|
|
|
"Efter ido er der fremkommet ikke f� forslag, mange �jensynligt �ndringer av esperanto eller ido, andre noget mere uavh�ngige; men intet av dem kan i betydning m�le sig med estl�nderen E. de Wahl's i 1922 udkomne occidental. Som navnet angir, er det hans tanke at skabe et sprog for den vestlandske kulturverden og grundlagt p� vesteurop�iske sprog, is�r de romanske. Heri adskiller hans sprog sig ikke v�sentligt fra andre nyere, men han gennemf�rer tanken mere f�lgestrengt og tar is�r i sin orddannelsesl�re meget st�rkt hensyn til de i sprogene faktisk forefundne endelser og deres regelm�ssige forekomst i de allerede internasjonale ord, medens ido og navnlig esperanto n�jes med at ta internasjonale "r�dder" og til dem f�je vilk�rligt valgte endelser. Occidental m� betegnes som en v�sentlig forbedring og videre udvikling av idiom neutral. Det kan med lethed l�ses strax av enhver dannet vest-europ�er, der gl�der sig over at finde en r�kke ord han kender fra engelsk, fransk, osv, her optr�dende som dannede efter Occ's egne regler. Men s� er disse regler til geng�ld mere indviklede end fx i ido, og mange ord m� l�res i to former hvorav den ene anvendes foran nogle, den anden foran andre endelser, fx vid- og vis- 'se', curr- og curs- 'l�be', comprend- og comprens- 'forst�', confund- og confus-. Avledningsendelserne er overordentlig talrige, og det er ikke let at se hvorn�r man skal anvende den ene, og n�r den anden, s�ledes har vi av coquet: coquetterie, av grand: grandess, av malad: maladie, av poros: porosit�, av long: longore - fem forskellige endelser, hvor andre kunstsprog n�jes med een. Det er ganske rigtigt at der herved opn�s st�rre overensstemmelse med nasjonalsprogenes former, og den der i forvejen kan to-tre av hovedsprogene vil i regelen ha let ved at tr�ffe sit valg mellem disse endelser, men det er dog ikke meningen at man for at bruge et hj�lpesprog f�rst skal ha l�rt flere andre. Ja selv for den sprogkyndige kan valget v�re sv�rt nu og da, hvorfor fx ikke grandor som fr. og eng. grandeur, ligesom man har longor = fr. longeur? Eller hvorfor ikke longess ligesom grandess, sml. it. lunghezza med den endelse der ligger til grund for grandess? S�ledes kunde man blive ved. Sproget har alfor mange uregelm�ssigheder og blir d�rved un�dvendig sv�rt for den der ikke i forvejen har drevet sproglige studier. Det viser sig allerede i alfabetet, hvor c og g optr�der hver med to udtalev�rdier, og hvor der findes et palatalisert ("mouilleret") l og n, betegnet ved en apostrof efter bogstavet (canal'a, atin'er opn�). For at opn� "naturlig" aksentuasjon m� der i en del tilf�lde s�ttes tegn over vokalen, fx det allerede n�vnte porosit�, fremdeles ex�mine, d�, malgr�. V�rst er det at forstavelsen in- med aksent-tegn over (der i tryk let blir meget lidt tydelig) er den n�gtende forstavelse, men uden aksent betyder 'i': �nscrit uskrevet, inscrit indskrevet. Der er megen l�shed i anvendelsen av endelserne, logica m� s�ledes kunde betyde en logikerinde ved siden av at v�re navnet paa videnskaben logik. Og til trods for bestr�belserne for ved mere indviklede regler at f� "naturlige" former frem finder man, blot p� et par sider, s�danne "unaturlige" former som scrition, analysation, interprension, descovrition. Problemet at forbinde fuldkommen regelm�ssighed med fuldkommen naturlighed er i virkeligheden ul�seligt, men der er efter min mening ingen tvivl om at occidental i sin reaksjon mod esperanto-ido g�r for vidt i retning av at anerkende uregelm�ssigheder. Ogs� pronomenerne er en underlig blanding av natur og unatur, regelm�ssighed og uregelm�ssighed. Imidlertid er bestr�belsen for at drage fuld nytte av nasjonalsprogenes avledingsendelser istedenfor de andre sprogs vilk�rlige endelser i h�jeste grad prisv�rdig." (Rettskrivningen er Jespersens)
|
De Wahl og Jespersen m�ttes i Helsing�r i 1935. De spr�klige diskusjonene dem imellom ble offentliggjort som "Discussiones inter E. de Wahl e O. Jespersen", p� Occidental og Novial (Jespersens planspr�k). I innledningen sl�r de fast at de er enige om mye:
| (Occidental) Ante comensar li discussion pri li punctus quel separa nos, noi vole emfasar que noi concorda pri tre mult coses malgr� li differenties inter nor lingues. Noi ambi apartene al naturalistic scole de interlinguistica: do ambi, Occidental e Novial es polari contrastes de purmen aprioric lingues quam por exemple Ro; Volap�k in cert gradu basat sur existent lingues, ma mutat natural paroles ye vermen pervers maniere, e li tot systema de flexiones esset tam complicat e innatural que it hodie excita (evoca) solmen ride. |
(Novial) Ante ke nus comensa discusione pri li punctus kel separa nus, nus voli emfasa ke nus concorda pri tre multum malgre li diferos inter nusen lingues. Nus ambi apartena li naturalisti scole de interlinguistike: dunke et Occidental e Novial es polari contrastes de purim apriori lingues com exemplim Ro; Volap�k esed kelkigrad basat sur existanti lingues, ma chanjad natural vordes ye verim perversi manere, e li toti systeme de flectiones esed tam complicat e non-natural ke lum nun excita nur rido. |