Kejserriget i
Leiathorp er en kompliceret regering, som foregår i flere lag. Denne gennemgang
har til opgave at fortælle om regeringen, de forskellige råd og strukturen i al
almindelighed. Der vil også være enkelte præsentationer af nøglepersoner, så
man ved, hvordan de forskellige opfattes af befolkningen.
Da Leiathorp er en
verden med mange lag og en lang backstory, er dette ment som en absolut tekst –
enhver ændring eller brug af disse personer skal ske i samarbejde med hoved –
GM’en.
Kejserriget opstod
som følge af de voldsomme ændringer, verden gennemgik efter Ralar-krigen. De
forskellige klaner af Strandleriddere (se tidslinien) vedtog at de ikke kunne
regere landet alene. En forenende og upartisk leder måtte udpeges, og et råd
oprettes som kunne hjælpe denne leder med at træffe beslutninger til alles
bedste.
En seer fra de
nordlige bjerge, kendt som den mest pålidelige af alle de vise, blev tilkaldt
og bedt om at udpege den nye leder. Til alles overraskelse udpegede hun en ung
soldat i den hær, der havde forsvaret hovedstaden under Ralar-angrebet. Hans
navn var Ankor Moran. Hans slægt skulle lede Leiathorp fra nu af, udtalte
seeren.
Ridderne var
forbløffede over dette valg – Ankor var ikke adelig, knap nok myndig og havde
ikke gjort sig særligt bemærket i slaget – men de fulgte den gamle seers bud.
Ankor Moran blev kronet som kejser Ankor den første kort tid efter.
Den nye by,
Turania, blev udpeget som kejserens residens, og et palads med alskens pomp og
pragt blev bygget. Kejseren flyttede ind, og dernæst gik man i gang med at
sammensætte resten af regeringen.
Under kejseren er
Det Høje Råd. Dette råd bestod dengang af een repræsentant fra hver ridderklan,
en præst fra hver guds tempel, lederen af troldmændenes råd, en talsmand fra
Det Adelige Råd og en repræsentant for elvernes hof. Dette råds vigtigste
opgave var (og er den dag i dag) at vejlede Kejseren i de vigtige beslutninger,
samt tage sig af alle de dagligdags ting, som en regering foretager sig:
Udskrive love og dekreter, fastsætte skatteprocenten og den slags. Kejseren har
selv sæde i rådet – og i modsætning til de andre rådsmedlemmer har han 2
stemmer og vetoret. I krise eller krig kan Kejseren erklære riget i
undtagelsestilstand – hvorunder alle beslutninger træffes af Kejseren direkte –
udenom rådet.
Da ridderne
forsvandt, forsvandt de 12 repræsentanter fra rådet naturligvis også.
I dag ser rådet
således ud i dag:
Kejseren selv
Den kejserlige
skatmester – minister for økonomi
Chefen for den
kejserlige hær – krigsminister
Minister for
handel
Minister for
forskning
Overdommer –
minister for retfærdighed
Formanden fra det
Adelige Råd – indenrigsminister
11 præster – en
fra hvert tempel (den navnløse gud, kendt som HAM har intet anerkendt tempel)
Riddermesteren af
Muren
Riddermesteren af
Fortet
Riddermester for
Tårnet
Riddermester for
Warpriests
Riddermester for
Battlemages
Elvernes
ambassadør
Turania’s
borgmester
Der er to
observatører – Hofmageren, og kejserens rådgiver. De har ikke stemmeret, men
kun taleret.
Den tætteste
analogi ved rollespil er det amerikanske senat– eller en bestyrelse i en stor,
multinational virksomhed.
Dernæst følger Det
Adelige Råd – i daglig tale kaldet Det Lave Råd. Dette råd, som er væsentligt
større, består af en repræsentant fra hvert baroni i landet – dog sjældent
baronen selv. Dette råd holder møder noget oftere – 5-6 gange om måneden – og
eksisterer primært for at beskytte baronernes interesser. Andre opgaver er at
løse stridigheder baronierne imellem, afgøre småskænderier eller blodfejder og
sørge for at de forskellige Huse bevares. Skal en ikke-adelig slås til ridder,
skal man også en tur ind om det Adelige råd for at få deres formelle
godkendelse (med mindre ridderslaget kommer fra kejseren selv).
