Notat om følgerne i Danmark af en eventuel terroraktion mod Barsebäckværket i form af et flystyrt

Formålet med dette notat er kortfattet at redegøre for konsekvenserne af en eventuel terrorak-tion mod Barsebäckværket i form af et flystyrt, herunder en omtale af tilrettelæggelsen af det danske atomberedskab i tilfælde af en sådan begivenhed.

Notatet omtaler

1. dimensioneringen af atomkraftværker i relation til flystyrt,
2. en vurdering af konsekvenserne ved et flystyrt, når en reaktor er i drift,
3. en vurdering af konsekvenserne ved et flystyrt, når en reaktor sættes ud af drift,
4. tilrettelæggelsen af det danske atomberedskab, og
5. kortfattet opsummering.

1. Som udgangspunkt dimensioneres atomkraftværker ikke med henblik på, at de skal kunne modstå flystyrt. Ved konstruktionen af et atomkraftværk dimensioneres der med udgangs-punkt i en række typer af ulykker, som værket skal kunne modstå. Sandsynligheden for fly-styrt vurderes i den forbindelse til at være så lille, at der ikke tages højde herfor.

Selv om der således ikke direkte stilles krav om, at atomkraftværker skal kunne modstå fly-styrt, yder selve konstruktionen af værket en grundlæggende beskyttelse. Reaktoren er omgi-vet af en metertyk betonkappe, hvis formål er at beskytte mod stråling fra reaktoren, men som også vil kunne give en beskyttelse mod udefra kommende mekaniske påvirkninger som f.eks. et flystyrt. Herudover er hele reaktorsystemet omgivet af en lufttæt reaktorindeslutning, der normalt også er af beton.

Ifølge oplysninger fra bl.a. de svenske nukleare sikkerhedsmyndigheder og Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) forventes det, at Barsebäckværkets konstruktion vil kunne mod-stå styrt af et mindre fly. Et styrt af et fuldt tanket større trafikfly eller et militært kampfly vil - hvor selve reaktoren rammes - imidlertid formentlig kunne forårsage, at reaktorsystemet øde-lægges.

2. Hvis en reaktor er i drift ved et sådant flystyrt, kan konsekvensen af, at reaktorsystemet ødelægges, være, at reaktorens kølesystemer ikke fungerer, hvorved der vil være risiko for, at reaktorbrændslet smelter. Radioaktivt materiale vil herefter kunne frigives fra brændslet. Samtidig vil der formentlig opstå en voldsom brand som følge af antændelse af flyets brænd-stof. Branden vil eventuelt kunne lede det radioaktive materiale højt op i atmosfæren og der-ved medvirke til en større geografisk spredning heraf.

På baggrund af erfaringerne fra den nukleare ulykke på Tjernobyl atomkraftværket vil der - ud fra de for Beredskabsstyrelsen foreliggende oplysninger - kunne påregnes følgende konse-kvenser for Danmark, herunder særligt hovedstadsområdet:

