Ole Wohlgemuth :
INDLEDNING TIL NATURFAGETS FORUNDERLIGE UNIVERS :

Hvad er nu egentlig naturfag for noget ? Tja... det er jo det fag, der (n�ppe s�rligt overraskende) handler om naturen! Naturfag handler om alle forhold og sammenh�nge i naturen og hvad vi kan bruge disse til. Det handler ogs� om den menneskelige natur; vores ageren over for den ydre natur - om konsekvenser, b�de for den ydre natur og for os som mennesker. Naturfag drejer sig s�ledes b�de om noget teoretisk og praktisk. For mere kvalificeret at kunne bruge naturen til noget praktisk kr�ves en teoretisk ballast, men omvendt er en teoretisk viden om naturen og dens forhold d�d viden og ikke meget bevendt, hvis den ikke udnyttes praktisk. Tingene h�nger sammen...

Naturen er et p�dagogisk rum, der er noget i sig selv - man f�r oplevelser i naturen, uanset om man selv igangs�tter aktiviteter eller ej. Dette betyder naturligvis (...der var ordet s�rme igen...) ikke, at man helst b�r afholde sig fra at udvide oplevelsesgrundlaget gennem skabte aktiviteter. Naturen bliver brugt til mange slags aktivitetstyper - men fordi naturen danner et "rum" for en p�dagogisk praksis, er det ikke ensbetydende med, at denne ageren n�dvendigvis er naturfag - der er en bevidsthed til forskel! I naturfag arbejder vi med naturens indhold - ikke blot dens kulisse.

Naturfag er som udgangspunkt meget procesorienteret og sj�ldent selvst�ndigt, fagligt ekspressionistisk, men faget udnytter typisk de �vrige aktivitets- og kulturfags udtryksformer til at skabe produkter indenfor faget. Dette kan fx v�re at snitte en fl�jte i tr�, kravle i tr�er, lave naturfort�llinger etc. Egentlige naturfagsprodukter er knyttet meget til processen – det kan v�re et akvarium med vandhulsorganismer, en samling af pressede blade fra skovens tr�er eller en samling af sporaftryk i gips. Naturfaget er for mig mere fyldt med indtryk end med udtryk. Det egentlige m�l er kvalificerede oplevelser – s�vel egne som evnen til at skabe og formidle oplevelser for andre.

Daginstitutionernes rolle som naturformidlere og skabere af fortrolighed med naturen har f�et stadig st�rre betydning i et samfund, hvor b�rn overvejende lever i byer uden nogen t�t kontakt til naturen, og hvor for�ldre sj�ldent hverken har tid eller ressourcer til at tage b�rnene med ud - undtagen ved f�, s�rlige lejligheder. Og da er det sj�ldent, der dyrkes naturoplevelser p� andet end et overfladisk, rekreativt plan. Mange for�ldre orker selv ikke i weekenden (hvor der ellers tidsm�ssigt er mulighed for at v�re sammen med b�rnene) at komme ud og ops�ge naturoplevelser. Weekenden bruges for mange som sm� oaser i et travlt karriereliv, hvor der rigtig skal slappes af med mindre kr�vende aktiviteter.

I det hele taget er vi ikke meget ude mere i forhold til tidligere. Vores syn p� naturen er i h�j grad pr�get af de industrialiserede forhold, vi lever under. En unders�gelse har vist, at hver dansker i snit bruger fem til ti minutter om dagen p� at g� tur ved skov og strand, mens vi bruger n�sten 3 timer p� at se fjernsyn - is�r er naturfilm popul�re ! Naturen liigger derude, lidt fjernt fra vores hverdag og mest til hygge og rekreation. Samtidig oplever vi et sandt bombardement af milj�m�ssige problemstillinger, som vi tvinges til at tage stilling til, forbi de er v�sentlige for, hvorledes vi �nsker at vores fremtidige verden skal se ud og fungere. Vores evne til at gl�des ved, aktivt bruge og forst� naturen grundl�gges tidligt i vores barndom. P�dagoger har derfor uomtvisteligt et afg�rende medansvar for udviklingen af en naturbevidsthed hos det enkelte menneske. Naturfag for p�dagoger er derfor et vigtigt teoretisk og praktisk fag i uddannelsen af nogle af fremtidens betydningsfulde naturformidlere. Netop denne sammenh�ng er ogs� lovm�ssigt fastsat i Lov om Social Service, hvor man i kapitel 8 kan finde naturformidlingen specielt udspecificeret:

� 8
Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og l�re og til fysisk udfoldelse, samv�r og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4. Dagtilbudene skal give b�rn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle b�rns selvst�ndighed og evner til at indg� i forpligtende f�llesskaber.

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give b�rn forst�else for kulturelle v�rdier og for samspillet med naturen.

I vejledningens bem�rkninger udspecificeres at "b�rnene skal have mulighed for at f� viden om og erfaringer med de grundl�ggende vilk�r i naturen for herigennem at fremme b�rnenes milj�bevidsthed."

