Vi er s� heldige at leve p� en planet, som har udviklet i millionvis af former for liv. Der er fundet og navngivet ca. 500.000 forskellige planter, omkring 60.000 forskellige svampe og over 1 million forskellige dyrearter. Langt i overtal er de hvirvell�se dyr, frem for alt insektarter - s�ledes regner man med at have opdaget ca. 900.000 insektarter, 250.000 andre invertebrater, mens hvirveldyrene kun omfatter sm� 50.000 arter, heraf 4500 arter pattedyr. Selvf�lgelig er disse tal kun forel�bige, sk�nsm�ssige angivelse, hvor stort det reelle tal er, kan ingen vide. Op mod 75 % af klodens dyreliv findes i de tropiske regnskove og der er ingen tvivl om, at der is�r i disse omr�der vil v�re mange uopdagede arter. Man har fors�gt at lave opg�relser omkring det reelle antal gennem unders�gelse af meget sm� omr�der (fx. �t tr�) og opdagede derved, at vi �jensynligt kun kender en meget lille del af de reelt eksisterende arter. Biologerne sk�nnede ud fra dette fors�g, at den eksisterende m�ngde forskellige organismearter p� jorden snarere var op mod de 30 millioner. Det er helt usandsynligt, at vi nogen sinde f�r opdaget og navngivet blot et flertal af disse. Som en ekstra finesse p� dette regnestykke ved vi, at der dagligt udd�r flere arter (man skyder p� mellem 1 og 50 arter !) - nogle via den naturlige selektion, andre pga. menneskets efterstr�belse eller �del�ggelse af organismernes levesteder eller f�degrundlag. Vi finder som fossiler mange arter, der har levet p� jorden engang, men er udd�de gennem de n�sten 4 milliarder �r, livet vides at have eksisteret p� jorden. S�ledes regner man med, at det antal arter, vi har p� kloden i dag, kun udg�r 1 % af den samlede artsm�ngde, der har eksisteret.

Man har inddelt livet p� jorden i et antal "riger". Den traditionelle opdeling i et "planterige" og et "dyrerige" er dog alt for simpel - for hvad s� med for eksempel bakterier, svampe etc. Derfor opererer man nu med minimum 5 riger, som angivet p� nedenst�ende tegning.

Besl�gtede arter sammenfatter man i sl�gter. S�ledes h�rer l�ve, tiger, leopard, puma og lignende dyr til sl�gten Panthera, men hund, ulv, sjakal og pr�rieulv h�rer til sl�gten Canis. Dyrearternes mangfoldighed er s� stor, at der er mange af dem, som slet ikke har noget navn i daglig tale. Derfor m�tte zoologerne finde p� videnskabelige ben�vnelser af dem, og de besluttede at bruge latinske navne. Enhver videnskabelig ben�vnelse af et dyr best�r af to "dele". Den f�rste del angiver sl�gten, den anden arten. S�ledes kaldes l�ven Panthera leo, tigeren Pathera tigris osv., katten hedder Felis domestica, mens hunden hedder Canis familiaris. Sl�gterne sammenfatter man i familier, familierne i ordener og ordnerne i klasser. Figuren herunder viser de vigtigste kategorier. En art kan blive stamform til et taxon af h�j rang. En r�kke antages at have udviklet sig fra �n art i en fjern fortid.

Sl�gten Panthera h�rer s�ledes til familien "Katte" (Felidae), mens sl�gten Canis h�rer til familien "Hundegruppen" (Canidae). Begge familier sammenfattes igen i ordenen "Rovdyr" (Carnivora), som igen h�rer til klassen "Pattedyr" (Mammalia). Pattedyrene og fire andre klasser - fuglene, krybdyrene, padderne og fiskene - udg�r tilsammen r�kken "Hvirveldyr". Almindeligvis bruger vi ikke disse sv�re navne, men bruger de danske navne; alligevel synes jeg, at det kan v�re meget nyttigt at kende til principperne overfor.

Oplevelserne bliver oftest meget st�rre, hvis man er i stand til at s�tte navn p� det, man ser i naturen. Bestemmelse (identifikation) af dyr, svampe og planter er desuden indgangen til at finde ud af mere via b�ger o.lign. om det p�g�ldende og giver et navn at referere tilbage til senere - s� er det lettere sammen at snakke om og huske oplevelsen. I gastronomisk sammenh�ng kan det ligefrem v�re livsfarligt ikke at kunne bestemme en plante eller svamp korrekt - i Danmark forekommer der stadig �rligt d�dsfald p� grund af fejlbestemmelse af fluesvampe !

De navne man husker lettest er oftest brugsnavnene. Det er de ting, man kan bruge til noget (og f� oplevelser med), eller som der er gode historier knyttet til. Man skal ikke v�re fanatisk med det med navne. Hvis der fx. er en plante, I ikke ved (eller umiddelbart kan finde ud) hvad er, s� kan man jo bare kalde den et eller andet selv, som man synes er passende. Selvf�lgelig skal det g�res med en vis omtanke, for det er klart, at "de rigtige navne" har en vigtighed, men jeg synes, at det vil v�re synd, hvis man lader den aktive ops�gende og eksperimenterende brug af naturen stoppe af et manglende kendskab til navne. Lad b�rnene finde p� navne og digt historier - det er da aktivt naturfag!