· Ingen akutte dødsfald. Barsebäckværket ligger i en afstand af 20 km fra København. Der blev ikke i forbindelse med Tjernobyl-ulykken konstateret akutte dødsfald i en sådan af-stand fra Tjernobyl atomkraftværket.
· Skjoldbruskkirtelkræft hos et antal børn. Efter Tjernobyl-ulykken blev der inden for en af-stand af ca. 200 km fra værket - i Hviderusland og Ukraine - konstateret omkring 2000 til-fælde af skjoldbruskkirtelkræft hos børn, der direkte kan relateres til ulykken. Ifølge de for Beredskabsstyrelsen foreliggende oplysninger er det en generel vurdering, at den primære årsag til disse kræfttilfælde er indtagelse af radioaktivt jod gennem føden og kun i mindre omfang gennem indånding af radioaktivt jod. Iværksættelse af fødevarerestriktioner vil derfor kunne reducere sådanne skadevirkninger væsentligt.
· Senskader. Ifølge en redegørelse udarbejdet af Miljøstyrelsen i 1981 "Radioaktiv landfor-urening på dansk område efter et eventuelt stort havari på Barsebäckværket" vil konse-kvenserne af det "værst tænkelige" udslip fra Barsebäckværket over dansk område som hovedregel vise sig som senskader i form af leukæmi og andre kræftformer, arvelige (ge-netiske) følger og fosterskader. Kræfttilfældene vil vise sig over en menneskealder. En stigning i antallet af kræfttilfælde vil være så lille sammenlignet med antallet af kræfttil-fælde i samfundet som helhed, at dette formentlig vil være for lavt til at kunne registreres statistisk. I Miljøstyrelsens redegørelse analyseres et uheld, hvor det radioaktive udslip er på linie med eller overstiger udslippet fra Tjernobyl. Det anføres i redegørelsen, at en vejrsituation med en østlig vind ind over København og Sjælland med en vindhastighed på omkring 5 m/s i tørvejr ville give de største konsekvenser for Danmark, og at bereg-ningerne i redegørelsen er foretaget ud fra en sådan type vejrsituation. Det understreges i redegørelsen, at andre vejrsituationer, typisk i forbindelse med regn, kunne medføre spredningsmønstre, som ville give væsentlig større doser til mindre grupper af befolknin-gen, men samtidig ville forureningen blive koncentreret til et mindre område. Der er ikke foretaget nyere beregninger, men konklusionerne i redegørelsen vurderes fortsat at kunne anvendes.
· Akutte stråleskader uden dødelig følge. Ifølge den ovenfor omtalte redegørelse fra Miljø-styrelsen kan det ikke udelukkes, at enkelte personer - der opholder sig udendørs under skypassagen - vil kunne få doser, der kunne give anledning til akutte stråleskader. Sådan-ne skader kan undgås ved at gå indendøre. Ved den ovenfor nævnte vejrsituation vil det tage ca. 1 time for en radioaktiv sky at bevæge sig fra Barsebäckværket til dansk område. Der henvises til omtalen under punkt 4 om det danske atomberedskab, herunder varsling af befolkningen.

3. De ovennævnte vurderinger er baseret på, at Barsebäckværkets reaktor er i drift umiddel-bart inden flystyrtet, samt at reaktoren nedlukkes samtidig med flystyrtet, hvorved kædereak-tionen og dermed spaltningen af urankerner standser. Nedlukning af reaktoren tager ca. 4 se-kunder og iværksættes ved, at reaktorens kontrolstænger, der absorberer neutroner, skubbes ind i reaktorkernen. Nedlukningen kan ske enten manuelt eller automatisk. Den automatiske nedlukning kan f.eks. ske på baggrund af de rystelser, som flystyrtet forårsager (jordskælvs-sikring) eller ved brud på kølesystemet.

Selv om reaktoren er lukket ned, udvikler reaktorbrændslet fortsat varme. Udslip af radioakti-ve isotoper ophører derfor ikke umiddelbart, blot fordi reaktoren er lukket ned.

I takt med, at reaktorens varme mindskes, falder også koncentrationen af de radioaktive isoto-per i reaktorbrændslet (henfaldstiden). Henfaldstiden for de enkelte radioaktive isotoper er be-stemt af deres halveringstider, som beskriver den tid, der går, før et givet stof er reduceret til halvdelen af den oprindelige mængde.

Halveringstiden for de forskellige isotoper spænder over et spektrum fra brøkdele af sekunder til tusinder af år. Det afhænger således meget af, hvilken radioaktiv isotop, der er tale om, når det skal vurderes, hvilke konsekvenser et radioaktiv udslip har for omgivelserne, og dermed hvilken betydning det har, at reaktoren er lukket ned i en given periode forud for ulykken.

Som et vigtigt eksempel kan nævnes radioaktivt jod, der er det mest dominerende stof i den første fase af en ulykke. Jod har en halveringstid på 8 dage. Dette betyder, at dosis og dermed risikoen for f.eks. skjoldbruskkirtelkræft vil være halveret, hvis reaktoren har været standset i en uge inden flystyrtet. Efter en måned vil joddosis være faldet 16 gange, efter 2 måneder 256 gange osv.

