Noter til de forskellige Star Trek historier

 

Independence – the first adventure

Bygget over det første rollespilseventyr, vi spillede i denne kampagne. Vi var kun to den aften – så vi aftalte at spille den første gang, Calhoun og Glenn mødte hinanden. Historien er en næsten nøjagtig afskrift af aftenens hændelser.

 

Star Trek – Raven Squad

Den oprindelige trailer, skrevet af Lars Voldsgaard Jensen, vores Gamemaster. Historien er en blanding af Voyagers oplæg og DS9-episoden ”Valiant” (hvor en eliteenhed af kadetter pludselig har kommandoen over et Defiant-class skib bag fjendens linier).

 

Star Trek Independence – The Morning After

Vores computer på Independece er et intelligent væsen. Vi fandt ud af, at hun havde fået et crush på kaptajnen, og vi begyndte at lege med det. (Lars har en udmærket historie, kaldet ”Wanna Play Doctor” på sin hjemmeside...). The Morning After var min måde at udforske det forhold på – ved at se på, hvad de andre besætningsmedlemmer sagde til det. Og i øvrigt: Historien blev skrevet, før vi rent faktisk spillede. Derfor endte det med, at det kun var Ferengien der blev om bord. De to andre blev sat af på en rar planet med masser af mad og vand. Personligt var jeg ret varm på ideen om at have en shapeshifter om brod – men sådan skulle det ikke være...

 

Star Trek Independence – Nightmares

Vores andet “rigtige” eventyr (det første, hvor besætningen mødte The Katarians og næsten blev dømt til døden for at spise kød var for kort til en historie – selvom historien ”Sudden and Forbidden Love” af Lars dækker noget af den...)og så afgjort det mest frustrerende til dato. Vi havde ingen anelse om, hvad vi skulle gøre – og specielt da borgskibet dukkede op var vi ved at give op og spille noget ludo i stedet for. Men det gik jo alt sammen...

Historien er som sædvanlig stort set en afskrift af aftenens hændelser. Jeg har dog indlagt enkelte indslag for min egen regning – ikke mindst det sidste afsnit....

 

Star Trek Independence – Command Decision

Min første historie til Independence universet. Jeg forsøgte at illustrere ikke alene ”just-another-day-on-the-ship”, men også Mac’s næsten Kirk-agtige måde at anskue tingene på. (”Ingen skal true mig – så jeg vil hellere skyde først!”) På det tidspunkt jeg skrev historien, havde vi ikke ret mange crewmembers med i gruppen endnu - faktisk kun Glenn og Chandra. Derfor foregår den på natholdet - så alle de kendte ikke var vågne....

                       

Star Trek Independence – In the Dark

Dette er en historie, der aldrig blev spillet. Den er baseret på et oplæg, Lars og jeg gennemdiskuterede – men vi fik aldrig spillet det. Jeg mente, at historien var for god til at smide væk, og skrev den som novelle i stedet.  Det var også mit første forsøg på en crossover historie. Den opmærksomme læser kan sikkert selv regne ud, hvilken anden science fiction franchise, vore helte render ind i....

 

Star Trek Ironheart – A Man of Destiny

Denne historie er naturligvis mere eller mindre planket fra filmen “Mr Destiny” med Michael Caine som Mike og John Belushi som manden der får sit liv lavet om. Jeg så den, og da Shirzina og Fletch på daværende tidspunkt var inde i en krise i deres forhold tænkte jeg, det kunne være sjovt at lade Fletch og Mike rende ind i hinanden. Fletch var begyndt at gå til ekstremer i sin beskyttelse af sin kaptajn og kæreste (hvis ikke læseren har fundet ud af det, spiller JEG altså Fletch...)og jeg havde brug for enten at justere hans holdning til hende – eller lade dem slå op. Derfor satte jeg ham i en situation hvor han fik lov at se, hvordan Shirzina var blevet hvis hun ikke havde været den risk-taker, han var blevet forelsket i.

Det sværeste var faktisk at sætte de forskellige personer fra Ironheart ind i historien....

En tak til William Shatner og Judith & Garfield Reeves-Stevens for lån af karakteren Christina MacDonald....

 

Star Trek Ironheart - Temptations

Efter adskillige fantasihistorier hvor Shirzina var Fletch utro med forskellige mænd, var jeg ved at køre træt i det. Mine venner foreslog, at det var fordi jeg "aldrig scorede selv", og Lars skrev første del af denne lille historie. Hans del ender der, hvor hun erklærer Fletch sin kærlighed. Jeg blev så bedt om at skrive slutningen - og dermed afgøre om Shirzina og Fletch's kærlighed var stærk nok til at modstå fristelsen. Og helt ærligt: Det var faktisk sjovt at se Fletch i rollen som damernes ven igen.

 

Star Trek Ironheart - Talent Night

Talent night begyndte egentligt sit liv som en Independence historie. Den opmærksomme læser kan sagtens skifte Shirzina og Fletch ud med Mac og Glenn i den første scene, og få en fornemmelse af, hvordan den ville have været. Da vi i stedet valgte at spille historien, blev det til en Ironheart-historie. Jeg fik måske givet besætningen på Ironheart lidt for meget af min egen musiksmag - men hvad pokker. Det er jo min historie....

 

Star Trek Ironheart – Someone To Confide In

En crossover, tydeligvis – mellem vore to kampagner (og mine to karakterer!). Historien er original og er ikke blevet spillet. Jeg syntes bare, både Mac og Fletch trængte til een at tale med...Desuden ville jeg gerne se, hvor Chandra og Mac’s forhold var på vej hen.

 

Star Trek Ironheart – Angel in Flight

Den første historie i “Unsung Heroes” serien. Jeg var ved at være evigt træt af at alle historier koncentrerede sig om Fletch, Shirzina og George (fordi vi tre spillere er de eneste, der har tid og lyst til at skrive disse lange historier...). Udfordringen i at forny sig selv manglede – derfor syntes jeg også, de personer, som normalt ikke har rampelyset fortjente et glimt af det. Dr. McFly er den første, fordi jeg ikke rigtigt havde givet ham nogen baggrund. Han var hyldet for meget i mystik, og trængte til lidt tørre facts. Senere vil der følge historier om Harkness, Dekker, T’Laya, Kaya og Dmitri.

 

 

Hosted by www.Geocities.ws

1