Årsarkiver

opdateret 29.12.2008

Fiskeri 2002




Forårsfiskeriet foregik på forskellige destinationer. Fladfiskeri efter skrubber på Helsingør Nordhavn. Senere efter hornfisk samme sted med torsk som sidegevinst.
Søgen efter de første gedder og aborrer ved diverse søer og vandhuller i Nordsjælland.
Sommerfiskeri primært i søerne i Nordsjælland samt Utterslev mose
Efterårsfiskeri efter de store gedder. Sildefiskeri på Øresund.


Fiskeri 2003

Et begivenhedsrigt år har vi lagt bag os. Det gav en hel del oplevelser både til nethinden og som billeder. Torsketur i 10 graders frost på Øresund med M/S Jaws. Vinterfiskeri ved St. Vejle å, som gav pæne aborrer. En enkelt tur til Helsingør Nordmole. Hornbæk Plantage var tæt på at give mig min første havørred. Fredfisketur til Bag Vejlesø i april, som endte med en gedde taget på melklister i Kollelev Mose fy! Geddepremiere i Vaseland 1. maj med suder som sidegevinst. Maj og Juni gav nogle kanon suderture, hvor Kim gentagne gange forbedrede sin Suder PR i antal og størrelse. Juni gav også et torskeeventyr ud over det sædvanlige. Jylland dannede rammen om en af årets største oplevelser. Åfiskeriet fortsatte bla. i Tryggevælde Å. Dammen blev afprøvet og 50 aborrer på 3½ time bliver svær at slå. St. Vejle Å stod for tur igen i Oktober med flotte fangster.

Fiskeri 2004

Atter et succesfuldt år. Januarfiskeriet gav en meget sløv start på året, hvor jeg havde en nulbon kuttertur og Kim ditto en tur i Tryggen. Februar begyndte at kaste lidt fisk af sig i form af aborrer og skaller og en flad fra Helsingør Nordmole. Marts var vi et par ture på havet. Jeg fik hul på bylden med både sild og torsk. Kim nappede 3 gedder i Vejdammen. April plejer at være død, men helt død var den ikke. Maj med premieregedde , mange hornfisk og Sudertur uden sudere men med PR-fisk. PR-suder skulle det også blive til i år. Og PR-brasen. Juni var blot træning før Drømmeturen i det svenske. Drømmeturen til Klarälven. August måneds helt store Scoop: Megamonster aborrer for feinschmeckere 1 2 3 . September med lidt ferietid og andet fiskeri. Geddefiskeri i efteråret og Kim fik ram på Madammen igen med 2 kg mere sul på kroppen. November og December skete der ikke det store. Jeg tror vist at vi fik hvilet på laurbærrene oven på et fantastisk fiskeår.

Fiskeri 2005

Året 2005 skulle vise om vi kunne leve op til de højder vi nåede i 2004. Det blev ikke til danmarksrekorder, men det blev til kåring som månedens storfanger i fisk og fri for en sandart på 4,80 kg .

Vinteren blev lang og betød at der bla. ikke blev fisket i februar måned. Januar kastede nogle torsk og sild af sig , mens marts måned gav en havørred fra Nivåbugten.
I april blev de første aborrer blev hevet i land i Dammen, men de havde ikke den kaliber, som vi var vidne til sidste år. Dog var der enkelte nap som kunne tyde på at de stadig var til stede. Endvidere fik vi fanget rudskalle, skalle allerede i april.
Hornfisk, suder, brasen og geddepremiere i maj måned og masser af fisk 1 maj.
Juni måned med adskillige ture til Dammen og de sidste suderture anno 2005.
Juli måned fik jeg størrelse på mine aborrer 1,91 kg , 1,420 kg og 1,200 kg . Min første sandart og hvilken størrelse på dem. Jyllandsturen med adskillige arter specielt var der mange bækørreder og ikke at forglemme torskegilde i det jeg kalder højsæson for torsk.
August gjaldt fiskeriet på havet og igen Dammen for at fange storaborrer ligesom sidst, men der er sket noget med sæsonen for der var mange aborrer men desværre ingen store. September fiskeri i Kollemosen og Jægermosen. Kim havde nogle geddeture, hvor det gav nogle pæne gedder.
I oktober kronede Kim sin aborrefangst med nr 500. Der var en fin morgentur til vaseland med flere gedder på land. Geddefiskeriet fortsatte i november i Lyngby og her forsøgte vi også species efter et lokalt praj. Årets eneste fladfisketur bortset fra min tur på Als gav Kim en lille genudsætter af en ising.
Sluttelig en P&T tur i december i Søllerød på 2 timerskort, men turen varede kun en time for da havde vi opfyldt kvoten

