Fagpressen på Christiansborg 21/9-01

BARSEBÄCK-MODSTANDERE: SVERIGE TAGER LET PÅ RISIKO FOR PÅFLYVNING

En Barsebäckkatastrofe mere sandsynlig efter tragedien i USA, mener
Niels Henrik Hooge, De Grønne. Han har sammen med en svensk og tysk
kampagnefælle i "Barsebäckoffensiv" udsendt en lang redegørelse om, at
sikkerhedsspørgsmålet omkring a-kraftværker må revurderes.

Barsebäckoffensiv citerer fra et telefoninterview med Anders Görle,
informationschef for Statens Kärnkraftinspektion (SKI), Sverige. På
spørgsmålet om sikkerhed mod terrorangreb på de svenske atomkraftværker
udtalte Anders Görle ifølge a-kraftmodstanderne:

"Man kan ikke beskytte et atomkraftværk imod en fuldt tanket Boeing 747.
Der findes undersøgelser med scenarier, hvor mindre fly rammer et
a-kraftværk. En del af anlæggene klarer sammenstød med mindre fly, men
der er ingen vurderinger med en Boeing 747," sagde Anders Görle.

På trods af denne erkendelse mener Anders Görle ikke, at der er grund
til den store bekymring vedrørende reaktorsikkerheden! I Sverige tages
risikoen for et terrorangreb beklageligvis ikke videre alvorligt,
skriver Niels Henrik Hooge.

Allerede i 1979 blev Barsebäckværket kritiseret af et amerikansk
konsulentfirma dels for manglende sikkerhed i forbindelse med
flyulykker, dels i forbindelse med manglende sikkerhed ved terrorangreb.
Undersøgelsen var bestilt af det svenske Industridepartements
Energikommission. Kritikken omfattede også de første fem svenske
atomkraftværker - Barsebäck I og II, Oskarshamn I og II samt Ringhals I
bygget af daværende ASEA-atom.

Den amerikanske kritik gik bl.a. ud på, at "Barsebäck II ikke ville have
ået driftslicens i USA, fordi anlægget ikke levede op til NRCs
kriterier". Udtalelsen var baseret på et studie af eksperten Robert
Pollard.

Kritikken retter sig bl.a. imod den risiko, der opstår ved
flykollisioner og terroristangreb. Eksperternes sarkasme på grund af den
svenske nonchalance i forbindelse med sikkerheden er ikke til at tage
fejl af. Væggene og vinduerne i kontrolrummet beskrives på følgende
måde:

"Et ualmindeligt indslag i Barsebäckanlægget er en række store
spejlglasvinduer langs væggen til kontrolrummet, som vender ind mod
anlæggets landside. Personalet har angivet, at de troede, at disse
spejlglasvinduer ville medføre bedre arbejdsforhold. Det er også
sandsynligt, at glassene i vinduerne er tykt nok til at kunne modstå
selv hårdere slag, og de er muligvis stærkere end ydervæggen. Imidlertid
øger de risikoen for sabotage. Et antal andre rum og uderum i anlægget
indeholder ydervinduer (...), der vender mod havsiden og ikke giver den
samme grad af beskyttelse imod projektiler, som man sædvanligvis finder
i de amerikanske anlæg".

Barsebäckoffensiv skriver videre, at undersøgelsen påpeger, "at
skorstenen for enhed 1 kan slå ned på kontrolrummet for både enhederne 1
og 2. Muligheden foreligger også for, at skorstenen kan slå hul på taget
på reaktorbygningen og ramme toppen af reaktorbeholderen. Kun vandet og
den relativt tynde omslutningstop beskytter beholderen mod sådanne
projektiler. Selv om ikke selve projektilerne skulle beskadige
reaktorbeholderen ville det termiske chok, der opstår, når det adskilte
kolde vand, kommer i berøring med den ophedede kerne, være nok til at
forårsage alvorlige skader".

Barsebäcks reaktor I blev lukket i 1999, men skorstenen er endnu ikke
revet ned, tilføjer Henrik Hooge.

En anden alvorlig kritik retter sig mod selve værkets konstruktion,
fordi hovedkølesystemets rør sidder for lavt placeret på
reaktorbeholderen.

Barsebäckoffensiv konkluderer, at Barsebäckværket og dets
søsterreaktorer er de måske dårligste og farligste overhovedet i den
vestlige verden både hvad angår risiko for ulykker og spredningsfaren
ved ulykker.

- Hvis hensigten med terrorangrebet i USA var at ramme civilisationen på
den simplest mulige måde, hvor den er mest sårbar og forårsager størst
mulig lidelse, så er atomkraftværker et ideelt mål for terrorister,
skriver Niels Henrik Hooge. (Dj/210901)

--
Eftertryk kun efter tilladelse. Artikelbestilling:
Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg
Tlf. 3337 5824, [email protected]

Billedbestilling (forudgående): Pressefotograf P.H. Seifert, tlf. 4586
6086, [email protected]