Møder i Det lave
Råd ligner mest af alt det engelske House of Commons – eller Senatet i Star
Wars Episode 1. Der er ofte råben og skrigen, slagsmål og mistillidsvotummer.
Formandsposten – også kaldet Kansleren – er således den post i regeringen, der
er blevet skiftet ud flest gange.
Der eksisterer
ikke som sådan noget borgerligt råd. Flere af de store handelshuse har dog også
opnået indflydelse i Det lave Råd, for det meste ved hjælp af de baronier, som
huser dem.
I Det Høje Råd, såvel
som Det Lave Råd trives intrigerne i bedste velgående. Folk bliver købt og
betalt, loyalitet er noget man troede på som barn og intet er sikkert fra det
ene øjeblik til det andet. Især efter at den nuværende kejser blev kronet har
det høje råd søgt at overtage magten fuldstændigt.
For 4 år siden
døde den gamle kejser, Dorian den tredje, pludseligt (nogle mener, han blev
forgivet) og hans søn, der kun var 15 år, måtte bestige tronen som Roland den
anden. Da han som sådan ikke var myndig, overtog Det Høje Råd den egentlige
statsmagt – kejseren blev mere gjort til en kransekagefigur, et kønt ansigt
udadtil.
En meget smuk
dronning, Anna af Dostoria, blev fundet til Roland, og et stort bryllup blev
fejret. Rådet regerede formelt indtil Kejserens 18.år.
Personer ved hoffet:
Kejser Roland er
nu 19, og blevet myndig, men Rådet styrer stadig det meste for ham. Han virker
udadtil som en meget fornem ung mand, med et køligt udtryk i ansigtet. Den
almindeligste holdning er, at han ikke er særligt kompetent til at lede landet,
og stadig er at for ung til så stort et ansvar.
Roland læner sig
ofte til sin hofmager for gode råd. Hans rådgiver er han en smule utryg ved –
han føler, Flagg meler sin egen kage fremfor kejserrigets.
Spilletips: Tænk
på Ludvig 14 fra De 3 Musketerer. Meget fornem, meget belæst – men har ingen
anelse om livet uden for Kejserstadens mure. Han er egentligt god nok på bunden
– han er bare alt for naiv og optaget af at være fornem. Hans respekt skal
fortjenes – men når den er der, er den der for altid.
Kejserinde Anna er
17 år, og sin mands modstykke. Hun bruger meget tid på at hjælpe de fattige,
forbedre bøndernes levevilkår og hjælpe dem, der er dårligt stedt i livet. Hun
har et godt forhold til alle tjenerne i paladset, og er ofte set opholde sig i
køkkenet med tjenestepigerne, i vagtstuen med skildvagterne eller i rådssalen,
hvor hun lytter intenst til såvel det Høje som det Lave Råd.
Anna har lært
meget om samfundet som datter af en baron i de østlige egne, og hun er lynende
intelligent. Hun er også meget mild og utroligt smuk – hvilket giver hende en
fordel, da ikke ret mange tager hende alvorligt. Hun kan derfor støtte Roland i
hans vigtige beslutninger, og sørge for at han ikke gør alt for meget forkert.
Anna og Rolands
privatliv er ikke kendt for offentligheden – men det vides at Kejseren flere
gange har gjort brug af de letlevende hofdamer, som paladset er rigt på. Den
slags er naturligvis ikke noget man taler om – dertil er paladsets beboere for
diskrete – men ingen ved noget om Annas eskapader, hvis hun har haft nogen.
Spilletips: Tænk
på Guenevere (Kong Arthurs dronning), eller Anna af Østrig fra De 3 Musketerer.