 

Fiskeri 2006

Året 2006. Det blev langt fra et succes år. Komplikationer med helbredet etc. gjorde at bla. højsæsonen i Dammen blev forpasset. Alligevel blev vi reddet af en kort børnetur til St. Vejle Å med overskrifter til følge
Torskefiskeri i en kold Januar med en flyvende start. Mølleåen i Februar, fordi det var en af de få steder, der var isfrit. I marts var der stadig låg på søerne, men det blev til en P&T tur til St. Rosenbusk, mens en tur til Tryggen gav brasen. Endnu en P&T tur i april til Søllerød P&T gav både regnbueørred og kildeørred. Børnetur til Indre sø og Kalvemose med et strejf af storkarpe gav årets første aborre. Rudskalle fra Dronningestien.
Maj måned som sædvanlig med geddepremiere, hornfisk, suder og karpe, skaller. Juni skulle byde på bækørred og hundestejle fra Feddet. Og min eneste Suder i 2006. Kystfiskeri fra Nordkysten ved Hornbæk i juli. Hvem fangede en gedde på 9 kg ? Ture til Furesøen, kalvemosen, Dammen og Nattur ved Hornbæk plantage.
August måned. Tja når mobiliteten ikke er til det må man nøjes med P&T.
September i Lyngby Åmose. Oktober Løje i Farum sø og gedde i Vaseland. Novembers Børnetur til St. Vejle Å reddede hele sæsonen med nogle vægtige fisk. Vi havde en rigtig givtig geddetur til Turistsøen i december

Fiskeri 2007

Året 2007. Lidt utraditionelt startede vi ud i et P&T vand i Jylland og med succes. Højvande overalt. Min første havørred på en reservetur til St. Vejle. Geddetur til Vaseland med årets første gedderekord. Sensationel geddetur igen til Vaseland med totalview. Så kom der gang i arterne i marts. Årets kystture. P&T Fredensborg. Sudertur i Maj og flere søture. Dammen er blevet maltrakteret så det er blevet til andre vande. Geddefiskeri Jægerhuset. Diverse ture i Juli. Flade fra Øresund og et nyt medie indført her på Storfangersiden, nemlig video via Youtube. September og den første fisk fra Dammen. Sømosen blev det helt store hit i Oktober. November med fisk fra St. Vejle som kastede en del arter af sig bla. flire.

Fiskeri 2008

Året 2008. Devil startede året ud med et par soloture i Januar . I februar fik vi lagt en del arter ind på scoringslisten. Devil kunne bryste sig af at han kun havde taget en aborre i St. Vejle Å, men den vejede til gengæld 1,77 kg. Trods en tur til St. Rosenbusk blev det til soloture, Storfanger med skrubbe fra Karrebæksminde. April giver som regel altid fredfisk og de første hornfisk og 2008 var ingen undtagelse. Devil kendte et sted med nemme karper. Juni bød på det sædvanlige torskegilde, men vi fik ingen suder i 2008. Karpetur med Spejl. August med makreltur, fjæsing og skypumper og bonus fra Kollemose. En tur til Lyngby Åmose gav gedde til Devil og afslutningen i Tryggen i december

 

 

setstats 1
Hosted by www.Geocities.ws

1