Generelt kan det konkluderes, at jo længere tid en reaktor har været lukket ned inden ulykken, jo mindre skadeligt vil et eventuelt udslip være. Er tidshorisonten for nedlukningen kun timer vil dette imidlertid kun have begrænset effekt.

4. For så vidt angår det danske atomberedskab kan det oplyses, at dette er et landsdækkende beredskab, der har til formål at kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger mod et bredt spektrum af nukleare ulykker. Således er beredskabet tilrettelagt med henblik på at imødegå ulykker på atomkraftværker, atomdrevne skibe, atomvåben (fredstid), transporter af brugt re-aktorbrændsel samt satellitter med nukleare kraftkilder.

I forbindelse med udarbejdelsen af "Plan for det landsdækkende atomberedskab" er der taget udgangspunkt i de situationer, der kan opstå som følge af de værst tænkelige uheld på de atomkraftværker, der ligger tæt på Danmark, herunder Barsebäckværket. Planen er således generelt tilpasset disse typer af uheld, og det vil derfor være uden betydning for en eventuel iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger, hvad der har forårsaget et uheld.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at et alvorligt reaktoruheld forårsaget af et fly vil være at betragte som et af de værst tænkelige scenarier, både hvad angår konsekvenser, og hvor hur-tigt udslip vil kunne forekomme.

Vedrørende Barsebäckværket er der i et særligt bilag til beredskabsplanen udarbejdet et "Varslingskatalog", som gør det muligt - ud fra meteorologiske informationer fra Danmarks Meteorologiske Institut - på ganske få minutter at tage stilling til, hvilke kommuner i hoved-stadsregionen, der i givet fald skal varsles og iværksætte selve varslingen.

Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnbemandet vagtberedskab i form af en vagthavende beredskabsleder. Den vagthavende beredskabsleder vil i løbet af mindre end et kvarter efter en eventuel melding om et udslip på Barsebäckværket kunne varsle de relevante kommuner i hovedstadsregionen. Varslingen vil ske gennem Rigspolitichefens Kommunikationscenter, der øjeblikkeligt kan alarmere de implicerede politikredse.

5. Sammenfattende kan det konkluderes, at

· selv om et atomkraftværk ikke specielt er dimensioneret til at kunne modstå flystyrt, yder selve værkets konstruktion en grundlæggende beskyttelse,
· på baggrund af erfaringerne fra den seneste store ulykke på Tjernobyl atomkraftværket vurderes det, at der i Danmark, herunder Københavnsområdet, som er nærmest beliggende Barsebäckværket, næppe vil forekomme akutte dødsfald,
· iværksættelse af fødevarerestriktioner og ophold inden døre under skypassagen vil kunne reducere risikoen for skjoldbruskkirtelkræft væsentligt,
· jo længere tid en reaktor har været lukket ned inden et uheld, desto mindre skadeligt vil et eventuelt udslip være. Er tidshorisonten for nedlukningen kun timer, vil dette imidlertid kun have en begrænset effekt,
· det landsdækkende atomberedskab har til formål at kunne iværksætte de nødvendige for-anstaltninger mod et bredt spektrum af nukleare uheld,
· "Plan for det landsdækkende atomberedskab" tager udgangspunkt i de situationer, der kan opstå som følge af de værst tænkelige uheld på de atomkraftværker, der ligger tæt på Danmark, herunder Barsebäckværket. Planen er tilpasset disse typer af uheld, og det vil derfor være uden betydning for en eventuel iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger, hvad der har forårsaget et uheld,
· Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnbemandet vagtberedskab i form af en vagthaven-de beredskabsleder, der i løbet af mindre end et kvarter efter en melding om et udslip på Barsebäckværket vil kunne varsle de relevante kommuner i hovedstadsregionen, og at
· en eventuel stigning i antallet af kræfttilfælde som følge af et alvorligt uheld på Barse-bäckværket vil være så lille i sammenligning med antallet af kræfttilfælde i samfundet som helhed, at en sådan øgning formentlig ikke vil kunne registreres statistisk.