Donorlandene har stor økonomisk pressionsstyrke og må derfor forventes at have en vis gennemslagskraft også diskursivt. Især IMF og Verdensbanken har stor indflydelse i Nicaragua, men også Danmark har en betydelig rolle af flere årsager:

1. Danmark blev allerede i august 1999 fremhævet af El Nuevo Diarios pressechef som det af donorlandene, der ikke var bange for at sige sin mening om opstarten til samarbejdet mellem PLC og FSLN. Daværende ambassadør Orla Bakdal citeredes for at have sagt, at "el pacto puede ser una amenaza para la democracia" (Chamorro, 15.8.1999). Danmark var altså enten mere foruroliget end de andre lande eller i hvert fald mere åben om det.
2. Danmark var i januar 2000 det første land, der havde årsforhandlinger med den nicaraguanske regering efter grundlovsreformerne, og den danske delegations klare udmelding ved dette møde kom derfor til at gå i spidsen for den internationale holdning og slå tonen an for det efterfølgende møde med Grupo Consultivo. Dermed havde Danmark også en afgørende indflydelse på beslutningen om, hvorvidt og hvornår Nicaragua skulle optages i HIPC.
3. Danmark har ud over den bilaterale rolle også indflydelse gennem de multilaterale fora i EU, FN, Verdensbanken, BID og GC.
4. Danmark har en forståelse af fattigdom, demokrati og god regeringsførelse, der i store træk falder sammen med de internationale definitioner.
5. Danmark er en ikke ubetydelig økonomisk støtte for Nicaragua, idet Danida har ydet støtte siden 1981 og i 2000 gav 214,2 mio. kr. til Nicaragua alene i bilateral bistand (Danida, 2000a: 64).

Danidas beslutninger vedrørende støtten til Nicaragua afhænger af de indtryk ministeriet og ambassaden får fra bl.a. den nicaraguanske presse, civilsamfundet og andres meninger om situationen i Nicaragua (Larsen, 21.8.2001). Den interne stemning og de hegemoniske kampe er derfor afgørende for Nicaraguas programsamarbejde med Danmark, og omvendt har Danidas holdninger indvirkning på Nicaraguas politiske diskursorden.