Riddles 31 - 40

31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40

Riddle 31

ƿiht cƿom æfter ƿege       ƿrætlicu liþan;
cymlic from ceole       cleopode to londe,
hlinsade hlude--       hleahtor ƿæs gryrelic,
egesful on earde       Ecge ƿæron scearpe.
ƿæs hio hetegrim,       hilde to sæne,
biter beadoƿeorca       Bordƿeallas grof,
heardhiþende.       Heterune bond!
sægde searocræftig       ymb hyre sylfre gesceaft:
"Is min modor       mægða cynnes
þæs deorestan,       þæt is dohtor min
eacen uploden,       sƿa þæt is ældum cuþ,
firum on folce,       þæt seo on foldan sceal
on ealra londa gehƿam       lissum stondan."

Riddle 32

Ic ƿiht geseah       in ƿera burgum,
seo þæt feoh fedeð.       Hafað fela toþa;
nebb biþ hyre æt nytte,       niþerƿeard gongeð,
hiþeð holdlice       ond to ham tyhð,
ƿæþeð geond ƿeallas,       ƿyrte seceð;
Aa heo þa findeð,       þa þe fæst ne biþ;
læteð hio þa ƿlitigan,       ƿyrtum fæste,
stille stondan       on staþolƿonge,
beorhte blican,       bloƿan ond groƿan.

Riddle 33

Mec se ƿæta ƿong,       ƿundrum freorig,
of his innaþe       ærist cende.
Ne ƿat ic mec beƿorhtne       ƿulle flysum,
hærum þurh heahcræft,       hygeþoncum min:
ƿundene me ne beoð ƿefle,       ne ic ƿearp hafu,
ne þurh þreata geþræcu       þræd me ne hlimmeð,
ne æt me hrutende       hrisil scriþeð,
ne mec ohƿonan       sceal am cnyssan.
ƿyrmas mec ne aƿæfan       ƿyrda cræftum,
þa þe geolo godƿebb       geatƿum frætƿað.
ƿile mec mon hƿæþre seþeah       ƿide ofer eorþan
hatan for hæleþum       hyhtlic geƿæde.
Saga soðcƿidum,       searoþoncum gleaƿ,
ƿordum ƿisfæst,       hƿæt þis geƿæde sy.

Riddle 34

Ic ƿiht geseah       on ƿege feran,
seo ƿæs ƿrætlice       ƿundrum gegierƿed:
hæfde feoƿere       fet under ƿombe
     
hæfde tu fiþru       ond tƿelf eagan
ond siex heafdu.       Saga hƿæt hio ƿære.
For flodƿegas;       ne ƿæs þæt na fugul ana,
ac þær ƿæs æghƿylces       anra gelicnes
horses ond monnes,       hundes ond fugles,
ond eac ƿifes ƿlite.       þu ƿast, gif þu const,
to gesecganne,       þæt ƿe soð ƿitan--
hu þære ƿihte       ƿise gonge.

Riddle 35

Ic þa ƿihte geseah--       ƿomb ƿæs on hindan
þriþum aþrunten.       þegn folgade,
mægenrofa man,       ond micel hæfde
gefered þæt hit felde,       fleah þurh his eage.
Ne sƿylteð he symle,       þonne syllan sceal
innað þam oþrum,       ac him eft cymeð
bot in bosme,       blæd biþ aræred;
He sunu ƿyrceð,       bið him sylfa fæder.

Riddle 36

Ic þa ƿiht geseah       ƿæpnedcynnes,
geoguðmyrþe grædig;       him on gafol forlet
ferðfriþende       feoƿer ƿellan
scire sceotan       on gesceap þeotan.
Mon maþelade,       se þe me gesægde:
"Seo ƿiht, gif hio gedygeð,       duna briceð;
gif he tobirsteð,       bindeð cƿice."

