Eksaminandens navn: Mai Green Petersen
Specialets titel og omfang: Demokrati og god regeringsførelse i Nicaragua under præsident Arnoldo Alemán – en kritisk diskursanalyse. Specialet fylder 106 sider eksklusiv litteraturlisten. Der er et fejlfrit og udmærket resumé på spansk. Desuden er vedlagt tre taler af præsident A. Alemán og oversigter af analyserne, i alt 70 sider.
Dato for indlevering af specialet: 14/9-2001
Eksaminator: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen
Censor: Hans Krause Hansen
Dato for den
endelige bedømmelse: 2/1-2002
Med udgangspunkt i en politisk konflikt i nyere tid i Nicaragua mellem præsidenten, Arnoldo Alemán, og rigsrevisoren, som fik DANIDA til at udtrykke bekymring overfor demokratiet i landet, stiller Mai Green Petersen (MGP) i problemformuleringen spørgsmålet om ’i hvilken forstand Arnoldo Alemán har forbrudt sig mod princippet om god regeringsførelse? Hvordan han har brugt sproget og diskurserne til at legitimere sin regeringsførelse over for befolkningen? Og hvilken effekt hans virkelighedskonstruktion har haft på mulighederne og begrænsningerne for hans videre regeringsførelse?’ MGP ønsker at ’afdække de diskursive strategier præsidenten benytter sig af for at legitimere sig, afværge den udbredte modstand i landet og fastholde sit hegemoni.’
Den primære empiri udgøres af tre årsberetninger hvori præsident A. Alemán henvender sig til det nicaraguanske folk og parlamentet for at redegøre for sin regeringsførelse. Talerne er udvalgt for at kunne følge forandringerne i Alemáns diskurs, og der argumenteres grundigt for kriterierne for udvælgelsen. Desuden anvendes en imponerende samling af baggrundslitteratur, herunder af avisartikler fra nyere tid, artikler samt monografier.
Den teoretiske ramme for analysen er sammensat af kritisk diskursanalyse og forskellige teoretiske diskussioner af begrebet demokrati og presidentialisme afsluttet med en diskussion af begrebet korruption, i alt 22 sider. MGP’s valg af teorier er både relevant og velunderbygget i forhold til den problemstilling, hun sætter sig for at udforske.
I kapitel 2. gennemgås den kritiske diskursanalyse på baggrund af Norman Fairclough arbejder, men også andre værker inddrages. Gennemgangen er fokuseret om det, der er vigtigt for problemstillingen, og den er klar, velargumenteret og velstruktureret. MGP præsenterer sin egen model om forholdet mellem social struktur og social praksis og gennemgår Faircloughs tre-dimensionelle model om forholdet mellem tekst, diskursiv praksis og social praksis. Desuden introduceres E. Laclau og C. Mouffes begreber, moment, nodalpunkt, element og flydende betegner som supplement til Faircloughs begreber. Kapitlet afsluttes med en kort, men præcis gennemgang af fordele og ulemper ved kritisk diskursanalyse.
Kapitel 3 diskuterer begrebet udvikling i et bistandspolitisk perspektiv, for at vise hvorfor demokrati og begrebet ’god regeringsførelse’ er blevet så vigtige i de sidste år. Der tages udgangspunkt i DANIDAs definition, men der sammenlignes også med Verdensbanken, OECD og EU. Dernæst diskuteres forskellige teoretiske tilgange til demokratidiskussionen, R. Dahl og L. Whitehead. Fænomenet ’præsidentialisme’ gennemgås både generelt og specielt for Nicaragua. Dernæst diskuteres begrebet ’korruption’. Der skelnes mellem korruption på forskellige niveauer, når den skyldige er en lavtlønnet funktionær, eller hvis det er landets præsident.
Kapitel 4 er en introduktion til analyseafsnittet, som starter i kapitel 5 med en rekonstruktion af den sociale orden og praksis. Somoza diktaturet og baggrunden for den sandinistiske revolution i 1979 gennemgås kort. Dernæst fokuseres på den demokratiske periode, begyndende med det første demokratiske valg i 1985, andet valg i 1990 hvor sandinisterne tabte og derefter Violeta Charmoros regering, som optakt til Arnoldo Alemáns regeringsperiode fra 1996 til 2001. Fattigdommen, bistanden og de neoliberale økonomiske programmer diskuteres, ligesom anklagerne forkorruption mod A. Alemán og endelig konflikten mellem præsidenten og rigsrevisoren og den nye pagt mellem de to tidligere fjender, FSLN (det Sandinistiske parti), og præsidenten. Kapitlet afsluttes med interessante modeller over den politiske diskursorden i Nicaragua og dens materielle og institutionelle forankring og en delkonklusion.
I det korte kapitel 6 gennemgås produktion og distribution af talerne som optakt til tekstanalysen i kapitel 7. Dette kapitel er en overordentlig grundig analyse af de tre taler som dokumenteres omfattende og systematisk i bilagene 14.1 til 14.14. Analysen er læseværdig, interessant og med mange gode pointer. Talernes interdiskursivitet og – tekstualitet gennemgås i kapitel 8. Analysekapitlerne viser med al tydelighed hvorledes præsident Alemán kan sløre agensforhold, så ansvarsfordelingen bliver vanskelig, og hvorledes hans konstruktioner af fortiden sætter de sandinistiske regeringer lig med diktatur, hvorledes Somozas diktatur derved glemmes eller sættes lig med demokrati, og hvorledes konsensus, og ikke pluralisme, dvs. respekt for flerhed af meninger, bliver grundlaget for inkorporeringen af modstanderne i hans projekt. Kapitlet viser en usædvanlig modenhed og beherskelse af de tekstanalytiske og grammatiske redskaber.
I kapitel 11, som tager diskussionen af ’demokrati’ og ’god regeringsførelse’ op igen, men denne gang på baggrund af analyserne i de foregående kapitler, diskuteres også begrebet ’hegemoni’, som nok burde have være defineret bedre i den egentlige teorigennemgang. Imidlertid indeholder kapitlet en yderst interessant diskussion af forholdet mellem DANIDA og præsidenten i Nicaragua, som bestemt giver diskussionen af god regeringsførelse nye perspektiver.
Konklusionen er en grundig opsamling af diskussionerne og en interessant perspektivering angående hvorledes analyser af sprogbrug kan bidrage til forståelsen af politik og samfundsforhold.
SAMMENFATTENDE
VURDERING
Mai Green Pedersen (MGP) har skrevet et særdeles velskrevet, velstruktureret og interessant speciale. Hun udviser en sjælden grad af bevidsthed omkring valg af metoder og teori, og hendes analyser er overalt omhyggelige og veldokumenterede. Det er lykkedes hende at bidrage til diskussionerne af hvorvidt humanistiske metoder og analysen af sprog er anvendelige i bistandsforskningen, og mere generelt kan bidrage til forståelsen af samfundssammenhænge.
På baggrund af ovenstående vurderer vi specialet til kategorien udmærket.
Eksaminanden kan inden 4 januar fremsætte eventuelle bemærkninger til Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, RI, Njalsgade 80, 2300 KBH. S, telefon 35 32 84 53.
Dato:
Hans Krause Hansen Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen
Eksaminanden har
d. 20/12-2001 fremsat bemærkninger til undertegnede pr. e-mail,
hvorefter disse er blevet diskuteret af censor og eksaminator.
Under hensyn til de af eksaminanden fremsatte bemærkninger fastsættes
karakteren til 11.
Dato:
Hans Krause Hansen Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen