| V�re kj�re fabeldyr
Fugl F�nix:
Der findes flere forskellige fuglehistorier, men Fugl F�nix er nok den mest kendte. I den nordiske tradition kender vi til Fugl Gam. Den gamle gr�ske historiker Herodot beskriver Fugl F�nix i sin bog om Egyptens mysterier 400 F.Kr. - men han indr�mmer dog aldrig at have set denne fugl selv. Ud fra hans beskrivelser skulle den kun vise sig med femhundrede �rs mellemrum og kun n�r dens fader er d�d. Af udseende minder den om en �rn. Dens fjer er til dels gyldne, men et par r�de stikker ogs� frem.
N�r Fugl F�nix kommer frem, er det for at flyve den d�de fader - indsmurt i myrra, formet som et �g - til Helios' rigdom og begrave ham der. Den kunne blive mellem 350 og 7000 �r gammel. Dens fortrukne f�de var morgendug, dens t�rer duftede af r�gelse og blodet af balsam. N�r den skulle d�, br�ndte den sig selv og asken fra den skulle v�re god medicin mod de fleste sygdomme. Der er en endnu �ldre syrisk historie om en m�gtig fugl, der stiger op af havet med morgensolen for at sikre at solens str�ler ikke br�nder jorden op. N�r solen g�r ned, styrter fuglen sig udmattet i havet for igen at st� op med solen n�ste dag.
Grif:
En blanding mellem en �rn og en l�ve. Beretninger om griffer g�r mindst 5000 �r tilbage. Griffen er farlig og st�rk, men vises ofte p� de gamle billeder som en truende vogter af religi�se helligdomme
Basilisk:
Basilisken blev ofte anvendt som motiv i middelalderens heraldik. Man s� den i v�benm�rket, p� skjoldet eller hjelmen. Den bet�d uskyldighed og en fast overbevisning om Guds eksistens. Legenden fort�ller, at det er us�dvanligt sv�rt at dr�be en basilisk. I det �jeblik den angriber, skal man vende ansigtet bort og holde et spejl frem for dens ansigt. Basiliskens d�dbringende blik vil reflekteres i spejlet, hvorved den vil blive dr�bt af blikket fra sit eget spejlbillede
Enhj�rning:
Et fabeldyr, der har v�ret mange beskrivelser af. Som oftest bliver den beskrevet med en hestekrop og et hjortehoved - og selvf�lgeligt det kendte horn i panden. Der er dog ikke helt enighed om, hvorvidt enhj�rningen er sort eller hvid. Det samme g�lder l�ngden af hornet og om hvorvidt den kan leve b�de p� jorden og i vandet. N�r nu der findes s� m�rkelige dyr som n�sehornet og narhvalen, hvorfor skulle der s� ikke ogs� eksistere en enhj�rning?
Kentaur:
En kentaur er halvt menneske og halvt hest. Man troede meget p� kentaurer i oldtiden og middelalderen. Det levede �stp� i de ukendte lande der. I Europa kendte man dengang ikke rigtigt til det med at ride p� heste, men skr�nerne gik, at der ude �stp� levede folk som sad p� heste i den grad, at man mente de var groet fast p� dem. Da ridning blev almindeligt kendt i Europa, holdt man helt op med at tro p� disse heste-mennesker.
Her st�r mye av det samme ,men det st�r ogs� annet som ikke st�r litt lenger opp!
Basilisk: I f�lge �Fabeldyr og hvor de er � finne�, av Salamander Fisle, er basilisken, som ogs� er kjent som Slangekongen, �en skinnende gr�nn slange som kan bli opptil femten meter lang. Hannen har en skarlagensr�d �fj�rbusk� p� hodet. Bittet er usedvanlig giftig, men dens farligste v�pen er blikket fra de store, gule �ynene. Enhver som ser rett inn i disse �ynene, d�r umiddelbart.�
Dette stemmer ikke helt overens med beskrivelsen vi finner i �Hekser og troll�: �Det skumle ved basilisken, er at den er s� liten at du lett kan ta den for � v�re en vanlig orm eller slange, eller ei firfisle � det forekommer nemlig ogs� at den har f�tter, 8 i tallet.� Men noe er likt; les bare: �- Basilisken har et drepende blikk. � Basilisken kan ogs� drepe ved � bl�se p� offeret.�
Alle flykter n�r de ser den, og alt levende visner og d�r n�r basilisken kommer i n�rheten.