Riddle 37

Geƿritu secgað       þæt seo ƿiht sy
mid moncynne       miclum tidum
sƿeotol ond gesyne.       Sundorcræft hafað
maran micle,       þonne hit men ƿiten.
Heo ƿile gesecan       sundor æghƿylcne
feorhberendra,       geƿiteð eft feran on ƿeg.
Ne bið hio næfre       niht þær oþre,
ac hio sceal ƿideferh       ƿreccan laste
hamleas hƿeorfan;       no þy heanre biþ.
Ne hafað hio fot ne folme,       ne æfre foldan hran,
ne eagena       ægþer tƿega,
ne muð hafaþ,       ne ƿiþ monnum spræc,
ne geƿit hafað,       ac geƿritu secgað
þæt seo sy earmost       ealra ƿihta,
þara þe æfter gecyndum       cenned ƿære.
Ne hafað hio saƿle ne feorh,       ac hio siþas sceal
geond þas ƿundorƿoruld       ƿide dreogan.
Ne hafaþ hio blod ne ban,       hƿæþre bearnum ƿearð
geond þisne middangeard       mongum to frofre.
Næfre hio heofonum hran,       ac hio sceal ƿideferh
ne to helle mot,       ƿuldorcyninges
larum lifgan.       Long is to secganne
hu hyre ealdorgesceaft       æfter gongeð,
ƿoh ƿyrda gesceapu;       þæt is ƿrætlic þing
to gesecganne.       Soð is æghƿylc
þara þe ymb þas ƿiht       ƿordum becneð;
ne hafað heo ænig lim,       leofaþ efne seþeah.
Gif þu mæge reselan       recene gesecgan
soþum ƿordum,       saga hƿæt hio hatte.

Riddle 38

Ece is se scyppend,       se þas eorþan nu
ƿreðstuþum ƿealdeð       ond þas ƿorld healdeð.
Rice is se reccend       ond on ryht cyning
ealra anƿalda,       eorþan ond heofones,
healdeð ond ƿealdeð,       sƿa he ymb þas utan hƿeorfeð.
He mec ƿrætlice       ƿorhte æt frymþe,
þa he þisne ymbhƿyrft       ærest sette,
heht mec ƿæccende       ƿunian longe,
þæt ic ne slepe       siþþan æfre,
ond mec semninga       slæp ofergongeþ,
beoð eagan min       ofestum betyned.
þisne middangeard       meahtig dryhten
mid his onƿalde       æghƿær styreð;
sƿa ic mid ƿaldendes       ƿorde ealne
þisne ymbhƿyrft       utan ymbclyppe.
Ic eom to þon bleað,       þæt mec bealdlice mæg
gearu gongende       grima abregan,
ond eofore eom       æghƿær cenra,
þonne he gebolgen       bidsteal giefeð;
ne mæg mec ofersƿiþan       segnberendr
ænig ofer eorþan,       nymþe se ana God
se þisne hean heofon       healdeþ ond ƿealdeþ.
Ic eom on stence       strengre micle
þonne ricels       oþþe rose sy,
—       on eorþan tyrf
ƿynlic ƿeaxeð;       ic eom ƿræstre þonne heo.
þeah þe lilie sy       leof moncynne,
beorht on blostman,       ic eom betre þonne heo;
sƿylce ic nardes stenc       nyde ofersƿiþe
mid minre sƿetnesse       symle æghƿær,
ond ic fulre eom       þonne þis fen sƿearte
þæt her yfle       adelan stinceð.
Eal ic under heofones       hƿearfte recce,
sƿa me leof fæder       lærde æt frymþe,
þæt ic þa mid ryhte       reccan moste
þicce ond þynne;       þinga gehƿylces
onlicnesse       æghƿær healde.
Hyrre ic eom heofone,       hateþ mec heahcyning
his deagol þing       dyre bihealdan;
eac ic under eorþan       al sceaƿige
ƿom ƿraðscrafu       ƿraþra gæsta.
Ic eom micle yldra       þonne ymbhƿyrft þes
oþþe þes middangeard       meahte geƿeorþan,
ond ic giestron ƿæs       geong acenned
mære to monnum       þurh minre modor hrif.
Ic eom fægerre       frætƿum goldes,
þeah hit mon aƿerge       ƿirum utan;
ic eom ƿyrslicre       þonne þes ƿudu fula
oððe þis ƿaroð       þe her aƿorpen ligeð.
Ic eorþan eom       æghƿær brædre,
ond ƿidgielra       þonne þes ƿong grena;
folm mec mæg bifon       ond fingras þry
utan eaþe       ealle ymbclyppan.
Heardra ic eom ond       caldra þonne se hearda forst,
hrim heorugrimma,       þonne he to hrusan cymeð;
ic eom Ulcanus       up irnendan
leohtan leoman       lege hatra.
Ic eom on goman       gena sƿetra
þonne þu beobread       blende mid hunige;
sƿylce ic eom ƿraþre       þonne ƿermod sy
þe her on hyrstum       heaseƿe stondeþ.
Ic mesan mæg       meahtelicor
ond efnetan       ealdum þyrse,
ond ic gesælig mæg       symle lifgan
þeah ic ætes ne sy       æfre to feore.
Ic mæg fromlicor       fleogan þonne pernex
oþþe earn oþþe hafoc       æfre meahte;
nis zefferus,       se sƿifta ƿind,
þæt sƿa fromlice       mæg feran æghƿær;
me is snægl sƿiftra,       snelra regnƿyrm
ond fenyce       fore hreþre;
is þæs gores sunu       gonge hrædra,
þone ƿe ƿifel       ƿordum nemnað.
Hefigere ic eom micle       þonne se hara stan
oþþe unlytel       leades clympre,
leohtre ic eom micle       þonne þes lytla ƿyrm
þe her on flode gæð       fotum dryge.
Flinte ic eom heardre       þe þis fyr drifeþ
of þissum strongan       style heardan,
hnescre ic eom micle       halsrefeþre,
seo her on ƿinde       ƿæƿeð on lyfte.
Ic eorþan eom       æghƿær brædre
ond ƿidgelra       þonne þes ƿong grena;
ic uttor eaþe       eal ymbƿinde,
ƿrætlice geƿefen       ƿundorcræfte.
Nis under me       ænig oþer
ƿiht ƿaldendre       on ƿorldlife;
ic eom ufor       ealra gesceafta,
þara þe ƿorhte       ƿaldend user,
se mec ana mæg       ecan meahtum,
geþeon þrymme,       þæt ic onþunian ne sceal.
Mara ic eom ond strengra       þonne se micla hƿæl,
se þe garsecges       grund bihealdeð
sƿeartan syne--       ic eom sƿiþre þonne he,
sƿylce ic eom on mægene       minum læsse
þonne se hondƿyrm,       se þe hæleþa bearn,
secgas searoþoncle,       seaxe delfað;
Ne hafu ic in heafde       hƿite loccas
ƿræste geƿundne,       ac ic eom ƿide calu;
ne ic breaga ne bruna       brucan moste,
ac mec bescyrede       scyppend eallum.
ne me ƿrætlice       ƿeaxað on heafde
þæt me on gescyldrum       scinan motan
ful ƿrætlice       ƿundne loccas.
Mara ic eom ond fættra       þonne amæsted sƿin,
bearg bellende,       þe on bocƿuda,
ƿon ƿrotende       ƿynnum lifde
þæt he       —

