Noter til Uplink

 

Uplink er en historie, der har været undervejs længe.

Jeg fik ideen til den i november 1998, og skrev den i løbet af februar 1999. Men jeg har senere fundet nogle notater jeg har lavet så tidligt som 1994, hvor det meste af plottet er kradset ned i stikordsform – formegentligt efter endnu en drøm.

Jeg husker ikke at have gjort de tidlige notater, men jeg husker da jeg fik selve ideen i 1998. Jeg havde netop læst Klaus Lyngaard’s bog ”Martin & Victoria” (en bog om en ung oprørsk dreng i 70’erne, som bliver kæreste med en overklassepige), og jeg tænkte over, hvordan Martin og Victoria mon ville klare deres problemer hvis de levede i 2072 i stedet for 1972.

Jeg bestemte mig for at finde ud af det. Undervejs blev historien mindre Martin & Victoria og mere Romeo & Julie, med mere end et strejf af William Gibson.

Jeg begyndte på en fortsættelse til Uplink relativt kort tid efter jeg skrev den færdig. Jeg følte, at der var en del ting, der blev efterladt uafsluttede, og som jeg gerne ville se resultatet af. Historien hedder ”Byens Fald” – og jeg har skrevet på den lige siden. Hvornår den bliver færdig, har jeg ingen anelse om. Det er som med en hvilken som helst anden historie, at jeg helst skal have en ide med, hvor jeg vil hen – en stemme, der hvisker mig i øret, om du vil. Patricks stemme har ikke været voldsomt meddelsom siden hans egen historie endte (hvilket man nok ikke kan bebrejde ham...), men vender han tilbage skal historien nok blive færdig.

 

Uplink er nok den historie, jeg selv er mest glad for. Den voksede frem af sig selv og udviklede sig i en god retning, og flere gange overraskede historien selv mig. Jeg havde for eksempel ikke så meget som overvejet at Big Don skulle have udspioneret Patrick, før han trådte ind i våben salen og sagde hans navn. Det er en historie, som er meget min egen – og som indtil videre er den længste, jeg har skrevet.

 

Jeg er flere gange blevet spurgt, hvad mit budskab med denne historie er. Åbenbart skal man, når man skriver cyberpunk (det officielle navn for den genre, som Gibson skabte med sin Neuromancer-trilogi) have et eller andet dystert dommedagsbudskab at udbrede til verden.

Jeg må skuffe dem, der vil finde sådan et budskab. Selvom jeg normalt fastholder, at det for mig er historien fremfor budskabet og at jeg aldrig lægger budskaber ind i mine historier – så er der et budskab i Uplink. Men det er noget mere opmuntrende end Gibsons – mit er ”Kærligheden vil altid bestå”.