Kongror Rektollan
er den kejserlige hoftroldmand. Han er gammel, med et tæt grå hår og en hvid
kappe, tilsyneladende forsynet med et utal af lommer.
Kongror var
troldmand for den gamle kejser, og fortsatte sit virke som ven, rådgiver og
magisk beskytter for Roland. Han har set drengen vokse op, og er tæt knyttet
til ham.
Kongror er neutral
troldmand, og vælger som sådan ikke side i magiske stridigheder – han har ikke
været til rådets møder i årevis. Hvis de vil ham noget, kan de bare give ham
besked.
Folk i
kejserstaden værdsætter ham – han har aldrig for travlt til at udføre en
tryllekunst eller fortælle en historie til børnene, eller hjælpe en bondemand
hvis vogn sidder fast i pløret med en levitationsformular. Hans eneste problem
er, at hans formularer ofte har en tendens til at blive lidt for kraftige....
Kongror er foruden
sin magi også seer – han kan se ind i fremtiden – og spørges derfor også til
råds om udfaldet af en given handlingsplan. Hans svar er dog ofte uklare,
hvilket han forklarer med at fremtiden ofte er i bevægelse og svær at tyde.
Spilletips: En
blanding mellem Merlin og Yoda!
Denton Flagg er
den kejserlige rådgiver. Han er en høj, tynd mand, som går klædt i en sort
kappe, og går ofte støttet til sin stav. Folk som møder ham, tager ham ofte for
at være hoftroldmanden, indtil Kongror dukker op.
Flagg har også
været i den gamle kejsers tjeneste, og han har stor viden i statssager. Han er
dog kendt som en ubehagelig fyr, som ikke er bange for at træde på en liggende
mand, hvis han er i vejen.
Han er ikke
populær blandt borgerne, som bruger ham som en slags bussemand overfor deres
børn. (”Spis op, eller Flagg kommer og ta’r dig!”)
Han er også een af
de få personer på slottet, som ikke står på venlig fod med Kejserinden.
Spilletips: Tænk
på kardinalen fra De 3 Musketerer, Troldmanden fra Stephen Kings ”Dragens øjne”
eller Slangetunge fra ”Ringenes Herre”.
Dentharkathalas
(kaldet Denthar) er Leder af Troldmændenes råd. Han er elver (og stolt af det),
men er blevet optaget som hvid mager. Han ligner en mand på omtrent 35, men han
har aldrig opgivet sin alder, og da elvere kan blive næsten uendeligt gamle er
det ikke til at vide, præcis hvor gammel han er. Han blev valgt til leder for 1
år siden, og har passet sit embede med omhu og en god portion ambitioner. En
ting, som adskiller ham fra mange andre elvere er hans brug af ironi og
sarkasme, som ikke er så almindeligt. Han har også flere gange talt
Vildelvernes sag i forskellige afstemninger. Han har mange meninger, som kan
skaffe ham fjender blandt rådsmedlemmerne – men han virker ikke som om han
bekymrer sig om det. Han er meget optaget af sit laboratorium, og har gjort adskillige
magiske opfindelser, som dog ikke alle er lige brugbare (een af hans største
triumfer var den magiske brødsmørrer!)
Spilletips: En
kryds mellem Professor Tournesol og Par-Salin fra Dragonlance.
General Thom af
Dekker er øverstbefalende for den kejserlige hær. Han er en meget stor mand,
med gråt hår, brede skuldre og en kraftig hage, som mest af alt ligner en
skovl.
Thom er en erfaren
general, som har tjent riget i mange år. Hans største erfaring har været de
småkrige og stridigheder, som baronierne har haft, men han har også gjort
tjeneste ved den nordlige grænse for at holde orkerne tilbage.
Thom holder af et
bæger vin eller tre – allerhelst serveret af en letpåklædt adelsdame. Han er en
munter mand, når han har fået et par glas, og alle ved, at er han i dårligt
humør skal man bare lade ham sidde. Han er kendt for at knuse kranier med de
bare næver.
Thom er også
øverste kommandant for paladsvagten – selvom det normalt varetages af Oberst
Kurgan.
