LAUNCH!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Instrueret af MARTIN BARNEWITZ

Med bl.a. NEEL RØNHOLT · MIKKEL ARNDT ·
· JULIE R. ØLGAARD · MIRA WANTING · JON LANGE ·


Biografpremiere fredag den 10. august i:

Palads, CinemaxX, Drive In/Lynge, Biocity/Tåstrup, Kinopalæet/ Lyngby, Århus/Biocity, Århus/CinemaxX, Ålborg/Biocity, Odense/Biocity Odense/CinemaxX Rosengård, Esbjerg, Fredericia, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Horsens, Kolding, Nykøbing Falster, Næstved, Randers, Roskilde, Silkeborg, Slagelse, Svendborg, Vejle, Viborg, Albertslund, Ballerup, Kastrup, Birkerød, Værløse, Vanløse, Aabenraa, Frederikshavn, Frederikssund, Frederiksværk, Grenå, Haderslev, Holbæk, Hornslet, Ikast, Kalundborg, Klovborg, Køge, Middelfart, Nyborg, Nykøbing Mors, Rønne, Skive, Sorø, Struer, Sønderborg, Thisted, Varde, Flensburg/Tyskland, Torshavn/Færøerne, Nuuk/Grønland


Længde: 88 min. / 2400 m. Censur: 15 år
Lyd: Dolby D/Dolby SR Format: 1: 2,35 / CinemaScope

Pressemateriale/fotos kan down-loades fra:
www.nfdfilm.dk – login: film & password: presse

Pressekontakt: Susanne Bille – tlf. 36 18 82 00 / 40 83 40 34
E-mail: [email protected]
KORT SYNOPSIS:

Katrine flytter på kollegium og bliver som alle andre nye indviet i myten om, at der på værelse 205 er en tidligere beboer, der spøger. Myten bliver dog til blodig virkelighed, da et spejl smadres og genfærdet slippes løs... Katrine er den eneste, som forstår alvoren, hvis ikke genfærdets hævngerrighed stoppes. Desperat søger hun hjælp hos den tidligere beboer Rolf og sammen må de kæmpe for at stoppe myrderierne blandt kollegiets beboere før det er for sent.


SYNOPSIS:

Katrine flytter fra provinsen til et kollegium i en forstad til København for at begynde at læse engelsk, men også for at starte på en frisk. Da hun kommer til at træde den intrigante Sanne over tæerne ved at være sammen med Sannes ekskæreste, Lukas, bryder helvede løs. De forsøger at mobbe Katrine ud af kollegiet og skræmme hende med en gammel skrøne om en tidligere beboers genfærd. Men myten bliver hurtigt til virkelighed. Katrine kommer uforvarende til at sætte genfærdet fri, og det begynder at hævne sig på kollegiets beboere. Katrine er den eneste, som er klar over, hvilken skæbne der venter de andre kollegianere, hvis hun ikke sætter en stopper for genfærdets hævn. Da ingen på kollegiet tror på Katrines historie og oven i købet anklager hende for at stå bag de mystiske mord, opsøger hun Rolf for at få hjælp. Mens kollegiets beboere dør omkring dem, kæmper Katrine og Rolf en desperat kamp for at stoppe genfærdet, før det slår alle beboerne på kollegiet ihjel...


SKUESPILLERE:

Neel Rønholt (Katrine):
Neel Rønholt filmdebuterede i Charlotte Sachs Bostrups Anja og Viktor (2001). Samme år kunne man opleve hende på biograflærredet i rollen som storesøster Amalie i Min Søsters Børn (2001) og efterfølgerne Min Søsters børn i sneen (2002) og Min Søsters Børn i Ægypten (2004). Hun havde en mindre rolle som brudgommens elskerinde i Susanne Biers drama Efter Brylluppet (2006) og i ungdomsfilmen Råzone (2006). Senest har man kunnet opleve hende som storesøsteren Stine i Krummerne – så er det jul igen (2006). Neel har sideløbende med sine filmroller medvirket i en række reklamefilm for bl.a. Schulstad. Sammen med Laura Christensen og Julie Ølgaard har Neel dannet N.I.P.S., Danmarks yngste teaterledelse, som ønsker at gøre publikum bevidst om branchens unge kvaliteter og nye kræfter, samt gøre op med fordommene om, at teater skal være ”kedeligt” og ikke henvender sig nok til de unge. Efter sommerferien begynder Neel skuespilleruddannelsen på Statens Teaterskole i København.

Mikkel Arndt (Rolf):
Mikkel Arndt er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 2004. På teatret har han siden 2005 været medlem af skuespillerensemblet på Mungo Park og havde hovedrollen som Præsident George W. Bush i opsætningen og satiren W- De unge år. Mikkel havde en mindre rolle i Ole Christian Madsens Pizza King (1999). I Kollegiet spiller han den tidligere kollegiebeboer Rolf som bliver Katrines ven.

