Det er vrimler som bekendt ikke med butikker der forhandler gamle spil her i Danmark, men enkelte findes. Én af dem som omtales hyppigst på Internettet er Læsehesten i Aalborg. En blæsende maj dag begik jeg mig således ud på en tur forbi butikken, udstyret med et digital kamera, med henblik på at lave en lille beskrivelse af denne nordjyske "oase" af retro spil kultur. Inden jeg går i gang med en længere beskrivelse af butikkens udvalg af Sega spil, er der enkelte forhold, man som læser skal være afklaret med. Først, er butikken ikke nogen guldgrubbe, som den ellers ind i mellem bliver udnævnt til. Gamle spil udgør en ganske beskeden del af varesortimentet, og prisniveauet stemmer sjældent overens med de enkelte spils real handelsværdi. Om det skyldes griskhed eller decideret uvidenhed skal forblive ubesvaret. Dertil skal det nævnes at indehaverens humør kan være stærkt svingende, og til tider virker han decideret usympatisk.

Men ros skal der dog til enhver butik, der åbenlyst skilter med "SEGA 8-BIT" ;-) Selve butikken ligger i Reberbansgade, en af de mindre billedskønne gader i Aalborg, ved Sygehus Nord. Ellers har butikken selskab af bl.a. et par etniske spisesteder og en 7-Eleven. Jeg træder ind i butikken, og spørger en yngre ekspedient, om jeg må tage nogen billeder til denne hjemmeside. Han kikker lettere forvirrede rundt, og føler tilsyneladende at han ikke er bemyndiget til at svar på spørgsmålet. Han vender sig om til indehaveren, så svarer med en særdeles uoplagt "ja", uden at løfte blikket fra det blad han læser. Således er amatørfotografen sluppet løs...

Ved første øjekast er det et dejlig, opmuntrende syn at se hylde efter hylde fyldt med de klassiske (og praktiske) Master System, og især Mega Drive spil æsker. Efter et nærmere eftersyn til vakler optimismen, da man ser den jævn gennemsnitlige kvalitet af udvalget. Man fornemmer at der er andre sagkyndige end mig i området, der nådesløst plukker de gode titler når de dukker op, for at efterlade de mere kedsommelige på hylden. Forkasteligt ;-)

Tidligere lå disse MS spil nede i gamle skotøjsæsker, under DVD sektionen. Nu er de kommet frem i dagslys, og er blevet distribuerede lettere vilkårligt blandt N64 spil og videobånd. Priserne ligger typisk i den dyrere ende. Som udgangspunkt koster MS og MD spil enten 98,- pr. stk. (3 for 200,-) eller 150,- pr. stk. (2 for 200,-). De få Dreamcast spil der er, kan ganske enkelt beskrives med et ord: pebrede.

Der findes også enkelte japanske spil, hvis man er den slags. Disse to ”common” Disney titler koster tilsammen 200,-. Man kan altså ikke forvente at gør kupe af større kaliber. Til gengæld står indehaverens overnævnte manglende viden på retro området til udnyttelse nå der skal byttes… Som udgangspunkt kan man som regel bytte to dårlige spil til en enkelte gode. Jeg må svar skyldig i, at jeg også har dumpet nogle af min mindre ønskelige spil på butikken, for til gengæld at komme hjem med nogen respektable titler.

I august 2003 afleveret jeg således disse "mindreværdigfulde" spil, for så til gengæld at komme hjem med Another World, Gynoug, Shinobi III, Super Streetfighter II og Virtua Racing. Ti måneder senere er der ikke blevet solgt én eneste af de spil jeg afleverede. Hvordan skal man opsummere butikken? Som tidligere nævnt er den ikke nogen skattekamre, og medmindre man løber ind i en af de sjælende udsalg butikken holder (som til gengæld er gode - der var to dage med 50% på alt i butikken i april), så skal man være indstillet på at være lidt lempelige med tegnebogen for at komme hjem med noget af interesse. Men jeg vil gerne indrømme at jeg var ganske imponeret over retro spil sortimentet ved mit første besøg, og indehaveren skal roses for at forsat tilsidesætte hyldeplads til de gamle spil, hvis omsætningshastighed, og derved og formodentlige også indtjeningsevnen, må siges at være begrænset.

!!Tilføjelse!! Kort efter denne artikel blev skrevet, skete der omfattende ændringer i butiksindretningen hos Læsehesten. Der blev gjort mere plads til DVD’erne, og Sega spillene blev gemt væk. Langt væk. Man skal nu helt nede i enden af butikken, forbi hylde efter hylde af porno, for at finde det magre udvalg af Sega spil, som nu alle sammen samler støv i skotøjsæsker på gulvet. Dette må betragtes som et tilbageslag for Retro kulturen i Aalborg.

Copyright Steen Kristoffersen2004-2005

Hosted by www.Geocities.ws

1