Spilletips: Arnold
Schwarzenegger blandet med hærchefen i ”Dune”.
Robert af
Oldenburg er formand for Det Adelige Råd. Han er søn af baron Karl af
Oldenburg, og uddannet i kejserstaden. Hans familie er meget nær kejseren, og
hans opdragelse var meget fornem. Han opfører sig derefter – som en selvglad,
selvhøjtidelig og egoistisk nar.
Han er meget lidt
vellidt af byens borgere, og han bevæger sig sjældent udenfor paladset uden en
eskorte
Robert er een af
de varmeste fortalere for ekstra skatter, højere bøder og hårdere straffe.
Spilletips: Tænk
på Ebenezer Scrooge fra ”Et Juleeventyr”. Han er typen, der kalder julen
”humbug” og kun køber kul stykvis i december.
Patricia Blaine er
Turanias overdommer. Hun er omtrent 30,
med et tæt, sort hår og gennemborende sorte øjne. Hendes træk er meget fine og
markerede, og hendes næse er meget spids – hvad der giver hende en ubehagelig
lighed med en stor, sort fugl, når hun har sin dommerkappe på.
Patricia er kendt
for sin usædvanlige indfølelse med andre mennesker, og sin manglende
tålmodighed med forbrydere. Hendes domme er ofte hårde, men altid retfærdige,
og hun slår især hårdt ned på slavemishandlere.
Patricia er
udpeget efter anbefaling fra Kejserinden.
Fenton Brackley er
borgmester i Turania. Da Turania i sig selv er et baroni uden en baron, har
Fenton beføjelser og rang som en baron.
Han er en lille,
lettere overvægtig mand, og han er som 32-årig begyndt at tabe håret (noget,
der går ham meget på). Han er en venlig, tålmodig mand, som ofte ses sidde på
torvet og lytte til folks klager. Han noterer alt ned i sin lommebog.
Han er udover sin
borgmesterpost også øverstbefalende for byvagten.
Neiwenathslsthasa
(kaldet Neithwen) er elvernes ambassadør i Turania. Hun er en slående smuk
kvinde med langt rødt hår og store brune øjne. Hun optræder meget køligt
overfor mennesker, og taler sjældent til folk udenfor rådet.
Hendes politiske
evner er store – hun har både overblik og talegaver – men hun er Elver først og
fremmest, og mener at det ”menneskelige” råd er for længe om at beslutte sig.
Hendes eneste nære
venner er Denthar og hendes tjener, Saria.
Urio er minister
for forskning - og den eneste Irari ved hoffet. Han er, som resten af sin race,
meget intelligent og en anelse mere teknologisk avanceret end resten af verden.
Han foretrækker ikke at bo i paladset, men flyver til og fra sin rede på en
lille ø i bugten hver dag.
Hen er både venlig
og imødekommende, men de fleste er lidt utryg ved ham, da han er så åbenlyst
anderledes (Irarier ligner flyveøgler på cirka halvanden meters højde, et stort
næb og vinger som en flagermus). Han varetager dog sit embede perfekt, og er
meget vellidt af kejseren.
De 11 præster
beskrives ikke nærmere her. Da magtstrukturen i kirkerne ofte er meget fast,
sidder de samme præster ofte i rådet i 20-30 år eller mere.
Riddermestrene har
ikke som sådan en begrænsning på, hvor længe de kan sidde i rådet. Når en ny
ridder ønsker at erstatte den tidligere mester, udfordrer han mesteren til
duel. Vinderen får titlen og sædet i rådet.
En afsat
riddermester er dog stadig en del af ordenen.
Selvom Leiathorp
er en verden i en teknologisk udvikling svarende til jordens middelalder, er de
samfundsmæssige forhold af og til langt mere avancerede end samfundet indbyder
til.
Da slaveriet som
institution stadig eksisterer – men slaverne har både lovgivne rettigheder og
mulighed for at købe sig selv fri – er borgerne fritaget en smule for det
traditionelle middelalder kønsrollemønster.