I opslagsb�ger kan man sl� dyr, planter eller svampe op og med nogen tr�ning n� frem til en bestemmelse. Nogle b�ger er bygget simpelt op med vellignende tegninger eller fotos, og s� kan man bare bladre, indtil man finder noget, som man synes ligner det, man vil have bestemt. Dette er dog en langsommelig og ikke s�rlig sikker m�de at bestemme p�. I nogle v�rker (specielt om blomsterplanter) er arterne delt op efter farven p� blomsterkronen, p� bladenes udseende osv. - det er nemt og som regel hurtigt og sikkert. Endnu mere sikkert er det, om man bruger en s�kaldt bestemmelsesn�gle. S�dan en n�gle er opbygget af nogle punkter med tekst, som man systematisk g�r frem ad �n af gangen. Dette er meget sikkert, er sjovt, n�r det g�r godt, men kr�ver tr�ning. Man kan f� b�ger med meget simple, grafiske bestemmelsesn�gler som er overskuelige og gode. Ligeledes f�s plakater med samme indhold. Mest anbefalelsesv�rdigt er det at k�be nogle af de plastic-bestemmelsesduge, der f�s til bestemmelse af dyr fra s�er, vandl�b, skovbund, eng osv. De kan bruges som skovturst�ppe og man kan have sine indsamlede ting p� den, mens man hj�lper hinanden med at bestemme.

 Udvalgte grupper opstillet systematisk :

 Bl�gr�nalger - prokaryote alger og de mest primitive alger - var de f�rste planter p� jorden. Er i stand til at fixere atmosf�risk kv�lstof og derfor klare sig steder, hvor der ikke er meget af det. Kan blomstre voldsomt op i nogle s�er om sommeren og kan forgifte vandet med eksemfremkaldende stoffer (og hunde kan d� af at drikke vandet). Kan som alle andre planter lave ilt gennem fotosyntese.

 Herover er vist eksempler p� en makroalge (tv.) og nogle forskellige mikroalger. Alger er de plantertyper, der er flest af p� hele jorden. Findes i mange former og farver. Er f�rste led i alle havets og s�ers f�dek�de.

Karsporeplanter - planter med specielt ledningsv�v og formering med sporer :

    Padderokker - ses i to udgaver: V�rskud (tv. herunder) som b�rer sporene og sommerskud (th.), der er gr�nne. Kraftigt vanddrivende.
    Til venstre  ses en bregne.

     N�letr�er/n�genfr�ede - uanselige blomster. Fr�ene sidder i kogler.

     Blomsterplanter/d�kfr�ede (med egentlige blomster). Fr� spirer og danner f�rst nogle s�rlige tykke kimblad(e) - blomsterplanterne opdeles i:
        �nkimbladede (fx. gr�sser, halvgr�sser, siv, iris, liljer, l�g, orkideer) og Tokimbladede (fx. m�lkeb�tter og de fleste "blomster" i det hele taget...)

    Gopler, med b�de polyp og goplestadier , S�anemoner, Koraldyr

    Regnorme,   Igler, B�rsteorme

 Leddyr (med ydre, h�rdt skelet)

    Krebsdyr (med g�ller og oftest mange sv�mmeben p� bagkrop))

     Insekter (med 6 ben og hyppigt 4 vinger. �nder gennem trach�er (r�rsystem))

        S�lvkr�, Gr�shopper , Guldsmede og vandnymfer , D�gnfluer, T�ger, Sommerfugle, Biller, Tovingede: Fluer og myg,
        �revingede: Myrer, bier og hvepse.

    Spindlere (8 ben og giftkroge. Trach�er og boglunger)

        Edderkopper (krop og hoved er smeltet sammen)

        Havedderkopper (ligner edderkopper, men tilh�rer en anden gruppe)

        Mider (krop og hoved er smeltet sammen) - herunder blodmider (fl�ter)

        Mejere - se tegning (krop og hoved smeltet sammen)

        Skorpioner

   Myriapoder

        Tusindben (th.) (med to par ben p� hvert led)

        Skolopendre (med et par ben p� hvert led- er kraftige)

 Bl�ddyr

    Muslinger, Snegle (med hus og uden hus), Bl�ksprutter

 Pighuder

S�stjerner (herunder: S�stjerne �der en musling), Slangestjerner , S�pindsvin, S�p�lser

            Bruskfisk (hajer og rokker),  Benfisk

            Fr�er, Tudser, Salemandre

     Krybdyr (�g med skal - kan l�gges p� land)

            �gler (fx. firben), Skildpadder, Slanger, Krokodiller og alligatorer, Dinosaurer

            Pungdyr, Gnavere, Flagermus, Rovdyr (hundegruppen, kattegruppen og s�lgruppen), Kaniner og harer,
            Hovdyr (med hove eller klove (parrett�et)), Hvaler, Primater