Julie R. Ølgaard (Sanne):
Julie Ølgaard er uddannet fra The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles, og hun er sammen med Neel Rønholt og Laura Christensen medlem af teatergruppen N.I.P.S. Hun blev landskendt som vært på DRs musikprogram Boogie (2002) og fik sit gennembrud på filmlærredet i ungdomsthrilleren Midsommer (2003). Hun havde mindre roller som Jesper Christensens svigerdatter i Per Flys middelklassedrama Drabet (2005) og som receptionist i Susanne Biers Efter Brylluppet (2006). Hun havde en markant rolle som den stride gymnasiepige Trine i Christian E. Christiansens ungdomsfilm Råzone (2005), for hvilken hun sammen med de andre hovedrolleindehavere blev nomineret til en Bodilstatuette. Julie har senest medvirket i DRs dramaserie Forbrydelsen (2006-), hvor hun spiller den myrdede gymnasiepige Nanna.

Mira Wanting (Lena):
Mira Wanting debuterede i hovedrollen som Frida i Charlotte Sachs Bostrups kortfilm Fridas første gang (1996) og året efter kunne man opleve hende i Niels Gråbøls Det store Flip (1997). I Peter Bays Surferne kommer (1998) spillede hun teenagepigen Anne der falder i unåde i landsbyen, da hun indleder et forhold med en tysk surfer, og hun havde efterfølgende en mindre rolle i Kaspar Rostrups Her i nærheden (2000).
I 2003 spillede hun en af hovedrollerne i Oliver Ussings Regel nr.1 (2003) som Sarah, hvis søster flytter ind i hendes lejlighed og driver hende til vanvid, og to år senere spillede hun den bedrageriske Stine i Tomas Villum Jensens Solkongen (2005).
Wanting har været en fast figur som Anjas veninde Gitte i de fire Anja og Viktor-film: Kærlighed ved første hik (1999), Anja og Viktor (2001), Anja efter Viktor (2003) og senest Anja og Viktor – Brændende kærlighed (2006).
På tv har man kunnet opleve hende i tv-serierne Hvide Løgne (1998) og Hotellet (2002).

Jon Lange (Lukas):
Jon Lange brød igennem i rollen som Mark i Carsten Myllerups ungdomsthriller Midsommer (2003), hvor han spillede sammen med bl.a. Julie R. Ølgaard. Han har efterfølgende haft mindre roller i bl.a. Rumle Hammerichs Unge Andersen (2005) og Christoffer Boes Allegro (2005) og dukkede op i Lasse Spang Olsens romantiske actionkomedie Den Sorte Madonna (2007). Jon har tidligere arbejdet sammen med instruktør Martin Barnewitz i Barnewitz’ kortfilm En anden pige (2003).
Efter sommerferien starter Jon på Skuespillerskolen ved Odense Teater.

Rikke Lylloff (Genfærdet):
Rikke Lylloff er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2004. Hun debuterer på filmlærredet i Kollegiet i rollen som genfærdet.

BIOGRAFIER BAG VED KAMERAET:

Martin Barnewitz – instruktør:
Martin Barnewitz er uddannet fra den alternative filmuddannelse Super 16. Han har tidligere instrueret en række kort- og dokumentarfilm. Barnewitz debuterede i 1999 med kortfilmen Videodagbog Maj 99 (1999) som blev efterfulgt af Legekammeraten (2001) og En anden pige (2003). Han vandt prisen for bedste kortfilm på Mannheim-Heidelberg International Filmfestival for den psykologiske thriller Glimt af Mørke (2004) og har efterfølgende instrueret kortfilmen Lost Child (2004). Endvidere har han for Radio Drama instrueret Colossos (2006) og Parken (2007).
Kollegiet er Martin Barnewitz’ første spillefilm.
Thomas Heinesen – producer: Thomas Heinesen var producerassistent på Århus by Night i (1989). Han debuterede som producer med Jacob Banke Olesens kortfilm Hvornår kommer strygerne? (1998), men slog for alvor sit navn fast som producer på Susanne Biers kæmpesucces Den eneste ene (1999) og Biers næste film Hånden på Hjertet (2000). Siden har Heinesen produceret flere markante film som f.eks. Nils Malmros’ drama At Kende Sandheden (2002), animationsfilmen Terkel i Knibe (2004), samt Lad de små børn (2004), Anklaget (2005), Den store dag (2005), Fluerne på væggen (2005) og ungdomsfilmen Supervoksen (2006). Heinesen arbejder i øjeblikket som producer på Paprika Steens Til døden os skiller (premiere efteråret 2007), Charlotte Sachs Bostrups Karlas Kabale (premiere november 2007), Nils Malmros’ Kærestesorger (forventet premiere 2008) samt Niels Arden Oplevs To Verdener (forventet premiere 2008).