Både mænd og
kvinder kan uddanne sig, få arbejde eller varetage offentlige poster. Det er
dog ikke så tit, at det sidste er tilfældet i praksis. Mange mænd er stadig
skeptiske overfor kvinder på arbejdspladser som f.eks. skibe. Mange
veluddannede kvinder arbejder dog ved hoffet - Kejserinden har gjort det til en
ære at omgive sig med veluddannede kvinder.
Slaverne i
samfundet varetager husarbejdet, passer i nogle tilfælde børn og sørger for at
alt er i orden i huset. Da een af de lovgivne rettigheder drejer sig om,
hvordan de skal behandles af deres ejere (mere som en typisk butler end som
slave i de almindelige ridderfilm!) er de fleste slaver tilfredse med deres
plads i livet. Skulle det ske, at en slave bliver mishandlet, og det
rapporteres til byvagten, vil ejeren blive idømt bøde eller fængsel, og slaven
givet en erstatning (oftest sin frihed). Slavernes rettigheder har dog en
tendens til at blive mere udviskede, jo længere man kommer fra Kejserstaden.
Da slaver ikke
principielt kan eje noget, har de mulighed for at afdrage prisen på dem selv.
Den nøjagtige pris fastsættes af herren, og kan evt. angives i antal års
tjeneste eller kvalifikationer.
Den lovgivende
magt i Leiathorp udøves i Kejserstaden af byvagten, i de forskellige baronier
af baronens soldater. Byvagten består mest af menige soldater, bevæbnet med
hellebarder, sværd eller morgenstjerner. Enkelte officerer leder og fordeler
arbejdet.
En kejserlig
ridder vil normalt være over byvagterne i rangorden, men i tilfælde af en
arrestation har byvagten ret til at tage selv en ridder i forvaring.
Der kan stilles
kaution, såfremt dommeren finder det passende.
De Kejserlige
Riddere – Rolands version af en eliteenhed – består af omtrent 300 mand. Alle
disse skal være blandt de bedste på deres felt, det være sig nærkamp, sværd,
lanse eller andre håndvåben.
Indenfor
organisationen er ridderne opdelt i tre ordener: Ridder af muren, Ridder af
fortet og Ridder af tårnet – alt afhængigt af, hvor de skal placeres under et
eventuelt angreb på kejserens palads.
Avancering sker
gennem den såkaldte ridderprøve, hvor kandidatens fysiske såvel som psykiske
formåen testes. Denne prøve, selvom den ikke er så nærgående som Magerprøven,
er dybt personlig, og må ikke omtales bagefter. Da prøven er skræddersyet til
den enkelte ved hjælp af magi, er det ikke frygten for afsløring af ”fiduser” –
det er selve oplevelsen, der skal hemmeligholdes.
De kejserlige
riddere kan normalt opnå såvel audiens hos kejseren som det Høje Råd med
relativt kort varsel. Om der så bliver lyttet til dem er en anden sag...
En sidegren af
ridderne er Battle Mages. De dygtigste af disse kæmper side om side med
ridderne, og kan sende voldsomme magiske effekter imod fjenderne. Battle Mage
prøven er en særlig afart af Magerprøven, og kan vælges ved denne. Man er ikke
begrænset til en prøve – men da prisen er relativt høj (20 guldstykker) er det
de færreste, der prøver mere end en gang.
Religionen i
Leiathorp er fordelt på de 11 guder, som man kan læse om i afsnittet ”Guder i
Leiathorp”
Hver af disse har
naturligvis et tempel, hvor deres ypperstepræster og ledere har til huse, ligesom
det er der, man tager hen for at søge optagelse i kirken.
Det største og
mest prangende tempel er Brindo - templet, som med sine guldbelagte tage næsten
ligner en mindre kopi af kejserens palads.
I den anden ende
af skalaen findes Tonkor - templet, guden for den sorte magi. Det ligner mest
af alt en tredimensional skygge, og har en isnende uhygge omkring sig.
