruslands parlament
har erklæret hele landet for et økologisk
katastrofeområde. (7) Ti år efter katastrofen
indeholder luft, vand og mad stadigvæk for meget
cæsium, strontium, plutonium og americium. Fødevarer,
særligt mælk, kød og svampe har optaget store mængder
af disse radioaktive stoffer - langt mere end vestligt
niveau. I nogle områder er skjoldbruskkræft hos børn
steget 200 gange (8). Ikke mindre alvorligt er det, at
mere end 30 millioner mennesker er i fare for at blive
forgiftet af radioaktivt materiale, som føres med
floderne væk fra området omkring det ødelagte
atomkraftværk. Den mest forurenede sø - den russiske
Kojanovskoe sø - ligger 250 km fra Chernobyl og
fiskene dér har et radioaktivitetsniveau 60 højere end
EU's grænseværdi. Floderne løber ud i reservoirer, der
forsyner 9 millioner ukrainere med drikkevand såvel
som vand til vanding og fisk for endnu 23 millioner (9). En
analogi til, hvad der vil ske med Øresund og
havområderne nord og syd for Øresund i tilfælde af en
ulykke på Barsebäckværket ligger lige for.

BBOFF stiller følgende spørgsmål til den danske
regering:

1) Har de frygtelige begivenheder d. 11. september
ændret den danske regerings holdning til afviklingen
af Barsebäck II ?

2) Hvilke planer ligger der for evakuering af
Hovedstadsområdet og resten af Danmark i tilfælde af
det værst tænkelige uheld på Barsebäckværket ?

NOTER

(1) Filteranlægget installeret på Barsebäckværket har
den funktion, at et radioaktivt udslip ledes gennem en
bygning fyldt med sten og grus (Filtra), som - hvis
det virker - vil kunne holde en stor del af det
radioaktive udslip (pånær luftbårne) tilbage

(2) "Rapport fra den dansk-svenske komité 1983-84 om
Barsebäckværket", marts 1985, s. 18. En henvendelse
fra den senere danske miljørminister Erik Holst førte
til, at den svenske og den danske regering i juli 1982
aftalte at nedsætte en dansk-svensk Barsebäckkomité.
Komiteens rapport blev afgivet til den danske og den
svenske regering i marts 1985. Den danske delegation
skrev her i en særudtalelse: »Delegationen finder, at
Barsebäckværkets placering i forhold til Danmark, og
navnlig den danske hovedstad, bør tillægges en
afgørende betydning ved den sikkerhedsvurdering, som
ifølge den svenske riksdagsbeslutning skal være
bestemmende for den rækkefølge, hvori de svenske
kernekraftværker nedlægges. Dette må efter
delegationens opfattelse indebære, at spørgsmålet om
valg af tidspunkt for Barsebäckreaktorernes lukning må
undergives en selvstændig vurdering, og at denne må
føre til en væsentlig fremrykning af disse reaktorers
nedlæggelse i forhold til, hvad der ellers ville blive
tilfældet - således at Barsebäckreaktorerne bliver
blandt de første, som nedlægges. Delegationen
indstiller, at denne vurdering og dermed værkets
nedlæggelse fremmes mest muligt.« (Rapporten, side
14).

(3) Den svenske regerings "Kompletterande yttrande
över Barsebäck Kraft Aktiebolags ansökan enligt lagen
(1988:205) om rättsprövning av vissa
förvaltningsbeslut" af 20. August 1998, s. 7.

(4) Beslutningsforslag nr. B 139 - Folketinget 1985-86
- Blad nr. 778

(5) New Scientist (UK), 9 Dec. 1995; "Will it get any
worse" p.14

(6) Environmental Policy Review (Israel), Winter 1995;
V.L.Adamovich, "Erroneous Approach Or Deafening
Silence?" p.49

(7) Otto Hug Strahleninstitut (FRG), Nov. 1995;
"Folgen der Tschernobyl-Katastrophe - Aktuelle
Informationen" (Consequences of the Chernobyl
Catastophe - Actual Information) p.4

(8) New Scientist (UK), 9 Dec. 1995; "Will it get any
worse" p.14

(9) Reuter, March 21, 1996

SE OGSÅ
http://www.greenpeace.dk/www/barseback/Default.htm
(Hvis ulykken sker.) og
http://www.ooa.dk/bb/aatgaard.htm

HVAD ER BARSEBÄCKOFFENSIV ?

BARSEBÄCKOFFENSIV blev grundlagt i 1998 som et
netværk, der forbinder den tyske, danske og svenske
antiatomkraftbevægelse. Netværket har afholdt
internationale demonstrationer mod atomkraftværkerne i
Barsebäck, Krümmel, Stade, Brokdorf und Brunsbüttel.

Barsebäckoffensivens netværk i DANMARK består af

MILJØORGANISATIONER:

Det Økologiske Råd,kontaktperson: Christian Ege
Jørgensen, tlf. 33 18 19 33
NOAH, kontaktperson: Kim Ejlertsen, tlf. 35 36 12 12
Øko-net, kontaktperson: Lars Myrthu-Nielsen, tlf. 62
24 43 24 Danmarks Naturfredningsforening,
kontaktperson Allan Andersen, tlf. 39 17 40 35
O.V.E., kontaktperson, Ann Vikkelsø, tlf. 35 37 36 36
Natur og Ungdom, kontaktperson Søren Mejnert, tlf. 86
22 58 99 og 28 72 95 21
Københavns Miljø- og Energikontor, kontaktperson, Ann
Vikkelsø, tlf. 35 37 36 36
Forum for Energi og Udvikling, kontaktperson Michael
Kvetny, tlf. 35 24 77 00

POLITISKE PARTIER:

Enhedslisten, kontaktperson: Karl Vogt-Nielsen, tlf.
33 37 50 61
De Grønne, kontaktperson: Niels Henrik Hooge, tlf. 46
35 38 79

KONTAKT BARSEBÄCKOFFENSIV:

SVERIGE og TYSKLAND: Ole von Uexküll 040-821960 (om
aftenen), [email protected] eller Roland Ritttman 0046 70
396 8948 eller 0046 410 207 48, [email protected]
DANMARK: Niels Henrik Hooge 00 45 46 35 38 79 eller 00
45 21 83 79 94,
[email protected]

HJEMMESIDEADRESSE: www.barseback.de