Noter til Blafferen - begge versioner
Denne historie blev oprindeligt skrevet til en bog til brug for danske skolelærere. Desværre var der begrænset plads, og den kom ikke med.
Jeg havde i lang tid haft et billede i hovedet af en mand, der standser for at tage en kvindelig blaffer op ude i ørkenen. Jeg kunne se solen glimte i bilens overflade, høre den tørre ørkenvind og fornemme den kølige aircondition inde i bilen mod min hud, når jeg tænkte på det. Men hvad var det for en historie?
Jeg anede det ikke. Min allerførste tanke var: ”Han har noget i bagagerummet. Noget der er farligt for dem begge” – men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det skulle være.
Så kom opgaven: Skriv en historie til en bog med ”fantastiske fortællinger”, til brug for skolelærere.
Jeg satte mig ned, knækkede fingre og lod historien føre mig.
Overraskende nok viste det sig, at faren slet ikke kom fra bagagerummet – den kom fra blafferen selv.
Mit første udkast var, da jeg var færdigt, blevet mere erotisk end jeg egentlig var tilfreds med. Det var ikke noget for en skolebog. Derfor ændrede jeg hovedpersonens alder og motivation – og presto! En helt ny historie – og en gimmick, som jeg endte med at blive meget glad for: Richard, der prøver at flygte, men hænger fast i sin egen sikkerhedssele.
Historien blev som sagt aldrig trykt, og her har jeg valgt at lægge begge versioner frem, så læseren selv kan bestemme hvilken een han bedst kan li’.