Historien nytter

Men at livet har brug for historiens tjeneste, m� man indse lige s� tydeligt som den s�tning, der senere skal bevises � at et overm�l af historie skader det levende.

- Friedrich Nietzsche, Historiens nytte (1874)

En debat, der blusser op i tide og utide blandt Gamers, er om nutidens spil lever op til fortidens. Lever vi i en verden af endel�se sequels og opdateringer, uden kreativitet fra producentens side? Eller er som Nietzsche advarer mod, fortabt i et overm�l af historie og nostalgi?

Herefter f�lger en (redigeret) debat fra juni 2003, som fandt sted p� Playright.

-------------------------------------

Wired Nicky >

Efter at havde l�st tr�den "Spil tr�thed", kan jeg ikke lade v�re med at komme med egen tanker.

Jeg tror p�, at jeg p� eller et eller andet tidspunkt, mistede lysten, og det hele gik over i at samle p� gamle spil, hvor det som regel �bare� er nostalgi det handler om. Enkelte moderne spil fanger mig (f.eks. Shenmue I og II), men jeg tror aldrig jeg bliver en Gamer igen...

Starfish >

Jeg spiller stadig af lyst, men de st�rste gaming oplevelser(ud over halo) har v�ret p� forholdsvis sm� platforme, gameboyen i starten af halvfemserne med et s� enkelt spil som Mario land 1, Golden Sun p� gba'en, og diverse spil p� mega drive'en(+andre retro konsoller) har v�ret noget af det st�rste m�rkeligt nok!

Jeg tror at de enkle spil, alts� retro tidens spil var og er enklere at ford�je grafisk s�vel som gameplaym�ssigt.

5.1 lyd bump mapping self shadowing og ekstrem grafik g�r da et spil lidt nemmere at sluge, og s� alligevel ikke, jeg glemmer i hvert fald ikke spil oplevelserne fra de gode gamle dage!

Born2Play >

Jeg har efterh�nden pr�vet at game alt. Intet kan gejle mig mere.

Wired Nicky >

N�sten helt enig. Konsolm�ssigt, s� ville jeg �nske at jeg var tilbage i starten af 90'erne. Det hele var jo sjovere, og varede l�ngere den gang.

Der var s� meget, der ikke kunne lade sig g�re spilm�ssigt. Det var s� meget at se frem til. Nu har vi 3D spil, som til tider kan v�re s� godt lavet, at det kniber med at se, at figurerne er lavet af polygoner. Hvad er der tilbage i livet?

Men det siger vel en del om min tankegang. Man vil vel altid s�ge tilbage til barndommen, p� en eller anden m�de.

Jesper >

Tror det var ret godt du fik den sidste s�tning med, for jeg tror dit (og mange andres) syn tilbage p� din noget s� lykkelige barndom er alt for forkromet. Der er jo ikke noget der forhindre dig i at k�be en NES i dag og s� kan du jo s�tte dig foran dit (sort-hvid?) 14" fjernsyn og game lidt - og s� vil du opleve at det nok slet ikke er s� fedt igen.

Jeg tror at mange husker tilbage p� de gode gamle dage fordi at de dengang ikke var vant til den form for underholdning. I dag er computerspil blevet s� meget en selvf�lge, s� der skal s� ufatteligt meget til at imponere. Desuden kommer der s� mange spil og andet "gejl", at en titel ikke lever specielt l�nge i folks hukommelse - Synd og skam.

N� ja - og s� var man mindre dengang og m�ske ikke n�r s� kritisk......... (t�nke t�nke)

Dermed v�re sagt at der den dag i dag er mange flere fede titler p� gaden end der var dengang. Vi er bare s� privilegerede at vi kan v�lge mellem massere af gode spil, og hvis det ikke er nok, kan vi jo bare skifte platform og pr�ve lykken der. Det hele kommer tilbage til det samme, som ogs� tidligere har v�ret nemt - hold fokus omkring en ting ad gangen og pr�v m�ske nogle ting som du ikke f�rst havde t�nkt dig - "tving" dig selv til at bruge tid p� et spil i stedet for at t�nke p� hvordan det var sammenlignet med dengang for 10-15 �r siden ;)

Happy Gaming ;)

Starfish >

Jeg husker i hvert fald mig og vennerne samlet om Sega'en (eller var det en snes), bare side og kigge p� andre spille Sonic (s� var det vist en Sega) i flere timer, det var ekstremt underholdene og fascinerende. Men det var jo nok fordi det var s� nyt for os alle? Dengang var der kun f� der havde konsoller s� n�r man enlig k�bte en selv eller kom ud hos andre der havde en, var det noget lidt stort� Ikke som i dag hvor n�sten alle fra 12-20 har en konsol?

M�ske er det blevet for mainstream?

Zzap! >

Der er af og til personer p� forskellige blade og sites (ingen navne skal n�vnes), der arrogant udbreder sig om, at retrospil "ikke er noget at samle p�" og at man "skal tage de lyser�de briller af".

For mig at se, er det b�de hyklerisk og selv-forr�deri, ikke at ville tilskrive originale spil den respekt de har fortjent.

Jeg mener, er et godt spil ikke et godt spil, ogs� selv om de m�ske ikke imponerer teknisk mere?

Jeg tror n�rmere, at det er koncentrations evnen, og lysten til at overgive sig betingelsesl�st det kniber med.

Hvis man hele tiden sidder og t�nker "det her er sku for primitivt" og "jeg spilder min tid", s� er selv det bedste spil ikke sjovt (kunne ogs� v�re en grund til at der er s� f� piger der spiller? :D ).

Hvad s� med de teknisk imponerende spil vi sidder med i dag? Vil vi se tilbage om ti �r, og sige "hold k�ft hvor spildte jeg dog min tid"? Ikke en rar tanke!

Det er rigtigt nok, at der er uhyggeligt mange gamle spil der blegner ved gensyn, men det er for det meste netop fordi, de gjorde brug af en eller anden gimmick, eller var en teknisk bedrift p� det tidspunkt.

For mig at se, er der en lille kerne af spil, som overlever selv de v�rste hug fra tidens tand, og som jeg med �rs mellemrum kan finde frem og stadig gl�des over.

Nu handler denne her tr�d om spiltr�thed, og en af de bedste kure mod d�t (udover selvf�lgelig bare at holde en pause), er at finde nogle af de f�rste ynglings spil frem, og finde ud af hvad det var der overhovedet fik �n ind i videospil.

TL >

Jeg har for nyligt l�bet mod en mur. Som er en blanding af mange ting. Det har bl.a. medf�rt at jeg n�sten ikke spiller konsol mere. Men jeg er g�et i gang med FF 7, som er et dejligt gensyn. N�r jeg er f�rdig med det, ved jeg ikke hvad der sker.

Vi ses p� den anden side.

S�ledes kan man forts�tte i timevis. Men for at besvare Nietzsche -

Men at livet har brug for historiens tjeneste, m� man indse lige s� tydeligt som den s�tning, der er blevet bevist � at et overm�l af modernitet formindsker det levendes evner til at se nutiden i sin fuldkommenhed, og derved forringer det levendes kapacitet til at bidrage til konstruktionen af fremtiden. Historien nytter.

Copyright Steen Kristoffersen 2003-2005