Riddle 39

—       edniƿu;
þæt is moddor       monigra cynna,
þæs selestan,       þæs sƿeartestan,
þæs deorestan       þæs þe dryhta bearn
ofer foldan sceat       to gefean agen.
Ne magon ƿe her in eorþan       oƿiht lifgan,
nymðe ƿe brucen       þæs þa bearn doð.
þæt is to geþencanne       þeoda gehƿylcum,
ƿisfæstum ƿerum,       hƿæt seo ƿiht sy.

Riddle 40

Ic seah ƿyhte       ƿrætlice tƿa
undearnunga       ute plegan
hæmedlaces;       hƿitloc anfeng
ƿlanc under ƿædum,       gif þæs ƿeorces speoƿ,
fæmne fyllo.       Ic on flette mæg
þurh runstafas       rincum secgan,
þam þe bec ƿitan,       bega ætsomne
naman þara ƿihta.       þær sceal Nyd ƿesan
tƿega oþer       ond se torhta æsc
an an linan,       Acas tƿegen,
Hægelas sƿa some.       Hƿylc þæs hordgates
cægan cræfte       þa clamme onleac
þe þa rædellan       ƿið rynemenn
hygefæste heold       heortan beƿrigene
orþoncbendum?       Nu is undyrne
ƿerum æt ƿine       hu þa ƿihte mid us,
heanmode tƿa,       hatne sindon.




Back
Home

Hosted by www.Geocities.ws

1