Templerne er som
oftest meget gæstfrie, og tager imod sårede for at heale dem. Der skal dog
altid betales et beløb til kirken – som varierer, alt efter, hvem det er der
skal heales. Præsterne vil altid gerne hjælpe en rettroende – men en Newema
præst vil næppe gratis heale en Tonkor tilbeder....
BRINDO OG LLARE
Overguderne. Henholdsvis krigsgud(civiliseret, ridderlig krig)og kærlighedsgudinde.
Skytshelgener for herskere og for parforhold.
Tilbedes over hele det kendte Leiathorp af både ridderklaner og jævne
folk.
Amuletter og talismaner kan fås snart sagt overalt, og de formodes at
virke.
Manifesterer sig yderst sjældent.
BANAR
Himmelguden. Også gud for stjernerne, og for de rejsende. Skytshelgen for
stjernetydere
Tilbedes overalt, mest dog i nærheden af havet og i de højeste bjerge.
Amuletter og talismaner fås overalt, til en billig penge. Mange lumske
handelsmænd har gjort det til en profitabel forretning at sælge Banar-amuletter
med ringe eller ingen virkning, da det er skik at alle rejsende bærer een.
Manifesterer sig yderst sjældent.
TOSHINDO
Den hvide magi´s gud. Skytshelgen for troldmænd.
Tilbedes næsten kun af troldmænd, men vinder lejlighedsvis et par
tilbedere, når der skal bruges et mirakel.
Amuletter og talismaner er stort set ikke til at opdrive, men de, der ER,
fungerer til fulde.
Manifesterer sig meget sjældent, og kun for folk med relation til magi.
NEWEMA
Gudinde for erotik og forelskelse. Skytshelgen for nyforelskede
par(udvikles et længerevarende forhold, tager Llare over.)
Tilbedes overalt, templer findes både i de store byer, og i ensomt
beliggende egne, hvor de er kendt for at udvikle sig til rene bordeller.
Amuletter og talismaner er der nok af, de virker meget kraftigt, og skal
behandles med forsigtighed. En bærer af en Newema-amulet, vil ALTID kunne
nedlægge en person af det modsatte køn, såfremt bæreren ønsker det.
Er kendt for at manifestere sig ofte, som regel i sine egne templer,
hvorfra hun kan fortsætte ud i verden.
PARKE
Musikkens og underholdningens gud. også gud for tyveri og practical
jokes. Skytshelgen for barder, tyve og kendarer.
Tilbedes overalt, men templerne har en tendens til at have fire hjul og
et par heste forspændt, hvis præsterne ønsker at forlade en by meget hurtigt.
Som følge heraf er det ofte svært at finde et tempel hvis man står og skal
bruge et. På den anden side har de det med at dukke op, når man absolut ikke
skal bruge dem.
Amuletter og talismaner er der nok af, men kun få af dem virker. Til
gengæld virker de godt.
Manifesterer sig ofte, og som regel i skikkelse af en kendar eller gnom.
TONKOR
Den sorte magi´s gud. Skytshelgen for troldmænd.
Tilbedes kun af sorte troldmænd, og de, der tør tilbede ham, er yderst
forsigtige med det.
Amuletter og talismaner er utroligt sjældne. Det siges, at der kun findes
7 i hele Leiathorp. Den ene befinder sig formegentlig i mestertroldmanden
Karano´s grav, da han ved hjælp af denne amulet kunne holde døden stangen i
mere end 8 århundreder. Da han endelig døde, blev den begravet med ham. Hvor
graven er, ved ingen.
Manifesterer sig meget sjældent, og han skal altid påkaldes. Når han
først er påkaldt, skal der en god portion god magi til at få ham væk igen.
FATHIO
Skæbneguden. Skytshelgen for spillere.
Tilbedes over det meste af verden, dog ikke af elvere eller dværge.
Amuletter og talismaner findes der, så vidt vides, kun een af, nemlig
den, Fathio selv bærer om halsen, i form af en terning.