Bjergtrold: Fem meter h�j, huden er livl�s i granitgr� farve, knoldet krop, skaldet hoved, ben som sm� tr�stammer, sm� vortede f�dder. Lugter f�lt. Har enorme kr�fter. Er lidt dum.
Boggart: Det er en multiform, som tager skikkelse efter hvad den tror vil skr�mme os mest. Den holder til m�rke, indelukkede steder.
Drage: I nordiske eventyr er dragen en typisk representant for �det onde�, men i �sten er drager symbol for visdom. Det finnes flere typer drage. Salamander Fisle har beskrivelser av i alt 10 forskjellige raser, men det finnes flere. De forekommer med eller uten vinger og horn. Drager kan ha slangekropp eller f�tter med kl�r p�; noen er ildsprutende og andre ikke. Dragen er ofte i tjeneste hos noen, gjerne som vokter av en skatt eller lignende.
Det sies at Island egentlig er kroppen til en d�d kjempedrage, og at tennene til den samme dragen er blitt til Orkn�yene, F�r�yene og Shetland. Der findes mange slags drager, men de har allesammen vinger og spyr ild.
Dyndfolket: Dyndfolket har en gr�lig hud og langt, vildt, m�rkegr�nt h�r, gule �jne og skarpe, fl�kkede, gule t�nder.
Enhj�rning: Det viktigste fabeldyret av alle, i hvert fall for oss som lager dette nettstedet. En ekte enhj�rning ligner mest p� en liten hvit hest, men den har l�vehale og geiteskjegg, og bakbeina til en antilope. Hornet er hvitt ved rota, svart p� midten og r�dt ut mot spissen.
Enhj�rningen er det raskeste og sterkeste av alle dyr og nesten umulig � fange, men bare nesten. I parringstiden er det mulig for en jomfru � f� enhj�rningen til � lystre bare ved � se p� den. Pulver av det vridde hornet til enhj�rningen hjelper mot pest og som motgift mot alle slags gifter.
I f�lge Salamander Fisle finnes dette fabeldyret i skoger over hele Nord-Europa. Den voksne enhj�rningen er blendende hvit, mens f�llene er gylne fra f�dselen og senere gjennomg�r et stadium som s�lvhvite. B�de enhj�rningens horn, blod og h�r er magiske, skriver Fisle. Den er sky overfor mennesker og er mer �pen overfor hekser enn trollmenn.
Futskoskolopendre: Det er deforme, skjoldl�se skaldyr, strandvaskerblege og slimede at se p�. Deres ben stikker ud alle vegne, og der er ingen synlige hoveder. De lugter af r�dne fisk. De udst�der gnister fra den ene ende. Hunnerne har en slags skarp sugesnabel p� maven. De er en krydsning mellem salamandre og ildkrabber.
F�nix: F�nix er en magisk fugl hvis t�rer, kan helbrede enhver sygdom. Den genf�der sig selv. Den er meget farvestr�lende.
L�nere: Sm� husvetter som l�ner tingene dine, slik at du ikke finner dem n�r du trenger dem, og n�r du ikke har bruk for dem lenger, kommer de til rette igjen, men ikke n�dvendigvis p� den plassen de l� i utgangspunktet. Du har kanskje sett tv-serien om familien Clock som var l�nere? Dem kan du lese om i b�kene av Mary Norton: L�nerne, L�nerne flytter ut, L�nerne til sj�s og L�nerne til v�rs.
Havenisser: Det er en lille, l�deragtig nisse med et stort knoldet, skaldet hoved, der minder om en kartoffel. Har spidse t�nder. Bor i god havejord og har et temperament uden lige. Fjernes ved at tage dem op af jorden og svinge dem kraftigt ud af haven, s�ledes at de bliver rundtossede.