INSTRUKTØRENS KOMMENTAR:

Jeg har altid været meget fascineret af gyserens evne til at beskrive ekstreme sindstilstande og de mørkere sider af menneskelivet. Denne genre kan noget helt særligt med at fortælle historier om meget komplekse emner. Historier, der konfronterer tabuer og fortæller om døden, om vores angst for smerte, om forbudte følelser, om seksualitet og om at miste.

Det er alt sammen noget, vi føler og frygter i vores liv, men som vi normalt ikke taler om på jobbet eller i hverdagen. I biografens trygge mørke kan vi sammen konfrontere, hvad der skræmmer os, og uden at komme til skade kan vi møde døden.

Med Kollegiet har jeg forsøgt at være tro mod gysergenren og dens spilleregler. Jeg har stor respekt for og kærlighed til genren og vil gerne tilføje den nyt blod med lige dele asiatisk og amerikansk inspiration. Og så selvfølgelig med vores eget danske islæt og tradition for det tidssvarende ungdomsportræt.

En af flere fantastiske kvaliteter ved gyseren er, at man kan eksperimentere med det visuelle og lyden på en måde, som andre genrer ikke har mulighed for. Sammen med fotografen og lyddesigneren har jeg prøvet aktivt at bruge alle virkemidler for at komme ind i hovedkarakteren Katrines univers. Mærke hendes frustrationer, ensomhed og selvfølgelig ikke mindst hendes frygt.

På billedsiden arbejder vi med lys og skygge, skarpheder og uskarpheder, abstrakte former og ekspressive farver. Skabe rum, hvor man aldrig føler sig helt sikker, og hvor det ukendte lurer i hjørnerne. En verden ude af balance. Det samme gælder for lyden, der er filmsprogets mest direkte forbindelse til det underbevidste. Her går vi på tværs af den gængse, danske naturalistiske brug af klange og atmosfærer og i stedet skaber lyden sammenhæng, stemning, dybde og giver forhåbentlig kuldegysninger.

Når gyseren virker bedst, kan vi ikke distancere os fra den. Den går lige i blodet og kroppen reagerer fysisk, hvad enten vi vil det eller ej.


Martin Barnewitz, maj 2007

LIDT OM JAPANSKE GYSERFILM:

Den særlige japanske form for gys i film, computerspil, tegneserier og bøger kaldes populært j-horror. Betegnelsen fik sin udbredelse med succesfilmen Ringu (1998) af Hideo Nakata, der blev genindspillet i USA af Gore Verbinski som The Ring (2002). Filmen introducerede vestens publikum for en række af de elementer, der gennem hele filmhistorien har gjort sig gældende i japanske gyserfilm: Den omhyggelige opbygning af spænding, den stemningsfulde, drømmende stemning, det psykologiske gys og det (typisk) kvindelige spøgelse, der er fanget mellem to verdener.
Elementerne i j-horror kan spores helt tilbage til kaidan, spøgelseshistorier fra Edo-perioden (1603-1867). I kaidan fortælles ofte om y?rei, spøgelset der er bundet til den fysiske verden, fordi de besidder særligt stærke følelser – typisk et altopslugende ønske om hævn.
En rasende y?rei kan således findes i Ringu og den to efterfølgere (1999, 2000), hvoraf den ene blev genindspillet i Hollywood (2005), men blev især gjort populært med Takashi Shimizus Ju-on og Ju-on 2 (begge 2003), som han selv med stor succes genindspillede med amerikanske skuespillere som The Grudge (2004) og The Grudge 2 (2006). Af andre væsentlige, moderne j-horror-instruktører kan nævnes Kiyoshi Kurosawa, hvis Kairo (2001) i 2006 blev genindspillet i USA som Pulse, og Takashi Miike, som stod bag bl.a. Ôdishon (Audition, 1999) og Chakushin ari (One Missed Call, 2003).

Med venlig hilsen,
Nordisk Film A/S

ROLLELISTE:

Katrine: Neel Rønholt
Rolf: Mikkel Arndt
Sanne: Julie R. Ølgaard
Lena: Mira Wanting
Lukas: Jon Lange
Genfærdet: Rikke Lylloff
Katrines far: Steen Stig Lommer


························

BAG KAMERAET:

Instruktør: Martin Barnewitz
Manuskript Manuskript: Jannik Tai Mosholt
Fotograf: Mikael Valentin ´
Klipper: Benjamin Binderup
Scenograf: Stine Elmholt
Lyddesign: Peter Albrechtsen
Komponist: Øivind Weingaarde og Tobias Hylander
Producer: Thomas Heinesen
Executive producer: Kim Magnusson
Special Effects: Morten Jacobsen og Thomas Foldberg
Still fotograf: Bjørn Bertheussen

 

Hosted by www.Geocities.ws

1