Manifesterer sig ret ofte, overfor folk, som spiller en afgørende rolle i
historien. Han er kendt for at agere rådgiver for forskellige herskere og
krigere, som udrettede store ting. Han hjælper ikke, fortæller blot de
forskellige alternativer, og lader personen selv vælge.
HAM(Denne guds virkelige navn er ikke kendt af andre
end hans tilbedere)
Ondskabens gud. Gud for blodtørst og uciviliseret krig. Ingen
skytshelgenfunktion.
Eneste kendte tilbedere er Strandleridderklanen The Darkhearts, men der
er sikkert mange flere, der venter på at blive afsløret.
Amuletter og talismaner er ukendte for alle andre end gudens egne
præster.
Manifesterer sig under krig, hvor han spreder død på begge fronter, i
skikkelse af en enorm kriger på en sort hest.
Denne gud tilbedes ikke officielt – derfor har han intet tempel i
Kejserstaden.
FELINA
Dyrenes gudinde. Skovens gudinde. Skytshelgen for jægere og Elvere.
Tilbedes i skovene og på hederne. Stort set alle Elvere tilbeder hende.
Amuletter og talismaner skæres som oftest af træ eller en dyreknogle. Det
kan derfor være svært at skelne en ægte amulet(fremstillet af præsterne)fra en
hjemmelavet. Dog er Felina den eneste gudinde, hvor det ikke betyder noget, om
amuletten er velsignet eller ej. Behager den gudinden, giver hun den magten til
at kontrollere dyr. Mange jægere bruger en sådan hjemmelavet amulet, i håb om,
at den virker.
Manifesterer sig ofte i de dybeste skove, hvor hun sidder omgivet af dyr
af alle slags.
MANTOR
Bjergenes gud. Gud for metaller og minearbejde. Skytshelgen for dværge.
Tilbedes kun i bjergene, og faktisk kun af dværge.
Amuletter og talismaner er som regel et stykke klippe eller en klump
ædelt metal. Hvordan disse amuletter skulle virke, vil dværgene ikke rigtig ud
med, kun at det har "noget at gøre med udgravningerne".
Manifesterer sig yderst sjældent.
ORKANIA
Havets gudinde. Gud for vind og strøm. Skytshelgen for sømænd, og for
pirater.
Tilbedes ikke i egentlig forstand, men ethvert skib ofrer til hende for
at få en sikker rejse.
Amuletter og talismaner er i bedste fald ukendte. Dog er det sket, at hun
har reddet en druknende sømand, ved at skænke ham evnen til at ånde under vand.
Manifesterer sig meget sjældent, men "føles" ofte i vinden,
hvis man forstår at lægge mærke til det. Mange søfolk ejer denne evne.
Den kejserlige
ridderkodeks
·
En ridders ære er hans liv
·
En ridder holder altid sit ord, da det at bryde ord
er svagt og æreløst
·
En ridder skal altid beskytte sin ære, en dames
ære, sin herres og sin guds ære
·
En ridder skal altid være parat til at forsvare sit
standpunkt i en duel, da dette er den eneste måde at løse en konflikt på
·
En ridder opnår ære ved at lade sin faldne fjende
få en ærefuld død – såfremt den faldne har samme eller højere status
·
En ridder skal altid holde sine våben rene og
kampklar, da de afspejler hans personlige sejre og ære
·
En ridder skal altid uskadeliggøre kejserrigets
fjender, hvor end han finder dem, da det er kujonagtigt og æreløst at lade dem
leve
·
En ridder skal altid uskadeliggøre sin tros
fjender, hvor end han finder dem, da det er kujonagtigt og æreløst at lade dem
leve
·
En ridder skal så ofte som hans liv tillader det,
deltage i dyster og turneringer, da dette styrker hans egen og hans herres ære
·
En ridder
skal aldrig ignorere et nødråb, da det giver ham ære at beskytte og hjælpe de
svage
·
En ridder skal søge en ærefuld død, hvis han har
fejlet som ridder. Kun på denne måde kan hans og hans families ære genoprettes