Hinkypunk: Et etbenet v�sen, som ser ud til at best� af sm� r�ghvirvler. N�sten harml�s. Den lokker ensomme vandrere ud i farlige moser. Den b�rer en lille lygte, som den bruger som lokkemiddel.
Hippogriff: De har krop, bagben og hale som en hest, mens forbenene og vingerne og hovedet ligner en k�mpem�ssig �rn med et drabeligt, st�lfarvet n�b og stor orangefarvede �jne. Kl�erne p� deres forben er mindst fem tommer (5 x 2,5 cm) lange og livsfarlige. De kan flyve. Man m� aldrig forn�rme en hippogriff, men opf�re sig h�fligt overfor den.
Kentaur: Torso af en mand og krop som en hest. Meget menneskelig. Alts� mere menneske end dyr. Kan tale. L�ser 'n�sten' altid stjernerne rigtigt. Er en hurtigl�ber. Holder sig for sig selv. Bor i skoven bag Hogwarts.
K�mper: K�mper er ca. 8 m h�je og ligner mennesker. K�mper har en vild natur.
Pixignomer: Pixignomer er selvlysende bl� og ca. tyve centimer lange. De har spidse snuder og stemmer s� h�je og skingrende, som skr�ppende undulater. N�r de ikke er i bur, er de voldsomt �del�ggende. Flyver rundt og er ondskabsfulde.
Sfinsk: Har en krop som en l�ve og hoved som en kvinde.
Varulv: En varulv er en mann som med eller mot sin vilje blir omskapt til ulv, st�r det i Moe og Fossmarks �Hekser og troll � vard�ger, varsler, fabeldyr og sp�kelser�. Varulver er alltid menn. �Med ulvens blodt�rstige natur og menneskets sluhet, blir et slikt vesen dobbelt farlig!� Noen varulver har inng�tt avtale med djevelen og kan selv bestemme n�r de vil v�re ulver, mens andre er ulver hele tida. Det er verre for dem som ufrivillig er blitt varulver, for de m� bare f�lge ulvenaturen n�r den overmanner dem, helst ved fullm�ne. N�r varulvene opptrer i menneskeham skal det g� an � kjenne igjen dem p� at de har blek hud, dobbelt sett med tenner og sammenvokste �yenbryn, st�r det i boken.
Sj�orm: Kan leve b�de i ferskvann og saltvann. I Norge hevder folk � ha sett sj�orm i flere av innsj�ene, b�de i Seljordsvatnet, Horninndalsvatnet, Sn�savatnet og Mj�sa. Salamander Fisle p�st�r imidlertid at den mest ber�mte av alle sj�ormer, Nessie i Loch Ness i Skottland, ikke er en sj�orm, men en n�kk�
Sj�ormen har visstnok et fryktinngytende utseende, og mye taler for at vikingene brukte den som modell for hodene i stavnen p� skipene sine.
N�kk: N�kken er en vannvette som lever i stille tjern i skogen og er mest kjent for � pr�ve � lokke mennesker � helst barn � ned til seg i dypet. Den kan vise seg i form av en hest med man av sivaks, og n�r den har lokket en intetanende forbifarende opp p� ryggen sin, dykker den rett til bunns, hvor den fort�rer offeret sitt.
Gygre: Kjerringa til trollet blir kalt for gygre. Hun er gjerne gammel, stygg, krokete og med en nese som er s� lang at hun kan r�re i gryta med den.
Norner: I norr�n mytologi var nornene de som spant livstr�den til menneskene. De holdt bokstavelig talt menneskenes og gudenes skjebne i sine hender. Hver enkelt skjebne spant nornene p� h�ndtein: For noen ble det et stort n�ste og dermed et langt liv, mens for andre r�k tr�den ganske fort. Hver gang et barn ble f�dt, var nornene til stede for � fastlegge livsl�pet for barnet. |