Et af temaerne vdr. formulering af l�replaner p� daginstitutionsomr�det skal v�re Natur & Naturf�nomener. Inspirationsbeskrivelsen er som f�lger:

Et fantastisk sted for udvikling
Naturen er en grundlaget for vores liv, og naturoplevelser i barndommen s�tter spor langt ind i det voksne liv.
Oplevelser i naturen udvikler b�rn f�lelsesm�ssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal  b�rn i dagtilbud have mulighed for at opleve gl�den ved at v�re i naturen p� forskellige �rstider, og de skal udvikle respekt for natur og og milj�.
En verden af kundskab og indsigt
B�rn, som l�rer at f�rdes i naturen, l�rer og udvikler sig fysisk, mentalt og f�lelsesm�ssigt. De l�rer at f�le ansvar overfor naturen og milj�et. De l�rer at nyde og bruge naturen som en kilde til gl�de og energiopladning, indsigter og kundskaber.
M�det med haletudser og svampe, luften, vandet og jorden giver ogs� viden om naturf�nomener og teknik. I sidste ende giver naturen en forst�else af verden og b�rns egen placering i den.

I et mere konkret id�katalog er f�lgende foresl�et:
M�lene i dagtilbuddet kan v�re:
At b�rnene udvikler respekt og forst�else for og oplever gl�den ved at v�re i naturen.
At b�rnene l�rer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden.
At b�rnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturf�nomener og milj�.
I forhold til tema og forslag til m�l kan der arbejdes med f�lgende fokuspunkter:
Udgangspunktet for at forst� verden er ogs� forst�elsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager b�de til den f�lelsesm�ssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et milj�, hvor der er plads til at undres, stille sp�rgsm�l og finde svar. N�r b�rn har mulighed for at v�re i, sanse og opleve naturen p� alle �rstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes ogs� deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enest�ende legeplads for b�de sind og krop. N�r b�rn leger i naturen, f�r fantasien og samv�ret med andre spillerum, og b�rnene udfordres p� mange planer b�de kropsligt og mental. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, p� mark og ved strand har b�rnene mulighed for at hente f�rsteh�ndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan b�rn have mulighed for at h�ndtere og f� f�rsteh�ndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer.

I l�bet af �ret igangs�ttes projekter, hvor b�rnene f�r mulighed for at h�ndtere og p� f�rsteh�nd at f�lge et dyr, en plante eller lignende fra dets plads i naturen eller hos landmanden til, at vi mennesker spiser, drikker eller g�r brug af det p� anden vis.

I b�rnehaven har man fx. et projekt om, hvordan korn bliver til br�d. B�rnene er derfor bl.a. p� bes�g hos en landmand, hvor de er ude og lugte og r�re ved kornet p� markerne. Senere er demed til at kv�rne korn, og de eksperimenterer ogs� med at bage br�d med og uden g�r i dejen.

B�rnene f�r vigtige erfaringer, eksperimenterer og henter masser af viden om naturf�nomener og tekniske sammenh�nge. Naturen giver b�rnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenh�nge, der ellers kan v�re sv�re at forst�, hvis de bliver formidlet p� det teoretiske plan. Det g�lder f.eks. mods�tninger, relativitet, tal, m�ngder og r�kkef�lger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og milj�. Naturen og naturf�nomener.

At det ikke kun er i daginstitutionerne, at naturen kan indg� med store p�dagogiske v�rdier, er der mange eksempler p�. Interessen for naturforhold har i mange �r v�ret stigende og dette har naturligt medf�rt �nsker om at tr�kke naturens muligheder ind i de f�rte p�dagogiske tanker, hvad enten det drejer sig om vuggestuer, b�rnehaver, SFO'er, skoler, klubber eller specialinstitutioner. At bruge naturen i nye sammenh�nge �bner op for store potentialer - i disse �r beskrives fra mange steder, hvorledes naturoplevelser positivt kan st�tte menneskers udvikling og bibringe for�get livskvalitet uanset alder og livssituation. Naturp�dagogikken er m�ske kun i sin vorden, mulighederne i forskellige sammenh�nge ogs� udover de traditionelle daginstitutionelle og skole-forbindelser kan vise sig at v�re nye og betydningsfulde.

Entusiasme og interesse for naturforhold t�ndes med naturoplevelser. At bruge naturen som et p�dagogisk rum handler i h�j grad om at v�re god til at ops�ge, skabe, bruge og forholde sig til naturoplevelser. Naturen kan p� denne m�de blive en uudt�mmelig kilde til undren, gl�de, nysgerrighed og udvikling, som l�gger grundlaget for at den enkelte bliver i stand til at tage et medansvar for milj�et og fremtidens natur. P�dagogen m� selv evne at kunne alt dette for at v�re en autentisk naturformidler - det kr�ver tr�ning, men tr�ning p� en fantastisk sp�ndende og sjov m�de....

Naturfag skal som fag gerne l�gge op til, at den enkelte studerende t�ndes endnu mere p� naturen (de fleste mennesker t�nder rent faktisk p� naturen uden nogensinde at have haft naturfag...) ved at blive opm�rksom p� nogle muligheder for at benytte natur i p�dagogisk arbejde og i den personlige udvikling. Det er h�bet, at naturfag vil give den enkelte mere viden og mere struktureret fornemmelse for naturens forhold - b�de de biologiske og de menneskeligt �stetiske og udfordringsm�ssige. Gode ideer til naturaktiviteter og formidling, sjove historier, underholdning og alvor skulle gerne udvikles og opkvalificeres, s� det kan blive en selvf�lgelig del af den enkeltes p�dagogiske kompetencer.